Episode 8 - Hvordan skalerer man fra start-up til international virksomhed?

 

 

I denne episode af &Peopl Talks diskuterer Emil Uggerhøj La Cour med Steffen fra WoodUpp og Nicolai fra Sparekassen Danmark om overgangen fra startup til international virksomhed. Gæsterne deler deres erfaringer og indsigter om vækst, vigtigheden af at have det rette team, samt hvordan man bedst kan navigere i banksektoren for at sikre finansiering og støtte. I denne samtale diskuterer deltagerne vigtigheden af struktur og data i startups, hvordan man centraliserer økonomifunktioner, og hvordan samarbejde mellem IT og økonomi kan styrke en virksomhed. De deler også råd til startups, der ønsker at internationalisere, samt betydningen af ESG i fremtidens finansiering.

 

 

Fra startup til international virksomhed

 

I denne episode af &Peopl Talks dykker vi ned i rejsen fra at være en startup til at blive en international virksomhed. Vi udforsker de udfordringer og succeser, der følger med denne transformation, og får indsigt fra to erfarne gæster med forskellige perspektiver.

 

Kort resumé

Episoden handler om de vigtige skridt og overvejelser, når en startup ønsker at skalere og etablere sig internationalt. Værten, Emil Uggerhøj La Cour, diskuterer med Steffen Silberbauer fra WoodUpp og Nicolai Bjørnager fra Sparekassen Danmark om alt fra produktudvikling og teamopbygning til finansiering og international ekspansion. Gæsterne deler ud af deres personlige erfaringer og giver konkrete råd til iværksættere, der står overfor en lignende rejse. Fokus er på vigtigheden af et stærkt produkt, et kompetent team, rettidig involvering af finansielle partnere, og evnen til at tilpasse sig og lære undervejs.

Præsentation af værten og dagens gæster

Værten for denne episode er Emil Uggerhøj La Cour fra &Peopl, et konsulenthus inden for CFO Service.

 

Dagens gæster er:

  • Steffen Silberbauer: CFO i WoodUpp, en virksomhed der startede fra bunden i 2015-16 og nu er en international spiller. Steffen har en baggrund fra revisionsbranchen (PwC) og en mindre kapitalfond, før han blev fuldtids CFO i WoodUpp. Han er 34 år, gift og har to små børn.

  • Nicolai Bjørnager: Regionsdirektør for erhverv og private banking i Østjylland hos Sparekassen Danmark. Nicolai har 13 års erfaring i den finansielle sektor, primært med fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV). Han er ligeledes 34 år, bosat i Aarhus, gift og far til to drenge.

Rejsen fra startup til international virksomhed

De Første Vigtige Skridt for en Startup

Steffen fra WoodUpp understreger, at det absolut vigtigste for en startup er at have et produkt eller en service, som folk rent faktisk gider at købe. For WoodUpp handlede det om at ramme det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt. De startede med akustikpaneler, et produkt der passede ind i en voksende trend med træ i indretningen.

 

Et stærkt team er afgørende

Næste vigtige punkt, ifølge Steffen, er hurtigt at få etableret et team, så man ikke står alene med alle opgaverne. Han roser WoodUpps stifter for tidligt at have fundet folk med forskellige kompetencer, herunder marketing og logistik. Steffens råd er at finde nøglepersoner, der kan tage ansvar for områder, man ikke selv er stærkest i, fremfor straks at tænke på investorer.

 

WoodUpps internationale ekspansion

WoodUpp opererer i dag i 17 lande og har en dot-com platform, der dækker yderligere europæiske markeder. Deres model indebærer lokal ledelse i hvert land, da de prioriterer kundeservice og leveringssikkerhed højt. Dette lokale kendskab er ifølge Steffen essentielt for at opnå varig succes i de enkelte markeder. WoodUpp har opnået en trecifret millionomsætning og har haft tocifret vækst siden starten.

 

CFO'ens rolle i vækstrejsen

Steffen beskriver sin rolle som en kommerciel CFO, der aktivt deltager i forretningsudviklingen og ikke kun fokuserer på de finansielle aspekter. Hans baggrund som revisor og erfaring med at vurdere virksomheder fra sin tid i en kapitalfond har givet ham en solid værktøjskasse. Han understreger vigtigheden af at have et overblik og kunne samarbejde med andre afdelinger som produktudvikling, fremfor kun at fokusere snævert på likviditet og arbejdskapital.

 

Bankens perspektiv på vækstvirksomheder

Hvad Kendetegner succesfulde virksomheder?

Nicolai fra Sparekassen Danmark fremhæver, at succesfulde virksomheder typisk har en klar strategi og en plan for eksekvering. Det er dog vigtigt at omsætte corporate buzzwords til lavpraktisk handling. Han råder virksomheder til at søge rådgivning fra folk, der kan gøre komplekse finansielle og markedsmæssige begreber forståelige.

 

Tidlig involvering af pengeinstituttet

Et centralt råd fra Nicolai er at involvere sit pengeinstitut tidligt i processen, selvom man som startup måske ikke umiddelbart ser et finansielt behov. Jo tidligere dialogen starter, jo bedre relation og forståelse kan der opbygges, hvilket gør det lettere at handle, når behovet opstår. Banken kan tilbyde mere end blot kassekreditter og lån; valutaområdet og trade finance er også relevante, når man går internationalt. Pengeinstitutter kan også bygge bro til andre muligheder, som f.eks. tilskud fra erhvervshuse eller samarbejde med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (tidligere Vækstfonden).

 

Vigtigheden af at skalere teamet rettidigt

Nicolai påpeger, at succesfulde virksomheder ofte skalerer op på medarbejderfronten, inden behovet reelt er der. Selvom det kan virke som en stor udgift at ansætte f.eks. en økonomichef tidligt, kan det frigive tid for ejerlederen og tilføre vigtige kompetencer. Han ser en tendens til, at flere, ligesom Steffen, har en mere kommerciel tilgang til CFO-rollen, hvilket kan skabe stor værdi tidligt i en virksomheds udvikling.

 

Lokalt kendskab ved internationalisering

En faldgrube for virksomheder, der går internationalt, er ifølge Nicolai en undervurdering af vigtigheden af lokalt kendskab. At have de rigtige folk med viden om det specifikke marked, både på kunde- og leverandørsiden, er afgørende. WoodUpps model med lokale landechefer er et eksempel på, hvordan man kan adressere dette.

 

Struktur og data i en voksende virksomhed

Fra Ustruktureret Opstart til Organiseret Vækst

 

Steffen fortæller, at startups sjældent bygges ud fra faste strukturer i starten, da fokus er på produktet og kundeservice. Hans rolle har i høj grad handlet om at skabe struktur, udvikle en strategi med klare handlingsplaner (typisk for et år ad gangen med treårige mål) og sikre eksekvering. Dette har inkluderet opkøb på visse markeder for at accelerere væksten.

 

Datadrevet beslutningstagning

Nicolai understreger vigtigheden af data. Han er overrasket over, hvor mange relativt store SMV'er, der ikke har et klart datagrundlag for deres beslutninger, f.eks. med hensyn til omsætningsfordeling mellem B2B og B2C. Hans råd er at implementere systemer til dataindsamling tidligt, da det vil give stor værdi på lang sigt.

Steffen er enig i vigtigheden af data, men påpeger også, at virkeligheden i en travl startup ofte betyder, at implementering af f.eks. nye ERP-systemer kan blive nedprioriteret. Han understreger dog, at det er afgørende at have fokus på at blive mere datadrevet og integrere det i strategien.

 

Opbygning af finansfunktionen hos WoodUpp

WoodUpp har en centraliseret finansfunktion i Danmark, suppleret med lokale tilpasninger i lande med specifikke krav. Da Steffen startede, bestod økonomifunktionen af én bogholder på 30 timer. I dag består teamet i Danmark af tre bogholdere, en finance manager og en business controller, samt en bogholder og en financial controller i USA. Målet er at automatisere processer for at kunne fortsætte væksten uden at skulle ansætte markant flere i bogholderiet. Steffen ser finansfunktionen som en vigtig støttefunktion, der kan gøre sig uundværlig ved at levere værdi til resten af organisationen.

