Simon Holst Tøgersen (00:01.448)

Goddag og velkommen til endnu et afsnit af &Peopl's podcast, &Peopl Talks. Det er podcasten, hvor vi sætter lys på aktuelle, interessante og inspirerende emner. Alt sammen er det formål for at inspirere vores lytter med mange forskellig artede emner. I dag er det et ret højaktuelt emne. ESG er jo et emne, term, vi har hørt meget.

 

Tænker jeg, at man nok ikke kunne åbne medier eller sociale medier især, uden at kunne se noget ESG. Det har fået lidt en ny påvirkning, indvirkning. Hvad vi kan sige omkring ESG, og det vi vil fortælle om i dag, primært det forslag for EU, der hedder Omnibus. Og bare lige få at sætte lidt ord på Omnibus til jer der ikke har sådan helt hørt, hvad det går ud på. bare har hørt Omnibus, har tænkt, det er måske et af de nye busselskaber herhjemme, så kan jeg jo hurtigt sige, det er de ikke. Det er et forslag fra EU, der i grove træk udsætter lovkravene for de virksomheder, der er omfattet af det her CSRD, altså det direktiv, der bestemmer, hvornår man skal omfattes af den rapportering. Og det udsætter de egentlig i to år. Så det bliver med første forvirkning første januar 2027 og derefter. Det er netop blevet godkendt i EU i sidste uge.

 

Og derudover er der så også indholdspakken, som man lige taler lidt om. Det der i hvert fald er på tale, er at helt værdikæden er der ikke de store krav til, og grundlæggende er, kan man sige, små og mellemstore virksomheder egentlig fritaget i grove træk for rapportering, lovmæssigt. Så kan der være nogle andre ting, og det er skal komme lidt ind på i dag, at det så stadigvæk relevant. Man kan stille to spørgsmål. Det ene det er jo...

 

et eller andet sted om ESG-rapportering, især i 2025, er det så hovedet relevant. Men man kan også omvendt stille sig det kritiske spørgsmål af lovkrav. Er det egentlig en sentimentet til at drive en ansvarlige virksomhed? Det noget af det, vi vil prøve at diskutere og drøfte i dag. Og det ikke kun mig, vil vente, men jeg har inviteret to gode personer i studiet. Mit navn er Simon, og jeg er ansvarlig for vores...

 

Simon Holst Tøgersen (02:27.847)

ESG tilbud her hos &Peopl. I dag der har jeg inviteret Bendt fra Rambøl. Jeg ved ikke Bendt om du bare lige vil sætte et par ord på dig og din rolle hos Rambøl.

 

Bendt Hejerholt (02:41.486)

Jo, og tak fordi jeg måtte være med. Jeg hedder jo som Simon, jeg kunne bare ikke sige, Bendt Hejerholt, og jeg sidder ved Rambøl, og jeg sidder i den afdeling, hvor vi arbejder med digitalisering af alt omkring bæredygtighed og rapportering af bæredygtighed.

 

Simon Holst Tøgersen (02:59.399)

Fedt. Tak for det, Bendt. Så har inviteret Steffan fra Selmer Gruppen. Steffan vil fortælle lidt omkring det rapportering, de har gået i gang med. De er ikke opmattet, men det gider vi høre omkring, hvorfor og hvordan de er gået i gang med det. Steffan, kan du fortælle lidt på ord om dig?

 

Steffan (03:20.431)

Jeg hedder Steffan Petersen og jeg sidder som COO og bæredygtighedschef. Det er nok mest i form af bæredygtighedschef, at jeg lige sidder med her i dag. Og sidder som du også nævnt Simon i Selmer Gruppen. Vi opfører rækkehusprojekter rundt om i det meste af landet. Projektudvikler, har også vores eget totalt langspridsselskab, hvor vi opfører dem igennem, og så står vi også selv for at drifte dem.

 

som udgangspunkt efterfølgende. Så vi sidder med hele værdikæden omkring opførsel af primæreje husprojekter.

 

Simon Holst Tøgersen (03:52.904)

Altid. Dejligt, og tak fordi I har lyst til at deltage. Det sætter vi stor pris på. Til jer, kigger på online, når det bliver udgivet, jeg kommer til at kigge lidt ned, for jeg har noteret ned, hvad de gode mennesker siger, jeg kan give lidt spørgsmål tilbage. Bendt, jeg kunne egentlig godt tænke mig at stille det spørgsmål til dig, som jeg stillede i introen. Tror du, at ESG-reporteringen er i 2025? Tror du, er dødt? Eller hvad tror du, der kommer til at ske i forhold til...