 

Samspil mellem Finans og IT

Der er et tæt samspil mellem finans og IT hos WoodUpp, hvor de to afdelinger endda deler kontor for at sikre tæt kommunikation og samarbejde. Dette er afgørende for at kunne skalere og vedligeholde systemerne effektivt, herunder integrationer mellem salgsplatforme og ERP-systemet (Business Central). Steffen advarer mod blot at hyre eksterne konsulenter uden at sikre, at de forstår forretningen dybtgående.

 

Gode Råd til Startups på Vækstrejse

Nicolais Råd: Styr på finanserne og tidlig dialog

 

Nicolai opsummerer sine vigtigste råd:

  1. Kapitalberedskab og Likviditetsstyring: Sørg for at have styr på økonomien, lav budgetter, og vær bevidst om, hvad tingene koster.

  2. Afsøg Forskellige Finansieringskilder: Vær ikke kun afhængig af én kilde; en kombination af bank, investorer og f.eks. EIFO kan ofte være en styrke.

  3. Involvér Pengeinstituttet Tidligt: Start dialogen med banken hurtigt, selvom der ikke er et akut behov. Dette bygger relationer og sikrer, at banken er klar, når behovet opstår. Moderne erhvervsrådgivere er klædt på til at tage strategiske dialoger.

  4. Overvej ESG: Selvom man ikke er underlagt lovkrav, er ESG (Environmental, Social, Governance) et område, som pengeinstitutter i stigende grad fokuserer på. Beskriv, hvordan virksomheden forholder sig til ESG, da det kan have betydning for kreditrisikoen.

 

Steffens supplerende råd: Den gode bankpakke

Steffen supplerer Nicolais råd med fokus på kommunikationen med banken:

  1. Simpel og Klar Bankpakke: Lav en præcis og letforståelig præsentation til banken (Steffen sigter efter maksimalt 10 sider).

  2. Risikoafdækning: Vær forberedt på at diskutere risici. Vis kundesplit, leverandørsplit, markeds- og produktsplit.

  3. Likviditet og Følsomhedsanalyse: Udover resultatbudgettet er det afgørende at vise likviditetsbudgettet og lave følsomhedsanalyser (hvad sker der, hvis omsætningen falder med f.eks. 20%?). Dette viser banken, at man har tænkt over forskellige scenarier.

 

Nicolai bekræfter, at banken netop kigger på ledelsens overvejelser og risikoafdækning som en del af deres vurdering.

 

Fokus og begrænsningens kunst

Et afsluttende, men vigtigt, råd fra begge gæster er vigtigheden af at kunne fokusere og begrænse sig. Især i startups er det fristende at forfølge mange projekter, men det er afgørende at "slibe diamanten" i stedet for at slå den i stykker ved at sprede indsatsen for tyndt. Som Nicolai illustrerer med en anekdote om Lego, der på et tidspunkt havde 11 nuancer af lilla, kan projekter nogle gange få deres eget liv uden reelt at skabe værdi.

 

Opsummering af podcasten

Denne episode af &Peopl Talks har givet en dybdegående indsigt i de mange facetter af at transformere en startup til en international virksomhed. Fra det afgørende fundament med et stærkt produkt og et kompetent team, til den strategiske vigtighed af finansiel styring, datadrevet beslutningstagning og rettidig involvering af eksterne partnere som pengeinstitutter. Både Steffen Silberbauer fra WoodUpp og Nicolai Bjørnager fra Sparekassen Danmark understreger, at rejsen kræver hårdt arbejde, evnen til at lære og tilpasse sig, samt en klar forståelse for både de interne processer og de eksterne markedsdynamikker. Nøglen til succes ligger i en kombination af en kommerciel tilgang, struktureret arbejde og evnen til at fokusere på de væsentligste værdiskabende aktiviteter.

  • Emil Uggerhøj La Cour (00:01.488)

    Velkommen til endnu en episode af &Peopl podcast, &Peopl Talks. &Peopl er et konsulenthus inden for CFO Service, vi vælger selvfølgelig at tage relevante emner op inden på denne agenda. Og i dag er så heldig, jeg to erfarne og kompetente her med i studiet. Det er Steffen fra WoodUpp, og så er det Nicolai fra Sparekassen Danmark. I dag skal vi tale om at gå fra en startup til en international virksomhed, og naturligt med de forskellige perspektiver.

     

    De to herrer kan komme med. Men inden vi går i gang, så synes jeg lige, vi skal have præsenteret jer godt og grundigt for de lytter, der lytter med. Så Steffen, du ikke starte med at sætte et ord på dig, både lidt professionelt, men hvis du har lyst til det, så vil jeg også gerne lidt privat.

     

    Steffen (00:49.417)

    Jo, det kan du tro. Jeg tænker også, er mest interessante og også to Nicolai, så det er nok godt at starte med mig. Hej, jeg hedder  Steffen. Silberbauer kommer fra de vestjyske egne oprindeligt. Og også da jeg slår min folder i dag, sidder som CFO i virksomheden WoodUpp

     

    som faktisk er en start-up, som tror alle vil definere det som er helt for scratch tilbage i 2015-16 stykker til den virksomhed vi så er dag, hvor vi er en pæn del større, og hvor jeg så er kommet ind undervejs i den periode. Min vej der til selvfølgelig er lidt spændende.

     

    Jeg har været i en revisions virksomhed i en otte års tid, PwC, hvor jeg sidder i Aarhus og har også været lidt i Esbjerg på Esbjerg kontoret, da jeg valgte at rykke hjem til hjemstavnen igen som min hustru. Og relativt hurtigt derefter kastede man faktisk ud i en mindre kapitalfond, som jeg sådan en mand, var kunne hos mig i Esbjerg PwC.

     

    Der fik jeg lidt blod på tanden for det her med at blive på virksomheder og være lidt tættere på og træde ind omkring bestyrelsesledet. Jeg fik heldigvis en masse spændende udfordringer der i løbet af en træårs tid fra 2020 til 2023. En af de investeringer, vi så kiggede på og investerede i var WoodUpp, som jeg sidder i dag, og fik lov til at have en mini-CFO-rolle, da der skulle lidt mere fart på vækstrejsen dernede.

     

    Og ud over landegrænserne. Og det brugte jeg så lidt krud på der på et tidspunkt. kan godt se, der var den ved at knække, og det tænkte jeg også, kom lidt på ind undervejs. Der krævede der simpelthen noget mere fokus, når man ville ud over grænserne. Så der skulle tages en beslutning om, om det skulle være fuldtidig CFO i WoodUpp eller om vi skulle finde en ny CFO i WoodUpp . Så tænker, er mange, der står overfor. Så der valgte jeg så WoodUpp at gå ned i partnerkredsen, hvor jeg også har en ejerandel i.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (02:46.832)

     

    Sådan.

     

    Steffen (02:55.902)

    og ligesom at drive den del i partnerkredsen. Privat er jeg gift med mit hus på Dorte. Har været sammen siden det startede PwC faktisk, så hun har været med på hele rejsen der. Og en tro og fast støtte i den del, har to små børn på et og halvanden og fire. Så der har også været riligt se til i den rejse samtidig, og få det til at...

     

    Det er rigtig god støtte derhjemmefra. Men også at få balanceret det samtidig. er en vigtig del, som man har sig selv med i vækstrejsen. Jeg er 34 år. Relativ ung fyr, men jeg har slået lidt bolde ud undervejs og prøvet nogle forskellige ting.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (03:46.375)

    Spændende og rigtig interessant, Steffen Og endnu en gang tak fordi du ville være med her. Der er bestemt nogle interessante erfaringer, forhåbentlig får i spil her senere. Den anden gæst, det er jo dig, Nicolai. Og du kommer fra banksektoren, og er i Sparekassen Danmark i dag. Men i stedet for jeg præsenterer dig, vil du så ikke selv tage over herfra.

     

    Nicolai Bjørnager (04:06.35)

    Du var ellers godt i gang der, synes jeg. Men jeg starter lige med, Steffen slappede med relativt ung. 34 år, det synes jeg, det var en god bemærkning. Jeg også 34 år, så relativt ung. Privat, jeg bosat i Aarhus med min kone Mie, og vi har to drenge. På et år og på fire år. Så lidt i samme situation som Steffen. Fagligt har jeg været 13 år i den financielle sektor.

     

    Nicolai Bjørnager (04:35.374)

    og har arbejdet både med private og erhvervskunder. Har siddet 12 år i et stort nordisk pengeinstitut og har siden sidste sommer skiftet til Sparekassen Danmark hvor jeg til daglig har ansvar som regionsdirektør for erhverv og private banking i Østjylland. Så det er en kort historie. Man kan sige, på erhvervsbenet så er min erfaring særligt det her med små og mellemstore virksomheder.

     

    Mange virksomheder i dag, eller banker deler op i, hvor store kunderne egentlig er. Og min erfaring ligger tungest i det, vi vil kalde SMV-segment.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (05:14.0)

    Så du er jo faktisk også castet ganske fornuftig til den snak, skal have i dag, så Nicolai.

     

    Nicolai Bjørnager (05:19.726)

    Det får vi at se. Nej, det...

     

    Emil Uggerhøj La Cour (05:21.008)

    Det er selvfølgelig helt naturligt, at noget af casen i bliver WoodUpp Steffen Men begge to har erfaringer fra Rådgiver siden også. Så jeg tænker, kan drage nogle erfaringer generelt også. Men hvis vi skal tage en snak om det her med gå fra start-up og til internationale virksomheder, og hvordan man kommer der til. Nu sagde du godt nok, at du trådte ind da i var.

     

    Lidt i gang, Steffen men du kender jo helt klart historikken på WoodUpp. Kan du ikke prøve fortælle, når du kigger tilbage, det for nogle parameter virkelig vigtige ting, er relevante for at tage den rejse? For det er jo bestemt ikke en nem rejse at tage.

     

    Steffen (06:08.599)

    Jo, og nej, det er helt enigt. Lad mig prøve at komme med nogle ind spark, så kan vi prøve at vende det. Først og fremmest er vi en produktvirksomhed, men den, sælger service, gælder det samme. Du kan lave nok så mange ting, men hvis du skal lave en startup, skal du ramme noget folk, gider at købe. Det er simpelthen det.

     

    Alfa og Omega og simpelthen gå i krig med noget der. Og oftest, i fald i WoodUpp tilfælde, der handler det om lidt at ramme det rigtige tidspunkt, ramme det rigtige produkt. Og så finde ud af, hvordan filan det her, kan sælges bedst muligt og mest rigtigst muligt til de kunder, er. WoodUpp startede som en one trick pony med salg- og arkustikpaneler. Og det var også det, man udviklede det første produkt, som man havde set.

     

    Det er lammel looket ud i Europa på det tidspunkt, når det i Danmark. var nogle større spiller, lavede en tilpassning. Men den her out of the box, det vil sige et standardiseret panel, som Hr. og Fru. Danmark kunne købe. eller Hr. og Fru. Müller i Tyskland, for den sags skyld, som også er et stort marked for os. Det havde man ikke på den måde, og slet ikke nogen, der tog det direkte fra produktionen og solgte det videre ud.

     

    Så der fandt vores stifter Mads Vesterby sammen med hans far, som havde et produktionsfirma på det tidspunkt af træfiner. Der fandt de et produkt, der bare passede ind i markedet, og så ramte de sig også spot on på tidspunktet, hvor man begyndte at den her Japandi, skandinavien trend med træ, og noget træ, som vi også ser.

     

    bliver brugt rigtig meget i indretningen i dag og kommer til at blive brugt i mange år fremover. På grund af det materiale, det nu engang er. Så kan man sige, at den er hvert fald check done. Og så vil jeg punkt to er at få lavet et team hurtigt, så man ikke løber selv med det. vil jeg sige, at jeg mødt mange ejerledere og stifter og rigtig mange, hvor der også har været ene mand på toppen. Der har Mads været fuldstændig unik til at tidligt finde nogle folk.

     

    Steffen (08:22.135)

    som havde nogle forskellige. Sjovt nok var jeg den sidste, der kom med i kredsen. Så det var måske fordi jeg var knap så nødvendig i det starten til at noget traction i markedet og finde ud af, det her gav mening. Der fandt han en, kunne noget marketing og en, kunne noget operation, altså noget logistik, som dem, skulle støtte ham. Og det vidste idé er, er den del, når man går fra at være en startup, og hvis man kan se, der er noget teft i sit produkt.

     

    Så sørg for at få nogle folk tæt på, der kan være med til at løbe med stafetterne og tage noget ansvar på nogle nøgleværende måder, som man måske ikke selv er så super dygtig til, i stedet for at gå ud og tænke investorer og alt muligt andet fra starten af. Det tror jeg er  en kæmpe nøgle, hvis man skal bygge en virksomhed, som også skal være der om 10, 15 og 20 år.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (09:11.536)

    Og hvis vi bare skulle få styr på WoodUpp, kunne du bare sætte kort ord på akustikpaneler, nogle flere paneler, men også, nu snakker vi international virksomheder, hvor mange lande er i egentlig, ved at være i? osv.

     

    Steffen (09:16.693)

    Det er...

     

    - Ja, vi er i 17 lande, og så har vi en dot-com, hvor vi så er bredt i Europa på de markeder, som vi ikke synes er helt spændende nok til at lave vores eget setup. Vores model er indsat, at vi har et setup med lokal ledelse i alle de lande, går ind i, fordi vi tror på, at når vi skal have kundeservice som noget af aller vigtigste, og så  skulle det også findes leveringssikkerhed, så har vi også en lidt ukurrent produkt i forhold til bare small.

     

    Så skal vi have nogen ude i landene, der går forrest og driver væksten i landet. Det skal vi ikke sidde for Danmark og tro, vi kan gøre. Der er masser af lokal kendskab der, skal til for at få en virksomhed til at blive der for evigt. i hvert fald i lang tid. Så det har gjort. Vi har en masse fantastiske dannechefer rundt i vores lande. Nogle dækker to lande, og andre har et enkelt land af uhængig størrelse.

     

    og har indsat skalet på den måde sammen med en masse dygtige partner, som også har et lille lejerskab rundt om i landene. vi på flot 3-cifret-milion-beløb og har væksted 2-cifret de sidste... siden starten.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (10:41.648)

    Det stærkt. Det er virkelig imponerende.

     

    Steffen (10:43.699)

    Ja, så nu er vi en større SMV-viksumhed med de ting, indebærer. Og ved også, det er lidt svært at finde store vækstrater på større tal. Men vi kigger også på tal og kan se nogle gode tends i et marked, som post-COVID-19, hvor der var pix i meget interiør. Der har vi indsat fundet lidt en leje igen, hvor vi har brugt tiden på at komme på nye markeder og produktudviklet.

     

    rigtig meget på hele interiør spacet, men også den udenløs del, så vi kan sætte os på skabe rum, som folk kan lide at være i. Så det er en særlig den deler, og så ligger vi os i det der spændt, hvor folk de  man kan kalde det lidt affordable luxuries, så det er virkelig med øje for højklasse design, stærk produktion, og

     

    og så nogle produkter, som man har lyst til at indrejse sit hjem med. Også hvor det er funktionelt, så du skal kunne flytte det. Det skal kunne varer i længe, må ikke bare være noget, du tænker, du smider ud om et år eller to, når du ikke lige synes, er pænt. ja, nej, så skal du kunne gøre noget andet med det, det rundt, tage det ned, sætte det en anden rum på værelset med udgivningspunkt i vores akustik paneler. Det håber jeg som dækket lidt mere af delen, og ellers så er der en hjemmeside, og hvis man kommer til at klikke på den, så bliver man også ramt af en Sørens masse marketing.

     

    Så det kun godt.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (12:09.168)

    Men det gav en god indsigt, så tak for det. Bare et spørgsmål til dig, Steffen. Inden vi bøder Nicolai ind til dansen. Du sagde selv, din baggrund var for at vise sig til en kapitalfunder som CFO. Hvad de vigtigste værktøjer, du har grebet fat i for at kunne understøtte WoodUpp i den vækstrejse, den er ude på?

     

    Steffen (12:36.112)

    Ja, jeg tror måske det handler om at få fyldt rygsækken og en CFO-rolle. Og nu tror jeg også, bliver betalt mere som en kommersiel CFO. Det vil sige, jeg vil rigtig gerne ind og være med i forretningen. Og være med til at skubbe på de ting, der kan være med til at flytte forretningen. Selvfølgelig samtidig med at vi får lavet et setup, der kan bære det.