 

Jeg ved, I har også lavet en analyse med Bejerholm, og hvad I ser i markedet.

 

Bendt Hejerholt (04:25.23)

Altså det vi ser det er, at lige nu så er der måske sådan lige en stop, hvor man lige trækker vejret og kigger lidt på hvad gør vi nu. Men de fleste virksomheder, som ikke er regulerede og lovpligtig til at skulle lave en rapportering, tror vi lavede, en undersøgelse der viste, tror det var 70 procent, de laver en anden form for ESG rapportering. Måske ikke alle som lige har helt styr på formalet.

 

Det er kaldt sådan noget ved SME. kommer nok ind på det senere, men måske lidt mere end det. Men det er ikke dødt. Overhovedet ikke.

 

Simon Holst Tøgersen (05:01.383)

Er der nogle særlige elementer, de tager fat i nu, når de ikke omfatter? Er der mere inden for S-et eller mere inden for E-et? Eller hvad ser I i analysen der?

 

Bendt Hejerholt (05:11.854)

Helt klart, at der hvor den største fokus er, så er det på alt omkring. Altså en ting er ESG-rapportering bredt, men fokusområdet og indtagsområdet det er meget på CO2-delen, at der vil ske noget hos virksomhederne. Og fordi mange virksomheder i værdikæden har fået nogle krav på produkter, så på den måde er der stor harmoni i det, når man arbejder videre på det. Nu har vi egentlig byggebranchen med i dag, så han kan måske fortælle om det.

 

Men det er et helt klart eksempel på, der sker i nogle sektorer. Og det ikke en sektor. Byggebranchen er meget hård på det, men andre er semi-hård på det også. Derfor er stor fokus på det der.

 

Simon Holst Tøgersen (05:54.728)

Ja. Gode punkter. Og i hvert fald det jeg også ser, når jeg taler med kunder, det er jo, at er sådan lidt to dele. Den ene det er, at de kaster det helt over vejret og siger, nu er det ikke relevant, interessant, der ingen, kigger på os, så nu er det ligegyldigt. Lad os bare skip det. Nogen afskider deres ESG-medarbejdere. Hvor andre måske også tænker lidt bredere nu, tænker, nu er der faktisk ikke nogen, siger, hvordan vi skal gøre det. Nu har vi måske lidt friere rammer til at sige, hvordan er det vi har tænkt os at gøre det, så vi også kan.

 

kan vende den her mønst om der hedder compliance til noget kroner øre på bundelig. Og det synes jeg er især interessant, men det er ved jo også godt alle sammen, at en fri opgave det er jo nem at gå til, men det er også lidt svært at gå til, fordi der ikke rigtig er et rammeværktøj til at gå i gang med det. Steffan, I er jo ikke som sådan omlagt eller omfattet af hele deres CSRD, men I er alligevel netop for nylig, ikke for ret lang tid siden, udgivet jeres første ESG-rapport.

 

Hvad var det, trickede jer i at gå i gang med den her ESG-rejse?

 

Steffan (06:54.127)

Jamen det er rigtigt, som du siger, det er fornyeligt at vi kom med vores første ESG-rapport. Men man kan sige, hvis man kalder det andet end ESG, men måske ordentlighed eller noget, så har vi jo arbejdet med et andet ord for ESG i fald igennem rigtig mange år. Så er det klart for par år siden, der begyndte vi nok at lave sådan en, vi kaldte ikke en væsled sandlise eller en dobbelt væsled sandlise eller noget der, men vi kiggede nok også ind i,

 

hvad er væsteligt for os og den branche vi er i. Der kunne vi også se det omkring CO2, ikke bæredygtige byggerier, men hvert fald certificerede byggerier. Det fylder en del. Så der startede vi også på at DGNB-certificere vores byggerier og kigge ind i en del omkring biodiversitet på vores byggerier.

 

og også begyndte at kigge ind i vores NSA, altså i forhold til CO2 på det, som også påvirker i et selve DGNB-certificering Og det har også vist os som vanvand, at det er jo også at for at blive ved at bygge branchen, hvor vi lige har budt velkommen til den nye bygningsrenormande, træder i kraft her fra første i 7. eller i hvert fald en ændring til bygningsrenormande, der går på CO2-delen. Og så en naturlig add-on til det.