     

    Men hvis man skal det, og hvor man skal gå ind og... Jeg tror, at kontrolleret vækst, det synes jeg, svært over, fordi det er virkelig svært. Men hvis store bestyrelsen nok gerne vil se det, så er det bare sindssygt svært at efterleve. Men at prøve at gå ind med den rygsæk, jeg har fået fra, selvfølgelig, baggrund som revisor, men ligesom... Nicolai har også sat i SMV-segmentet og haft nogle vanvittig dygtige...

     

    folk til at lære mig hvordan man kigger på virksomheder, ikke kun sidder og vinger krydser af i et eller andet revision ark Og så bagefter kommet ned får lov til at vurdere virksomheder, inden man skal putte penge i dem. Den kombination, som jeg har fået derover de sidste 12-13 år, den har bare været rigtig, rigtig god.

     

    og gå ind i en virksomhed og så prøve netop at bryde sig lidt ud og lad være med at blive alt for fokuseret på kun likviditeten i virksomheden. Nu skal vi op til mere arbejdskapitalen. Selvfølgelig skal vi det, men vi skal også lige have højde for, at der er nogle leverandører, man skal samarbejde med, og der er også en produktpipeline, skal bygges op. Og prøve at skabe lidt et overblik og rent faktisk kunne tale sammen med produktafdeling og med direktøren omkring de her ting, i stedet for bare at gå benhårdt på det, man har lært fra.

     

    fra den financielle baggrund. Det tror jeg er en super vigtig rolle i for mig, men for de fleste finansfolk, der går ind i virksomheder.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (14:32.367)

    Ja, ja. Og det er måske meget naturlig overgang også til dig, Nicolai Du har jo oplevet mange af de her virksomheder også igennem din karriere, kan garenteret sig se nogle karakteristikker med dem, virkelig lykkes godt med det, og dem der jo desværre heller ikke altid lykkes med det. Men hvad er det, er væsentligt for jer som bank, når I sidder og skal rådgive en virksomhed bedst muligt i, at man også kan understøtte det? For det ikke alle, kan være selvfinansierende heller, langtfra, tænker jeg.

     

    Nicolai Bjørnager (15:00.878)

    Når vi kigger på, hvad de tilfælles dem der lykkes, så er der mange ting, går igen. Det helt klassiske med have en strategi og en plan for, hvordan man skal eksekvere. Man har tænkt over tingene, men man skal tage alle de corporate buzzword væk. Mange gange i det her segment skal vi bare helt ned og tage lavpraktik. Det det, jeg ser, er vigtigt, at man rådgiver sig med nogle mennesker, som er i stand til.

     

    Steffen (15:04.813)

     

    Nicolai Bjørnager (15:28.238)

    Og kunne oversætte mange af de begreb, er både financielt og markedsmæssigt til noget, som er helt nede på jorden. Jeg arbejder faktisk sammen med en bestyrelseformand på et tidspunkt. Hvis karriere var skabt af, som han sagde, at kører rundt og sidde i bestyrelser. Og oversætte alt det revisore, advokater, bankfolk og investorer. Ikke kunne finde ud af at oversætte til eget hedersprog, og så bare gøre det enkelt. Det synes jeg, det er sådan lidt sigene nogle gange også i den position, vi sidder i. Men man kan sige, jeg tror, vil starte stadig at sige, sørg nu for at involvere ens penge institut relativt hurtigt.

     

    Steffen (15:42.22)

     

    Nicolai Bjørnager (15:58.478)

    Når jeg siger det, er det jo en af de her startups, de føler ikke, de har nogle finansielle behov på den helt kort bane. De har måske fundet noget i kapitalet via nogle investorer, de har måske selvskudt noget ind. De ved godt, det kan være svært at få nogle rammer i et pengeninstitut, når vi snakker krediter eller lån. Så de passer ind i lidt sig selv. Jeg appellerer enlig til at sige lad os få dialogen hurtigst muligt. jo hurtigere man involverer sit pengeninstitut, jo mere relation skaber man, jo mere forståelse får forretningen.

     

    Steffen (16:11.275)

     

    Nicolai Bjørnager (16:28.366)

    kan man også give långiverne her i tilfælde Pengeinstituttet, og så er man klar til at rykke, når nu det er. For du har fortstændig ret i, at der er jo mange af de her virksomheder, som vil have svært ved at finde kapital ude i bankerne på den helt kort bane, i hvert fald hvis vi snakker sådan helt early stage. Og det ikke det samme som, der ikke er noget at hente. Der er også hele valutaområdet, når det går internationalt. Der er også hele trade finance området, når man går internationalt. Og for ikke selv at færdelige det der med, hvad er buzzword.

     

    Steffen (16:36.139)

     

    Nicolai Bjørnager (16:57.23)

    så er det måske nogen, har hørt ord som letter of credit og alle sådan nogle ting. Men det, egentlig betyder på det andet, det er, man ender og laver nogle parametre, som gør, at man sikrer enlig sælger for penge og køber for varen Og der er altså nogle produkter, det en af det, prøver at sige, hos pengeinstituttet, som er alt andet end kun lige at stille en kastkredit eller et lån til rådighed, som man godt kan benefite af, som en lille virksomhed, som begynder at bevæge sig ud på markederne. Og det vil pengeinstituttet og også i Sparekassen Danmark hellere end gerne hjælpe med.

     

    Steffen (17:10.25)

     

    Nicolai Bjørnager (17:26.542)

    Fordi det at drive Pengeinstituttet i dag, er at ende det end at tjene penge på at lave klassisk udlån. Og der er altså noget viden i det der. kræver selvfølgelig, man finder en samarbejdspartner, som selvfølgelig har en full service pakke på en eller anden måde. Det kunne også være at skabe brug og bygge brug til nogle af de muligheder, man måske ikke kender som iværksætter eller en startup. Erhvervshusene rundt omkring har et fantastisk setup, hvor man kan søge nogen tilskud til alle mulige forskellige ting, de kører nogle forskellige kampagner, det kunne være.

     

    ESG eller internationalisering eller digitalisering eller hvad det nu kunne være. Det kunne også være at skæbe bindelighed mellem Pengeinstituttet, virksomheden og IFO. Det er måske det nogen, som vil kendes som det gamle vækstfonden, som i dag hedder Danmarks Export- og Investeringsfond. Men hvor man jo egentlig har lidt mere risikovilligt kapital og kan hjælpe med at understøtte noget af det her, enten alene eller i samarbejde med Pengeinstituttet. Så mit budskab er egentlig i hvert fald i forhold til samarbejde med Pengeinstituttet.

     

    Sørg for få snakken hurtigst muligt, selvom man tænker, jeg tror ikke vi kan låne penge, eller at vi har et behov for kredit eller lån på den kortebane. Så kan der være mange andre parametre, som faktisk er vigtige i det her henseende. Og så tror jeg, Steffen sagde, får lige at den. Hvem lykkes også? Det er også dem, som begynder at skallers op på medarbejderfronten, før man egentlig har behov for det. Det klart, at når man ansætter en som Steffen første gang, så tænker jeg mange ejerledere, at det gør lidt ondt.

     

    Steffen (18:39.465)

     

    Nicolai Bjørnager (18:50.67)

    Sådan en økonomichef eller økonomidirektører skaber jo ikke noget salg eller noget i den kaliper på den kortbane. Og det er måske også rigtigt nok, men der findes rigtig mange fede profiler derude. Ligesom Steffen, som siger, jeg ser mig mere som sådan en kommersiel CFO. Og det klart, kan man begge dele, så kan man virkelig gøre en forskel i nogle af de her virksomheder langt tidligere end måske ejerkredsen. Sådan over den brede kamp, nogle gange tror jeg.

     

    Steffen (19:14.384)

    Man kan sige, jeg lige får supplere den, fordi det er jeg enig med dig i. Og personligt så sidder jeg, selvom vi sidder hvor vi er, så sidder jeg også og tænker på, skal jeg nu ansætte en mere, eller skal jeg nu gøre det? Så det bliver man ved med, uanset hvor henne du er i, fordi...

     

    Sådan skal det helst være, når man driver virksomhed, så passer man også på sine penge og bruger dem rigtigt. Men som du siger, at bruge penge og ansætte en som mig, eksempel, så videre. Det er det tidspunkt, hvor ejerlederen begynder at føle sig sådan... Jeg skal simpelthen bruge min tid på noget andet. Så et er, hvad det koster at ansætte en med noget finansiel baggrund. Det andet er også, det frigiver rundt omkring hos de andre.

     

    Nicolai Bjørnager (19:51.95)

    Ja, præcis.

     

    Steffen (19:59.079)

    Og det er bare en super, super svær beslutning at tage den der, også uden at kende den person man ansætter. Det er det bare i start-up, og det er disciplin, jeg tror ikke, kommer til at mestre den disciplin. Så det er bare at gå åbent  ind og kigge på og være opmærksom på.

     

    Nicolai Bjørnager (20:17.838)

    Men også det der med, jeg plejer måske lidt bonderøvsagtigt at sige, jeg prøver at gøre det enkelt. Det er lidt som at flytte hjemmefra. Der begynder at komme nogle omkostninger, som man synes er træls, men de er svære at undvære. Og du er nødt til at have dem med som en del af budgettet. Og noget af det, det bliver selvfølgelig, når man får en ved størrelse. Og man også skal have nogle gode kollegaer her ombord, som ikke nødvendigvis de skaber selv på den kortbane. Men det er sådan, lige nu har vi ikke engang snakket sammen med Steffen og jeg, så jeg kender faktisk ikke lige setup'et udover, jeg selvfølgelig kendt til jeres produkter.

     

    Men det sådan lige hæftet mig ved noget af det, vi også kigger på, det det der med, I ansætter nogle lokale landechefer. For noget af det, ser, går igen der, hvor man ikke lykkes, det er en undervurdering af, at man har kendskab til det land, går ind i. Altså har man de rigtige folk med. Og det ikke fordi, at jeg plejer at sige, vi er bank folk, vi er bare lige så klogere som 10 tosser sagt, med et smil på læben, fordi vi er gode til finansiering og risici og alt muligt andet. Men det jo ikke os, er eksperter i at drive en virksomhed som sådan, og det ikke os, er produkter og markedsføringseperter. Men vi ser alligevel...

     

    Hvad har lykkes for nogen og hvad har ikke lykkes for nogen. Det klart noget af det, gør, man nogle gange ikke lykkes. er, at man ikke har held med at finde de rigtige personer, som har viden om det marked, man går ind i. Det jo følget på kundesiden, men det er også ligesom meget på leverandørsiden. Har man nu styr på, der hvor man får at producere sine ting, får man nogle medarbejdere med, som har et kendskab til det.

     

    Steffen (21:11.268)

     

    Emil Uggerhøj La Cour (21:33.296)

    synes, du har lidt selvindsigt i dag, Nicolai, men det jo rart, har taget det med. Vi har haft en tidligere episode, som vi kalder Styr på Pinalhus, for det tænker faktisk en ret væsentlig faktor i det her også. Det kan godt være, ikke er den sjoveste ansættelse at skulle ud og hyre en CFO, men ellers også er det, fordi det kan også bare sætte en bremse for, at du ikke kan lave den udvikling, du ligesom gerne vil, fordi...

     

    Steffen (21:40.356)

     

    Emil Uggerhøj La Cour (22:01.392)

    Det er bare komplekst at få styr på baglandet og sikre, at de forskellige stakeholders får de Rapporteringer de nu engang skal have, inklusiv banken, og få bygget hele det landskab op. Det tænker jeg også, I mærker, Nicolai

     

    Nicolai Bjørnager (22:19.79)

    Ja, kan jo sige, forhold til det der, så er vi jo et sted, hvor man kan sige, at det har været et pengeinstitut, hvor man ikke har den risiko, lige kan betale på samme måde, som Investor Market har eller IFO har, eksempel. Men så kigger vi jo også, desværre kan man sige nogle gange rigtig meget på de tal, er præsteret, historisk performance og hvad man kigger på det kort budgetbane. Og det er klart, at endnu bedre materiale man har, og endnu bedre man kan forklare det.

     

    Jamen, nu lettere er det ikke kun i et pengeinstitut, men generelt også at hente finansiering. At man har styr på sit penalhus. Så noget af det, selvfølgelig også kendetegner dem, lykkes, det at man har styr på sin budgettering Og nogle gange, så tror jeg, man kan være for positiv om, hvor lidt det koster at gå ind i et nyt marked eller lave en investering. Har man nu fået det hele med? Det kunne også være noget af det, ser, har noteret på min blog. Det er sådan lidt for løse kontraktuelle forhold med de parter, man begynder at indgå i samarbejdet med.

     

    Tingene fungerer måske på en anden måde end i Danmark. Og så tilbage til, som Steffen sagde, når man så kommer som ham ind i sådan en virksomhed, så har man selvfølgelig noget med i rygsækken, og man har styr på det, kommer med som revisor. Og så kigger man rigtig meget på arbejdskapital, er det penge nok, og styrer på likviditeten og alle de der ting, der er lettere gå til. Og det selvfølgelig ikke kun det, man kan nøjes med, men når det er så sagt, så er det også det der med at en ting det er at løbe budgettering, men har man styr på likviditeten, altså det likviditetsmæssige budget, fordi

     

    Steffen (23:35.233)

     

    Nicolai Bjørnager (23:45.55)

    Når vi sidder med nogle kunder, har et fedt produkt og har gang i butikken, så nogengange det, der kan dræbe sådan nogle virksomheder, bare der mangler cool cash. Der er ikke penge, fordi man ikke lige har fået tænkt over, hvordan det forskyder sig. Derfor det selvfølgelig også vigtigt. Det er min egen reflektion, og nu skal man måske passe på med det, men jeg synes, man driver det. Der kommer flere og Steffen derude, som har det, jeg vil kalde, mere moderne revisor baggrund

     

    Som jo har det der kommersielle mindset samtidig med at man faktisk har kompetencerne til at løse også det der basic. Og det synes vi også er mega interessant, når vi samarbejder med mange af de her startup-virksomheder. At der er en anden tilgang til tingene, hvor tingene smelter mere sammen. Hvor historisk var måske lidt mere opdelt. At her er der en økonomi-direktør, her er der en salgsdirektør. Der er lidt mere samspil hurtigere, end der var måske historisk.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (24:33.008)

    Steffen hvis man lige sådan spoler tiden tilbage, og du kigger på den tid, du har været i WoodUpp , og nu kan det godt være, at det bliver lidt selviscenesættelse hvad er det for nogle elementer, hvor du tænker, der har du ligesom som CFO, virkelig mange markant forskelle for virksomheden undervejs?

     

    Steffen (24:42.944)

    Ja, altså... Altså der ikke nogen tvivl om, når du er i en startup, så bliver den ikke bygget ud fra strukturer, eller det er i hvert fald de færreste startups, gør det. Nogle der måske har prøvet det før, så har måske en tendens til at skabe lidt mere struktur fra starten af.

     

    Så når du først rammer noget med et produkt og der er lidt fart på, så fokuserer du om at servicere din kunde og få leveret og få de næste produkter på lager igen og få dem ud eller optimere den service du nu har udviklet. Og ikke at få de her ting til at løbe rigtigt og få de rigtige registreringer, få vi nu sat det rigtigt op.

     

    Og det bliver aftalen lavet med den her udlandske direktør og medpartner, kommer ind og gider han så ikke mere. Hvad gør vi så? Og ligesom at tage de der ting og sige, vi har et godt udgangspunkt her. Men hvad vil vi enlig? Hvor vil vi gerne være henne om 3 år? Vi skal ikke til at lave handlingsplaner for 3 år, for det ingen, kan i en startup. Men nu godt lave handlingsplaner for et år. Og så kan du have nogle mål for, hvor vi skal være henne om 3 år.

     

    Og så kan være, du har høje visioner, og så tænker du også, hvor vi skal være henne om 10. Men det bruger vi nu ikke krudt på. Vi kigger maks 3 år frem, og så laver vi handlingsplaner over forår, og evaluerer dem dybt halvårligt, og har måndtligt en update på, hvor vi står henne. Og så skabe sådan en struktur omkring at få udviklet din virksomhed. Det tror jeg nok har været den del, hvor jeg har været i...

     

    Det mest aktivitet i kombination med at komme ud over landegrænserne bagefter, og få lavet nogle akvisitioner på en 3-4 markeder, hvor det gav mening, og tage et eksisterende setup og få det bygget større, så vi ikke kom for langt bagefter med at skulle bygge tingene op.