 

Der er jo så begyndt at kigge lidt mere i ESG bredt og måske fået sat lidt mere struktur på det. Og der har vi jo så fået udgivet vores første ESG-rapport her for ikke så lang tid siden, hvor vi jo også har været i dialog med vores væsentligste interessanter og så videre at få løbet om, er det, fylder for dem. Og det har jo været en frivillig rapport, så vi har jo kunne opbygge den, som vi gerne ville, og som vi har vurderet gav værdi for os, både fra det data-grundlag, vi nogle gange har haft, men også ud fra de interessanter og...

 

Og selv selvfølgelig vil vi gerne stile rapporten til.

 

Simon Holst Tøgersen (08:41.127)

Spændende og virkelig interessant at høre om. Og den proces, nu taler du også om ordentlighed. Det kan jeg egentlig godt lide det over. At vi ændrer ESG til måske ordentlighed eller en ordentlig samfund. Det en eller anden anden ting, fordi ESG bliver hurtigt sådan noget grønne biler og grønne ting. For der er også nogle andre ting i det. er også noget omkring medarbejdere og lidelse i det. kunne jeg i fald også udlæse af jeres ESG-rapport, at der også er blevet taget andre tanker med i det.

 

Kan du prøve fortælle lidt omkring den proces i og gennem? Hvad det gjorde ved jeres organisation? Hvor vildt i folk, var med til? Hvor meget de har givet internt i den proces?

 

Steffan (09:17.839)

Ja, jeg tror, ret tidlig i processen fandt vi ud af to ting. Den ene var, at vi skulle have organisationen bredt forankret ind i sådan en proces. Det skulle ikke bare være eksempelvis mig, der bare lavede en ESG-rapport og så lavede den et liv et eller andet sted, og så havde faktisk ikke været så mange fra organisationen forankret i det.

 

Vi havde repræsentanter med fra hele organisationen. Vi var 8-9 stykker med i gruppen om udarbejdet af ESG'er på dem. Nogle løb lidt flere meter end andre, men alle var med til at vurdere, der var væsentligt. Vi fik også hjælp til at strukturere den her proces, fordi det er klart.

 

Vi har jo skælet til, hvad ligger der af standarder ude i branchen osv. Men vi har jo ikke kendt ESAS'erne ned i detaljerne. Vi har ikke underlagt rapporteringskrav, men vi har selvfølgelig skælet til, hvilke værktøjer der har været ude. Det har vi fået hjælp til, men også til strukturere hele processen og hjælpe os med at udfordre os lidt på, egentlig væsentligt for os. Vi kan jo godt have et indtryk af, hvad vi mener er væsentligt.

 

Men vi har været ude og også interviewet interessant osv. men også fået hjælp til at blive udfordret lidt på, det også er det rigtige billede. Så det synes jeg er en god proces.

 

Simon Holst Tøgersen (10:44.007)

Pæt. Så i forhold til spørgsmålet, hvis vi trækker lidt tilbage og nu kommer Omnibus, så folk kan jo lave her, folk kan fortsætte, folk kan også påbegynde. Hvad tænker du, fordelene er ved at gå i gang alligevel, ved at fortsætte den rejse, på, og ikke stoppe op og sige, så venter vi i to år?

 

Bendt Hejerholt (11:06.382)

Havde hele den der driver, er været regulering og lov, den er selvfølgelig forsvundet. Men hvis man begynder med tænke på det på en anden måde, det er som en tænkte på før CSRD egentlig kom, det var at tænke på det som en løftestang for forretningen, og ikke tænke på det som sådan en compliance-opgave, og finde ud af hvor er det henne jeg kan bruge ESG, fordi jeg tror ikke der er mange der tænker, at ESG er død nu. Det bare på en anden måde, og så bruge ESG aktivt på at kigge på, hvordan man kan hjælpe ens forretning.

 

på at lave konkurrencefordele, skabe bæredygtige produkter, også i ens værdikæde. Jeg tænker selv på grunden, har kigget på værdikæden nu her, og det er jo et fantastisk stykke arbejde, indsigt i gear i en virksomhed. Man lige går steppe tilbage og steppe ud og kigger lidt på, hvordan min forretning påvirker i min værdikæde. Og der kan man så bruge SG og data til at arbejde aktivt med det.

 

Og forstå, hvordan den her skil, den enige kan hjælpe ind med, også gør, at jeg kan få nye medarbejdere, fordi jeg virker som en virksomhed, nu kalder det, ordentlige penalhuser, men det er det vel, at selve rummen måske føler, at de måske har haft ordentlige penalhus på penge, og så må man dokumentere det ud af til, at man har det på en anden del også.

 

Simon Holst Tøgersen (12:24.871)

God point. Især det her med, kan man sige, de aflidte effekter af medarbejdere. Jamen, de begynder også at kigge hen et sted, hvor ikke bare, man... Ja, der er selvfølgelig også nogle, kigger på sviner, den her virksomhed meget. Det har også noget at sige, men også at sige, man må kigge på hjemmesiden på den her virksomhed. Hvad gør de for medarbejderne? Er det et ordentligt sted at være? Ledelsesmæssigt. Nu er jeg så gar ud også at besøge en bank i dag, som jo også sidder og taler ind i, det godt var, er nogle lovkrav.

 

Men vi har stadig et incitament om at sige nogle grønne initiativer for at kunne lave en god profil. Lave nogle gode bevillinger. Så der er helt klart nogle andre aflægte effekter af. tror måske min egen lille filosofi det er, forud en vi går i gang nu, det der ikke nogen stram deadline. At nu kan man måske lidt mere prøve nogle ting af. Nu er gang med noget af det, det er selvfølgelig god ved, det er frivilligt, når man prøver noget af, så finder man så også ud af hvad der virker, hvad der ikke virker. Så på et tidspunkt kan man jo så prøve at rette ind. Ben, du har med lige en markering.

 

Bendt Hejerholt (13:22.702)

Ja, altså fuldstændig enige, men jeg tænker også, som virksomhed skal gøre sådan nogle rigtig gode tanker omkring den måde, ønsker at rapportere på. For nu ved jeg godt, er frivilligt det hele, men jeg tror virkelig, skal sørge for at strukturere det op i et, nu kalder jeg det framework, en måde at gøre tingene på, som andre kender, så man ikke lige begynder alt for meget med at stikke af i forskellige retninger og opfinde sin egen måde at gøre tingene på. Altså ligesom Steffan og Selmer Gruppen har gjort, lavet lidt.

 

Men nu siger Cherry Picking egentlig fra CSRD'en af. Og taget nogle områder og sagt det, skulle arbejde med, i høj værdi hos os. Det synes jeg, er en god måde at gøre det på. Så det kan godt være, helt af frivilligt, men stadigvæk skal man så skille lidt til VSMH-standarden. Eller Cherry Picking lidt på CSRD'en.

 

Simon Holst Tøgersen (14:10.151)

Ja, det er en rigtig god faglig sondring, fordi vi kan selvfølgelig ikke bare vælge hvilke forskellige. Det kan man godt lave nogle sektors specifikke målepunkter, men der er også et eller andet sted noget, hedder benchmark på tidspunkt, og der vil man også gerne have nogle målepunkter, der ligner lidt hinanden og når os så frem, måske hvis flere flere bliver omfattet end kun dem, står og tabliseres, og det er omfattet på tidspunkt, så er man også på et eller måde klar til reguleringen. Jeg ved ikke i forhold til de her ting, vi lige nævner her.

 

at de her, kan man sige, andre bolte der ligger end bare den i gåse og en kedelig compliance. Steffan, kan du måske prøve at sætte et ord på de gevinster? I allerede kan se sådan ikke kroner øremæssigt eller vunde projekter, det pøver du ikke til at tale på, men gevinster både sådan internt og ekstern, hvad de har givet også den, kan man sige, respons på, at I udsender os ESG-rapport.

 

Steffan (15:04.015)

Ja, jeg vil bare lige supplere til det andet der også lige med rapporteringspunkterne. Jeg tror også, er der med en af de ting, som vi også tidlig skulle gøre med os selv. er, er det egentlig, skriver rapporten til eller for? Fordi det er jo klart, at ESHS'erne og sådan noget, altså de banker, eventuelt måtte løse vores rapporter, de ved godt nok godt, hvad det er en henvisning til nogle ESHS'er osv. Hvis der nu er nogle kommende medarbejdere, der læser vores rapport, så er ikke sikkert, lige kender.

 

kopplæggende over til ESS'erne. Og der er det jo så, hvad skal man sige, språdet.