     

    Steffen (26:54.429)

    Den kombination af at skabe noget struktur, være med til at påvirke en strategi, og så holde snuden i sporet, og så få eksekveret på tingene bagefter, og holde de andre op på det, og så også forsøge at holde os inden for den del samtidig med at være åbne over for, at der også er en grund til de udviklinger, som det er rent faktisk, er kommet gode idéer, som man ikke helt stå og chok block, da man bliver nødt til at skabe en forståelse for, hvad det er, og det der, jeg siger den her kommersielle tilgang. Det kunne måske også være et lille buzzword, men...

     

    Men det er ikke den rigtige ord at bruge. Det er simpelthen at have en kommersiel tænkgang på, hvordan du skal gribe tingene af. Så det tænker jeg er de to i kombination, er super vigtige. Der er super vigtige for mig og bruge dem

     

    Emil Uggerhøj La Cour (27:24.912)

    Ja, ja.

     

    Nicolai Bjørnager (27:36.91)

    Jeg er meget enig i det med data. Noget jeg er overrasket over selv, så kan man definere, hvornår man starter op, hvornår man er en helt  virksomhed. Jeg tror, forstår, hvor vi vil hen. Noget af dem er overrasket over, hvor relativt store SMV'er. Det med at med data, det kan lyde kedeligt, men hvad træffer vi vores beslutninger ud fra? Nogle gange har jeg sammen med kunder, siger, at vi har en omsætning på 40-50 millioner.

     

    Men vi er faktisk ikke helt sikre på, meget der kommer fra B2B meget der kommer fra B2C. Det kan vi egentlig ikke opdele, for eksempel. Og det bare for tage sådan helt lavpraktisk eksempel. Hvor man kan sige, hvad er det så vi træffer vores næste beslutninger ud fra, hvad vi skal i fremtiden. Når vi egentlig ikke er helt skarpe på det. Og det er jo ikke for at skyde på virksomheds ejerne, fordi det er super flot, man har fået en omsætning, og man er i gang. Men så er det der med, hvornår begynder man at arbejde med det. Og der tror jeg, at mit råd ville være, med de muligheder, er i dag på den teknologiske og alt muligt andet, jamen se, få det med fra

     

    Steffen (28:05.659)

    ----

     

    Nicolai Bjørnager (28:33.294)

    Det er så let en beslutning at træffe, hvordan man gør det der fra starten af, og det kommer til at give sig meget på den lange bane, at man har det rigtige data.

     

    Steffen (28:43.458)

    Jeg tænker også, at grundlæggende og overordnede er enige i Nicolai, men det så det gode ved at komme ud og sidde i en virksomhed, at mange af de ting, som jeg er fuldstændig enig med dig i, det, lad os nu få det gjort, kom nu i fra starten og sådan noget.

     

    Der bliver virkeligheden bare en anden ude i virksomhederne. der kommer lige nyt produkter, der skal eksekveres. Og så den her at få det rigtige EP-system som et bestemt af en opgave eller få gjort nogle ting på den digitale front. Så kunne vi jo lige hyrre en konsulent, og så fik de lavet noget fint, men vi fik ikke lige selv forstået det eller lært, hvordan vi skulle bruge det bagefter. Der er bare nogle virkeligheder, og særligt lige præcis i de virksomheder, som ikke sådan kører nogenlunde flat eller vækster et par procent om året.

     

    Der har tingene med at ændre lidt i tidsplanerne og prioriteterne. Så selvom jeg er fuldstændig enig i Nicolai i prioriteterne, de skal være med på Altså simpelthen de skal med på strategien og blive mere data drevet i den. Fordi det må ikke bare være en eller løs opgave at gøre det. så kommer ikke til at ske. Og selvom vi er langt i den rejse, så er det stadigvæk en ting, er kæmpestor fokus for os.

     

    Og ja, data avler også data, og nogle gange avler det også efterspørgsel rundt omkring, når folk ser hvad de kan.

     

    Nicolai Bjørnager (29:56.846)

    Ja, ja. Og man kan jo også stille spørgsmål, hvilket noget data skal man have, og har det nogle effekter, hvad skal man bruge det til. Så jeg er hvert også helt enige i at sige, at det skal selvfølgelig være noget, man tænker, kan skabe en eller form værdi her nu. Fordi i klart i dag, så kan man jo få statistike data på alt.

     

    Steffen (30:15.481)

    Ja,  jeg er enig -

     

    Emil Uggerhøj La Cour (30:18.224)

    Hvordan er I så bygget op Steffen sidder i med også det centrale økonomifunktioner, som samler ind i hovedselvskabet eller kører det hele fra dit pastorat? Og hvordan ser jeres rapporteringer egentlig op? Hvordan har du bygget den op?

     

    Steffen (30:34.583)

    Vi kører centraliseret. Vi har et service i Danmark, og er der nogle enkelte lande, har særkrav, hvor vi bliver nødt til at køre et skyggebogholderi. Der er et par af sydeuropæiske lande, som har nogle krav der. Sådan, det der tilpasser vi os, så prøver vi at lave den del. Men det var meget vigtigt for mig fra starten. Da jeg startede, der var der en bogholder på 30 timer.

     

    Men det var det, var af organisationen omkring det. I dag sidder vi i Danmark, der er der 3 bogholdere. Der er en finance manager og en business controller. Og så sidder vi i USA, en bogholdere og en financial controller, som er blevet ansat her, efter vi over tog det derovre.

     

    Det ikke helt et lean setup, men heller ikke et overdimensioneret setup. Det vi så gør, i alle lande har vi en kontaktperson, som hjælper på compliance-delen. Men vi skal ikke ud og have det liggende i 17 forskellige ERP-systemer. Der skal vi have det i et fælles. Og så prøver vi enligtalt at gøre alt det, kan for at automatisere processerne.

     

    Det er ikke nemt, man kører det på den måde. Det kræver noget indsats og ressource. Vi er ikke i mål, men vi har den rigtige vej på det. De tiltag vi har gjort inden for det seneste års tid. Det er sådan nogle ting, skal til, at vi også godt kan blive ved med at vækste uden at ansætte flere i bogholderiet. Det er også en ting, ser ikke bogholderiet, som stjernespillerne i organisationen. Jeg ser dem som en...

     

    eller hele finansfunktionen, ser dem som en statsfunktion, men som en super vigtig statsfunktion, hvis man gider at gøre sig gældende over for dem der produktudvikler, dem der sælger, dem der er over marketing, så kan man gøre sig selv uundværligt, og i hvert fald de processer man får etableret, gør dem fuldstændig uundværlige. For det er sjovt nok også, at man gør sig selv uundværligt, det at få skabt nogle strukturer omkring tingene, så det er i princippet.

     

    Steffen (32:38.645)

    kunne sige farvel til dig eller kunne sige farvel til mig i morgen, og så ville det stadigvæk køre. Det jo det tidspunkt, har gjort sig selv, både uundværlig, men for alt i verden, en meget, meget værdsat spiller på holdet. Så det det, man skal ind og prøve at finde snitfladerne mellem på den front.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (33:03.056)

    Hvor meget af din tid bruger du så på at ligesom vedligeholde det eksisterende setup i forhold til jeres rapportering kontra hele tiden og sikre at når I kobler nye ting på at det kan bygges ind i det setup vi ligesom har.

     

    Steffen (33:20.5)

    Ja, altså, så er det med system og data. Der vil altid være vedligeholdelse, fordi der skal opdateringer, skal, og nu kører vi en cloudversion af Best Central. Der vil altid være ting at forholde sig til på den front, men vi har så gjort det, vi har også etableret, en rigtig skarp IT-funktion med en super dygtig head of IT, som også kan arbejde ind i ERP-systemet.

     

    Og hvad er det split mellem de integratorer, har fra vores salgsplatform over til ERP'en og sammen med vores business controller, som fungerer i tæt par, til at det skal være så nemt for lande cheferne og dem, rent først skal lave salg så muligt. Og vi kan skalere uden at du laver en masse vedligehold på den front. Som jeg sagde før, der er ingen, kommer i mål på den front, fordi tingene udvikler sig.