 

og de ord vi sætter på, der fylder der. Det er noget af det, har brug meget bagvåget. At der er flere interessantere, gerne ville skrive vores rapport til eller for. Vi skal jo på vejene af os selv selvfølgelig, men hvordan er det, en læser den i sidste ende? jo lidt forskelligt, og det leder så over til spørgsmålet. Vi har jo hørt flere steder, den er jo blevet taget positiv ned, og er flere, har bemærket, at vi er kommet med vores første ESG-rapport. Vi er også meget ydmyg omkring den rapport. Der er jo meget omkring data,

 

Vi har jo ikke været gode, det er jo data bagudrettet, og det lidt svært at fixe det nogle gange med tilbagevirkende kraft. Så det har også været en læring for os og en start på en ESG rejse for os, vi skal jo blive bedre til at samle data sammen på flere af vores ting. Lige omkring CO2'en, der er vi ret skarpe på det, fordi vi har en branche, hvor der også kommer lovgivning omkring CO2.

 

Vi er meget nede i vores produkter, de produkter vi bygger ind. Så den del er vi rigtig skarp på, men der er nogle andre områder rundt i SG-rapporten, hvor der skal vi selvfølgelig blive bedre til at samle data op, så det også kan blive en endnu bedre rapport fremrettet.

 

Steffan (16:54.607)

Der er ikke nogen negative reaktioner osv. Der er nogle, hvor det fylder meget for, og der nogle, hvor det måske ikke så meget for. Men er ikke de negative ting, man er kommet med en rapport med. Der er det måske nogle andre ting, de lægger væk på rundt omkring. Men alt i alt en meget positiv oplevelse at komme med vores første eskeder. Jeg glæder mig til, at vi også kommer med den næste, hvor vi kan vise nogle forbedringer.

 

Simon Holst Tøgersen (17:23.591)

Har I månge oplevet nogle kundekrav, nogen der gerne vil have fat i den her, der sidder der venter på den, nu kan vi få noget at fejre? spørgsmål to egentlig, nu nævner du, at du glæder dig til den næste rapport. Er der allerede tænkt nogle yderlige målepunkter ind til den næste rapport?

 

Steffan (17:39.664)

Jamen, til det med kunderne, det ikke sådan jeg kan sige, der er lige tre kunder, har ragt ud og sagt, at det var bare det fedeste overhovedet, vi er kommet med, og de er jo bare klar på det. altså...

 

Jeg tror, i branchen er i lige PT. Det er også lige for en temperaturmål. I lige PT fylder CO2, LCA og sanitiseringer rigtig meget. Jeg var på byggemæssigt, Frederik, på uger siden. Alle staden rundt omkring, det CO2, bliver snakket. Alle steder. Det fylder bare rigtig meget. Jeg tror, er en mere spejl af det. Det derfor, at det ikke bliver udladet mere frem om ESG.

 

og til det andet omkring målpunkterne. Jamen der er allerede målpunkter, vi godt ved, det kommer vi til at tage med i næste rapport, hvor vi også har forbedret vores data. Men i bund og grund er det nok først næste rapport igen, altså om to rapporter, at vi begynder at der, hvor vi har kunne tænkt ind, vi har kunne begynde op som data ordentligt, og vi har et helt år, hvor vi har samlet data osv. Det er nok første, at det begynder virkelig at opadte.

 

Men der kommer også ekstra ting med i den kommende år også.

 

Simon Holst Tøgersen (18:56.423)

Okay. Interessant. Og i et eller sted er det også interessant at sige, at omnibus, det det, vi drøfter her. Det noget, sætter en stopper på det. Men alligevel er der jo nogle banksy ting. Altså i byggebanksy er der jo klart også i landbrug og nogle af de her lidt tunge CO2. Men der er jo selvfølgelig nogle afgifter, også gør, vi er nødt til at rapportere på det. Og det giver også en aflidig effekt, der tænker jeg til jer og til nogle af dem, stil, er nogle krav til ud i værdigheden. Udover at det så hedder CSRD, så hedder det noget andet. Og så kommer der alligevel et efterspørgsel.

 

Jeg ville tage fat i det her, det hedder data. Det er data-ESKIE, især ESG. Jeg vil over mod dig, Ben. Det sidder du meget med i kvæg af, at sidder med digitalisering hos Rammepøl. Det er to spørgsmål, tænker på. Hvad ser du i forhold til folks data moden? Og punkt to, er... Tænker du...

 

Det er måske lidt ledende spørgsmål, men giver det ikke også et incitament til at gå i gang nu? sker allerede, fordi som Steffan nævner, der er nogle udfordringer med data kvalitet, data opsamling indsamling. Kan man ikke allerede godt komme i gang med den rejse nu her, så når man så begynder at bygge rapporten, eller til slut i år eller næste år, så har man noget data af lidt bedre kvalitet, end hvis man først skulle starte senere.

 

Bendt Hejerholt (20:16.558)

Jo, jeg vil sige, man skal tage en tur af helikopteren på det her med data, så det her stop omnibus hejen, vi virker, at mange dataprojekter er gået i stå i mange virksomheder, for der har været en stor større arbejde med at finde nogle data til at rapporterer på til sin ESG-rapportering, det er i hvert fald mange i stedet hvor vi er stoppet op. Og det må man sige, den største, hvad hedder det, Hurtlin nu?

 

Efter omnibusen er der jo realistisk mangelig af data og vilje til at bruge penge på at få data frem. jeg har sådan sådan, hvis du ikke kan måle det, så sker der ikke noget på det bagefter. Det er meget svært at forbedre ting, hvis du ikke kender det. CO2, kender jeg jo lidt til nu her, fordi det rykker lidt. Nu kender vi efterhånden forholdsvis solide måder at beregne data på CO2. Og hvis det så kommer også på nogle andre forhold på SG dagsorden, så vil vi kunne rykke på det og forbedre vores virksomhed, hvis vi kender noget til det.

 

Og det tror jeg faktisk, at hvis vi ikke gør det nu, så kommer vi bag efter. Så mister vi måske et år i en virksomhed. at gøre en forskel. Der har ikke sagt, vi skal finde alle datapunkter, som man nu måske tidligere havde på sin CSAD-dagsorden. Men IMM måske kunne prioritere at lave noget fokus. Fokus på, så jo to måske oplagt, men så finde nogle andre ting også. Og så arbejde med dataerne, så vi ikke stopper og mister en...

 

grøn omstilling i virksomheden ved at stoppe helt op, så tror jeg, man kan gøre en kæmpestor forskel. Ikke bare i sin egen virksomhed i Nordhær, men også på set i sin virksomhed. ikke mindst for sit bidrag til den grønne omstilling. Så data, ja, tror ikke, skal stoppe. Eller det skal man ikke. Man skal måske prioritere og fokusere, så det ikke bliver 500 datapunkter, man skal til at råde rundt med. der er ikke 500 datapunkter, der er vigtigt i en virksomhed.

 

Simon Holst Tøgersen (22:08.263)

Nej, det er jo også, at man får lidt tid nu til at kunne stille nogle krav til de leverandører, som man synes, var lidt presset, vi får altså ikke noget ordentligt data fra dem her. Og så ligger der jo nogle perspektiver i det. skal selvfølgelig ikke huske på, hvorfor det egentlig er, at vi optager på det. Det jo sådan, er humilærer i det, at vi har en varm jordklode, og vi er selvfølgelig stadigvæk nødt til at leve op til nogle af ramme og regler, så vi også har en jordklode om 50-100 år. Så er der noget kapitalistisk i det. I kan vi begynde at få noget data ind, så vi kan træffe nogle bedre beslutning, så vi har en bedre forretning?

 

Og så er der den sidste del i det, som vi har været lidt heldige, men også lidt forlemperede af i sidste år med ny bofølgenslov. Men det giver os et startskud til, nu er vi compliance, forhåbentlig, at vi har digitale billage. Når vi har digitale billage, vi lige så godt begynde at sige til vores kære kollega, at I skal sende billagen ind her, få noget software, der kan begynde at læse.

 

Emissionerne, kilowattstimer, de ting der også står, så vi kan arbejde med effektivt. Så vi også har en forretning i morgen, så vi kan være lidt mere agile og skalære. Jeg tror, er den måde, også skal tænke data på, fordi data kan nogle gange godt blive, at have tung Excel-ark, og vi skal have data fra vores leverandører, vores samarbejdspartner, og hvis man har forskellige selskaber, kan det godt blive en tung proces. Så helt enigt, prøv måske at prioritere lidt.

 

i den rejse. Jeg kunne godt tænke mig lige at tilbage til jeres proces, Steffan, omkring det her med at lave i at skære på den. For der sidder nok nogen og så tænker derude, at må lave den. I har siddet otte-ni mand sammen. I målange tid har siddet sammen. Der nogen, er løbet lidt stærkere end andre, som du nævner. Kan ikke prøve fortælle omkring tiden? Jeg forventer ikke, du lige har 100 timer eller et eller andet beløb, men har du en eller idé om, hvad omfanget Har det været for meget, eller har det været...

 

Har du noget, gav mening?

 

Steffan (24:06.191)

Nej, jeg synes egentlig, det har været okay. Jeg var også meget til at strappe med, hvor lang tid kommer det her et tag. Vi har en organisation, hvor alle har nok at se til, så det er også lidt der med ressourcer osv. Men der har været en stor opbakning til det her projekt hele vejen rundt, og det er jo godt startskud til det.