     

    Men det at have fokuset på det internt og at sige, er vigtigt for, kan vækste, at vi har styr på det. at turde at investere i det. Den del, jeg, mange kan lære noget af, uden at gøre det blåøjet. Fordi det er virkelig vigtigt at vide, hvordan man går til det. Man kan ikke bare hyrre en konsulent til det. skal det i hvert fald være nogen, man tager ind. Det er meget strategisk at at nu er det den person, har med til at drive hele det projekt her.

     

    Du kan ikke få en eller anden IT gut fra dem, sælger B2C til dig til at hjælpe med at integrere det, for de forstår ikke forretningen. Så det er super vigtigt, at man ansætter, eller det kunne være nogle af dine folk i Emil, med forstand på, hvordan man gør det her, også er dedikeret i en længere periode, efter man har fået det integreret, til at denne her stødepude eller støttefunktion.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (34:49.84)

    --

     

    Steffen (35:07.282)

    Den del skal man huske i det her, fordi det ikke ejeren eller ejernes kone eller hvem det nu er, kommer til at styre det her på plads.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (35:15.312)

    Nej og Nicolai, så jo tidligere, at organisationerne smelter mere sammen. Altså tidligere var det økonomi- og sælgsdirektører, tingene smelter sammen. Lige præcis som du italesætter her, på økonomi og IT, der synes jeg også bare, ser, at afdelingerne bliver i hvert fald afhængige, men også spiller mere sammen og arbejder mere sammen for tilsikere de rette digitale løsninger.

     

    Steffen (35:40.976)

    Ja, vi har valgt simpelhen at placere vores IT og finans i samme rum, fordi vi vil have dem til at snakke sammen og være tætte sammen. Det er som en Alpha og Omega, at det er diologen der kører os. Når man ved, man ændrer noget, så får man også det kommunikerede. Det lykkes selvfølgelig aldrig fuldt ud, men det skal altid være målet.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (35:49.712)

    Ja, ja.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (36:05.552)

    Ja.

     

    Steffen (36:06.128)

    at man har den front af tilgang. Og det kunne være, man på et tidspunkt skulle tage at se de marketing i samme rum som finans, og så var der også alle tiltagende også faktisk blev kommunikeret. Men det bliver måske en anden gang.

     

    Nicolai Bjørnager (36:06.606)

    --

     

    Emil Uggerhøj La Cour (36:15.856)

    Ja, Ja, I kigger i 3 år ude fremtiden, også, så det kan være det på år 3

     

    Nicolai Bjørnager (36:19.118)

    Nå, så...

     

    Steffen (36:21.488)

    Ja, ja.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (36:24.752)

    Hvad siger du Nicolai, du var ved at sige noget.

     

    Nicolai Bjørnager (36:25.806)

    Nå, nej, jeg bare for at sige noget af det, som Steffen var inde på før. Når man så begynder at bygge organisationer op eller købe noget ude i byen, så er der jo også med alle de muligheder i det der med, at ligesom vel som ikke at kunne komme i gang, ligeså vel at kunne begrænse sig. Altså noget af det, snakker med vores kunder om, som hvorfor noget data er vigtigt for jer, altså hvad er det vigtigste? Altså for eksempel noget af det, som vi jo nogle gange også sidder og snakker med vores kunder om, det er at sige, hvordan pris sætter I? Altså hvordan I kommer frem til prisen på jeres produkter? Og det kunne jo være alle mulige typer virksomheder, men også...

     

    Der hvor mange kan have en udfordring, det er ikke internationale virksomheder, men kan måske være der hvor der er projektbaseret. Hvordan prissetter man sit produkt? Og hvilken beregninger har man bagved? Hvad er det for nogle data man har til at lave den prissetning? Så er der jo vitale data-punkter for en virksomhed. Og så er der så nogle nice to have i forhold til, at nogle gange så kan man sige, at en organisation vokser.

     

    Steffen (37:19.502)

    -- -----

     

    Nicolai Bjørnager (37:22.606)

    Så kan projekter få sit eget liv i virksomheden. Jeg tror, jeg var til en leder konference på et tidspunkt. Jeg tror, var Mads Nipper eller en eller anden, som sagde for deres tid i Lego, at de havde 11 nuance af lilla på et eller tidspunkt, fordi det var stukket af med projekter nede i designafdelingen. Og det gav jo ikke nogen værdi ude hos børnene, at der var 11 nuance af lilla, fordi de var sgu tilfreds med, var en nuance af lilla. Så noglegange kan projekter, når en virksomhed vokser, også lige pludselig stikke af, og i virkeligheden ikke skabe værdi for bundlinjen. Det er så den udfordring, kommer, når man begynder at vokse, kan man sige.

     

    Steffen (37:52.477)

    Det er kæmpe point på den der og lige præcis det der med at begrænse og indsnævre hvad man fokuserer på. er en kæmpe opgave og det har direktører som CFO eller hvem der nu sidder i den. Særligt i startups lad nu være med at slå. diamanten, så slib den i stedet for. Det skal man bruge nogle...

     

    nogen aftener eller en weekend på. lige at tænke over, så man ikke kommer til at kaste sig ud i 20 projekter.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (38:23.696)

    Det er indtil videre en super interessant snak, og hvis vi skal begynde at sætte lidt sløjfer på tingene, vil du så ikke, Nicolai, prøve at opsumere din bedste råd til dem, står overfor at måske have en startup eller er på vej og gerne vil ud i det internationale eventyr, sådan set ud fra dit synspunkt. Hvad er hvad er det vigtigste at tage fat på?

     

    Nicolai Bjørnager (38:48.174)

    Jeg tror, svært for mig at sige, hvad det lige præcis er det vigtigste. Jeg kan komme med mit punkt på, jeg tænker ud fra den baggrund, jeg kommer med og den vinkel, har, når jeg samarbejder med virksomheder. Det er blevet meget den financielle del. En ting er jo kapitalberedskab. Men da jeg synes, at af de hurtigt voksne virksomheder er blevet gode til, så er det faktisk at fremskaffe kapital og arbejde aktivt med det. Også fordi det er blevet en ting, snakker generelt mere om. Men det er det dermed.

     

    Steffen (39:02.636)

    --- --

     

    Nicolai Bjørnager (39:17.71)

    Og sådan helt grundlæggende, og jeg er jo sådan... Nogle gange så kan høre mig selv være sådan lidt en kedelig gammel bankmand, når jeg siger det. Men at have styr på sit penalhus, have styr på sin likviditet. Altså når man først begynder at... Det vil være træls, så brænde , hurtigt ud, fordi man ikke har lavet... Og så ved jeg godt, at alle ville være selvstændige, og alle ville jo lave en startup, hvis alle de budgetter og de planer, man lå, de viste sig at være det rigtige. Så verden er selvfølgelig ikke så sort hvid, at det er sådan, fungerer.

     

    Steffen (39:28.331)

    -

     

    Nicolai Bjørnager (39:45.678)

    Men det, man har gjort, nogle tanker om, hvad tingene koster, har lavet noget budgettering, måske også nogle gange sige, og det er måske lidt atypisk, det kommer fra et pengeinstitut, har man afsøgt de forskellige finansieringskilder? Er man afhængig af en bankkunde, er man afhængig af en investorkunde? Mange gange, når man bringer de her forskellige elementer af finansieringskilder sammen, så kan det faktisk godt fungere. Det er jo ikke sådan, at pengeinstitutterne ikke vil være med, hvis de har en investor med eller ifo er med. Mange gange er det sådan en treeninghed.

     

    som får tingene til at lykkes. Så man har styr på det, inden man går i gang. Når en virksomhed skal ud over landets grænser, så skal man have tid og fokus til fokusere på alt det, hører med dertil. Det ved Steffen meget mere om, og så er det bare rart at have så meget ro på bagsmækken, som overhovedet muligt, når det kommer til likviditet. Sådan at man kan fokusere på det, egentlig er vigtigt. For man kan sige, at arbejde meget med det, når man er i gang. Det kan man selvfølgelig ikke undgå. Men hvis det det, kommer til at fylde...

     

    Steffen (40:25.034)

    Det

     

    Nicolai Bjørnager (40:39.918)

    så tror jeg på, det flytter fokus for det, der egentlig skal skabe topligning i en virksomheden. Så det er bliver de gode gamle dags elementer i at have styr på sit penalhus. Og så vil jeg sige igen, så er nu for at få involveret dit pengeinstitut hurtigt. Også selvom man ikke lige tænker, at jeg har brug for at ringe ned og bede om x antal millioner. Jeg håber og tror på, at mange pengeinstitutter i dag gerne vil være med til den dialog. Det er i hvert fald det, oplever, når vi kigger på rådgiver til fremtiden, og når vi kigger på, hvordan generationerne og markedet ændrer sig.