 

Og så som jeg nævnte før, er nogen, selvfølgelig har løbet flere meter end andre. Altså vi har holdt med jævne møllemrum, vi har holdt workshops fra start af, alle i den her gruppe var med og kom med en spark osv. Og så har vi haft tre primært, har været...

 

med mere involveret hands-on hele tiden, med datainsamling, med at skrive selve rapporten osv.

 

Og så har vi haft pitstop møder med den større gruppe, så med jævne mændemål måske en gang om måned i de måneder, det lige stod på. Eller når vi lige tænkte, nu var der nok til, at nu gav det mening lige at have et pitstop møde, for sikre, at vi stadigvæk havde den røde tråd, og det også var det rigtige, stadigvæk varmekring. Og så har vi ellers delt arbejdsopgaver ud, så vi har forsøgt at løfte i flok. Jeg kan ikke lige et eller time antal, men det var ikke sådan, at vi drukket.

 

og sæt i arbejde, men det er jo klart, at den første rapport og man er at samle data på nogle andre måder og sådan noget.

 

Steffan (25:43.152)

Der er selvfølgelig nogle ting, hvor det kunne vi nok godt gøre mere effektivt til næste rapport. Eller det kommer til at gøre mere effektivt til næste rapport. Så det klart, det har nok taget lidt længere tid end den næste rapport. Og nu har vi også lavet nogle af de datapunkter. Vi har også et eller andet skelet, kan bygge videre på. Og vi ved også, hvad det for nogle datapunkter, vi gerne vil have mere af. Vi skal selvfølgelig forholde os til, det så overstået det billede, når vi skriver næste rapport. Men vi har sådan nogle lunde ideer, om hvor vi skal hen af.

 

Så det tror jeg egentlig bliver fornuftig til næste rapport også.

 

Simon Holst Tøgersen (26:17.095)

Det er jo nogle gange at bygge noget nyt, det er jo sådan en strategi og udskifning af ERP-systemet. Nogle af de er tørre, og det er jo en stor puckel, man skal forbi. Og så begynder arbejdet forhåbentlig at falde ned i et eller driftsniveau. Sidder du med fornemmelsen nu, at I skal igennem 80 % af de timer, eller har I en idé om, at næste gang bliver det nemmere at komme igennem?

 

Steffan (26:40.527)

Næste gang bliver nemmere, fordi meget data i en samling. Nu kender vi sproget for, hvordan det skal samles sammen. Det er allerede godt i gang, og det har været nogle controllere, der har samlet meget data.

 

Det er de allerede godt i gang med nu her. Jeg tror bare, bliver en naturlig del af vores års hjul, at man samler det data sammen. Vi ved, hvordan det er, vi ved, format vi skal have det i og så videre. Så det bliver markant lettere. Og så er der at skrive selve rapporten. Vi var flere, der skrev på rapporten. Decideret skrev tekst. Noget af det, tog det tid, var, at vi skulle finde et fælles sprog at skrive i. Fordi vi er bare forskellige personer alle sammen.

 

Nogle kan godt lide mange fyldelurer, nogle kan meget skarpt. Vi skrev bare forskelligt, så det tog en lille smule tid for os. Vi skulle lige have strømlin, men omvendt er det faktisk en god proces, for det også der, tit finder ud i hjemmebry her. Er det ikke også bare overflødet det her, eller skal det ikke bare ud osv.? Det var faktisk tid, der var godt givet ud, for tror også, at kvaliteten er det, endte med at komme med, blev bedre af den grund.

 

Simon Holst Tøgersen (27:52.936)

Det interessant, fordi det er jo mange gange, når virksomheden er i gang med sådan en helikopter, op i helikopteren opgaver, de tænker, skal vi nu det her eller tager det ikke lang tid, men efterfølgende finder man ud af, at det gav nogle inputs, nogle inspark, og vi fik lige røvstororganisationen, så nu har vi faktisk en bedre forståelse af hinanden, og det vil jeg samarbejde med. Rent datamæssigt, sådan løbende, har I så fået lavet en proces for hvordan...

 

I og jeres medarbejdere, kolleger og intressenter leverer data i forhold til hele denne dataindsamling, eller hvor langt er I med den?

 

Steffan (28:30.959)

Ja, altså mange af data punkterne, er jo års punkter, som ligesom skal sammen sammen på samme måde, som vi følger også kalenderet i regnskab.