     

    Steffen (40:46.794)

    --- ---

     

    Nicolai Bjørnager (41:08.654)

    Jamen så er erhversrådgiveren i dag meget mere uddannet og klædt på til at tage nogle strategiske dialoger, stille de rigtige spørgsmål. Ikke fordi vi er eksperter, men egentlig få ejerlederen til at tænke over det. Og det vil vi rigtig gerne. Og hvis ikke man kan finde nogen, vil det, så kender jeg i hvert fald nogen, gerne vil det. Men det tror jeg, er vigtigt, at man får startet tidligt på det. Og det behøver ikke være noget, det tager mange timer.

     

    Steffen (41:30.717)

    Nej, altså lige supplementer det der, det er jo spot on, altså også fra min stol af. når jeg lykkes med tingene i forhold til de bank snakke og bank dialoger, har været i også, når vi har købt virkomheder også i min tid i

     

    I Brygge Partners til at sige, hvad det hedder. Altså det med at lave en rigtig simpel bankpakke. Altså selvfølgelig få forklaret forretningen, hvis den er ny for banken, men hvis det er den eksisterende, så tror så alt lidt nemmere lige. Men typisk er det rigtig rart lige at få, siger de der... Og der må man gerne tænke risici, fordi det er jo det banken går ind og kigger på og spørger ind til. Så man kan lige så godt lige forberede sig på at sige, jamen vi er kundeafhængige, eller i hvert fald vise kundsplittet, så de kundsplit, de leverandør split.

     

    Det markedsplit, et produktsplit. Så hold det helt simpelt der, så har du noget at ud fra. Og så nu kommer vi over til den her sørens likviditet. Et er hvad du viser i din indtjening i resultatopgørelsen. Ja, men det kan sgu alle sammen sætte os ned og prøve at sætte ud over de næste fem år, for det typisk det, gerne vil have en prognos på. Hvad det bliver. Men det rigtig vigtigt, når vi har gjort det, det er at vise, hvad så?

     

    Når vi har lavet vores fine hockey stav, som vi alle sammen får en led til at have lyst til, når vi kigger på fremtidens muligheder, så vis lige det her følsomheds scenarie Den skal man altid have med inden for at vise banken, vi så falder 20 % eller vi præsterer mindre på index 80 og index 60. Hvad sker der som med vores faste omkostninger? Hvor meget kan vi tilpasse? Hvad er risikonen overfor banken i det?

     

    Det behøves ikke at være super komplekst. Jeg er godt klar over, at en ejerleder ikke kommer til sætte sig ned og lave det her. Men det har heldigvis hjælp for rundt omkring, og det er ikke Sørens komplekster, så man ikke kender virksomheden super godt. Men at prøve holde det... Jeg tror, at min bankpakke har aldrig været mere end 10 sider. Aldrig. Fordi det ville være for tungt, og det giver ingen mening. Og det er endda med noget overblik og lidt tekst på tingene. Selvfølgelig noget tekst, så man kan forstå tallene. Men det synes jeg relativt lidt.

     

    Steffen (43:33.541)

    Men hvis man fokuserer på det her med at vis selfølgelig dine ambitioner, hvor du skal hen af, man sørger nu for den her skide følelsesomhed. At man godt er bevidst om, at jeg ikke kan styre markedet, selvom jeg har et super fedt produkt, jeg ikke styre, hvordan markedet udvikler sig. Der kan gå masser af ting galt. kan også et marked, som vi troede, skulle ind på, skulle leverere. Næste års vækst, det kan gå galt. Og hvad betyder det? Ikke enkelt scenarier, men sådan helt overordnet scenarier, fordi også det banken forholder sig til.

     

    af min erfaring og Nicolai, jeg kan du ret mig, eller du kan give en nuance eller et eller andet, men...

     

    Nicolai Bjørnager (44:07.31)

    Du Du rammer spot on. Man kan sige meget af det er også med at sige… Nu siger du 10 sider, for mit vedkommende i mange tilfælde, selfølgelig afhængig af hvad er det for en case. Det kunne også være mindre. Og det der er vigtigt for mig er at man kommer ind og berører emnerne og gjort sig tankerne. Og der er også noget af det vi vurderer. Man kan sige når vi vurderer en virksomhed i dag, så kigger vi på tallene, som jeg var inde på. Men vi vurdere også hvad er det for en ledelse og hvad er det for et team der sidder der ude. Og noget af det vi vurderer det på, fordi vi er jo ikke eksperter inde på alle mulige forskole brancher. Det er blandt andet hvad er det for nogle tanker man har gjort sig.

     

    Steffen (44:18.693)

    Ja.

     

    Nicolai Bjørnager (44:37.013)

    Hvad er det for nogle risik, man har afdækket? Fordi det fortæller os lidt om, hvor meget har man været i dybden, og hvad for nogle ting har man forholdt sig til. Og så er der jo hele det element, som også hedder ESG, som jo er en hel podcast for sig selv. Selvom man ikke er underlagt alle mulige regler og krav, så er det jo noget, vi som Pengeinstitut også kommer til at interessere os meget mere for, man har oplevet før. Og det gør vi bl.a. fordi, hvis man kigger sådan overordentligt set på det, så er det jo der, hvor Pengeinstitutten kan gøre en stor forskel.

     

    Steffen (44:43.036)

    Ja.

     

    Nicolai Bjørnager (45:03.438)

    Nu er jo ikke nogen, har en stor fabrik eller kører med mange biler og alt muligt andet. Så der hvor vi gør en forskel, er hvad er det for nogle penge vi låner ud, og hvad er det for nogle virksomheder, vi låner penge ud til. Hvordan opfører de sig? Ikke kun miljømæssigt, men også når vi snakker SRG. Så noget af det er også en god idé at have med at beskrive, hvordan har man enlig forholdt sig til det. Fordi bankerne i dag kommer til at kigge på det ud fra at sige, hvordan kan de være med til at påvirke. Men også fordi, der er så meget fokus på det, gående fremad, at det har en reel kreditrisiko for penginstituttere, hvis de virksomheder, låner penge ud til ikke har styr på det.

     

    Steffen (45:05.251)

    ---

     

    Nicolai Bjørnager (45:33.422)

    Så det er også lige den sidste krølle jeg vil sige. Smid nu nogle tanker på omkring det. Og så er jeg med på, at det kan fylde for forskellige måder afhængig af, hvilken branche man beskæftiger sig i. Men mange er jo tilbøjelige til at kigge på E-et. Så er man nu i en branche, hvor man ikke kan flytte en hel masse der, så bruger man jo lidt krudt og kræfter på også at sætte noget nord på. Hvad arbejder man så med i forhold til de to andre bogstaver? Så det er jo sådan...

     

    Steffen (45:35.203)

     

    --

     

    Emil Uggerhøj La Cour (45:57.36)

    Men, Nicolai du er ved at starte en helt ny podcast med dit emne, Og til dem, har noget interesse i ESG, så har vi også et par episode, der ligger om det. Men det her kunne nærmest lede op i, at vi skulle have en episode 2 også. Det har været rigtig interessant at høre jeres perspektiver og gode råd. Det har været...

     

    Nicolai Bjørnager (46:00.494)

    Ja, ja.

     

    Emil Uggerhøj La Cour (46:25.136)

    Lyttede rigtig meget. Vi er jo selv i gang med en start-up, så jeg har bare noteret undervejs. Nu ved jeg, hvad vi skal gøre og hvad ikke skal gøre. Jeg vil sige tusind tak fordi I har vel deltaget i &Peopl Talks og lige sat lidt lys på emnet her med fra start-up til international virksomhed. Jeg vil også takke de lytter, har lyt med. Det er vi rigtig glade for, at I gider at tune ind på det her. Husk, I kan lytte til alle vores episode på alle de podcastkanaler, ligger rundt omkring.

     

    Og vi hører os ved til forhåbentlig næste podcast. Tak for nu.

     

    Nicolai Bjørnager (46:58.926)

    Tak for dag. Hej.

     

    Steffen (46:59.049)

    Hej.