 

Det er jo meget naturligt, ligger sammen med der. Og så er der nogle af de andre datapunkter, som kommer og drygvis i løbet af året. har en del på de bygninger, opfører. Der har vi data på løbende, vi også certificerer vores byggerier, og vi også har CO2-kravet osv. Så der har vi en del data løbende. Og så er der på S'erne.

 

og S'et og G'et. er lidt forskelligt. Vi har nogle under struktur på det meste af allerede nu.

 

Simon Holst Tøgersen (29:10.727)

Herligt. Det lyder som et mega spændende arbejde. Ben, hvis vi kigger på både dataansamling, men også KPI'erne og det, gerne vil med ESG. Hvis der sidder nogen derude og tænker, det er fint nok, der er mange målepunkter, men hvad er det egentlig? Nu taler I også om forretning. I taler med grøn initiativer på bundligningen. Altså, kan du sætte et ord på, hvilke elementer indenfor ESG?

 

Man kan direkte og konkret måle sig om en succes.

 

Bendt Hejerholt (29:43.694)

Ja, det kan vi godt. Jeg er meget aktivistisk selv på det her, at jeg går med til at hjælpe virksomhederne med at lave den her grønne omstilling. Men jeg synes, at man nogle gange glemmer at koble forrandsmæssige værdier sammen med det. Nu bliver det får nogle nærmest i fyro i det her, men det synes jeg godt, at det skal vi jo, fordi det det, betaler regningerne også. Så jeg synes egentlig, man skal gøre et stort stykke arbejde, når vi snakker om KPI'er.

 

og tænke over, hvilken relation har det til vores forretning, altså i kroner ører. Sådan så, at vi har en masse KPI'er, men nogen af dem kan vi jo direkte koble op på noget god forretning. For eksempel er det noget omkring medarbejdere, SD'en og fastholdelse. Der har vi en stor kunde, der direkte kan måle, at hvis det sker sådan og sådan på omkring, nu kalder vi det medarbejdtefredsættighed eller noget andet, i den virksomhed.

 

Så koster det penge. De kan direkte måle det. For mig det koster. Altså i stigende opkigelser på nogle forskellige sites. For mig det koster penge. Så det kan godt komme sig op på nogle penge. Og så skaber det jo helt andet entitament til at arbejde med KPI'erne. At man kan måle det noget, kan vækstes i kroner og ører.

 

Simon Holst Tøgersen (31:04.007)

Bestemt. Og egentlig, og det jo der, vi så begynder på et eller måde at tale dobbelt væslighed uden det dobbelt væslighed. For der er noget, er godt for samfundet og for miljøet. Der nogen, har det godt at gå på arbejde. Og når det går på arbejde, så er det også rigtig godt for forretningen, fordi vi tjener også nogle penge. Interessant. Og det er jo, når man kigger på det, jeg synes også, interessant, du tager S-et ud. For der er mange, der glemmer S-et lidt. Nu taler vi meget CO2, det er også kvart, er en branche, at I er i Steffan.

 

Men S'et er jo bare på mange områder super vigtigt, fordi det er vores medarbejdere. Og jeg har da et eksempel fra en virksomhed, som jeg har besøgt tidligere, hvor de egentlig nævnte, det her med, de havde ind til samtale. Og vedkommende startede med at lad os tage snakken, men jeg tror ikke, jeg bliver ansat her. Og så blev det sådan, okay, hvordan kan det være? Jamen, jeg kiggede ind på jeres emmelside, jeg kiggede ind på konkurrenteres emmelside. Konkurrenter så lavede en ESG-rapport, men det ikke det, var...

 

i øjnefaldet, det var, de havde skrevet sådan omkring, hvad de gør for medarbejdere. Hvad de gør både ved socialt, men også fagligt, når man kan udvikle sig medarbejdere. Det havde den her pågændelige virksomhed ikke. De havde skrevet omkring referencer og projekter. Og det gjorde bare den her tiltrækning i. Der kunne de jo måle direkte, hvor meget har de egentlig brugt på det her anstændelsesforløb. Hvor meget tid har de brugt. Hvis de havde haft noget, kunne vise i baggrunden, jamen så havde de måske stået i en bedre position.

 

Der er også eksempler med, at hvis man har højere tuffrædighed, så er man mindre syge fra at være. Det ved man jo, at det god grund, man kan måle direkte på bundlinjen. Der er også nogle forretningsmæssige perspektiver. Nogle gange, når man sætter et hold, er der brug for noget diversitet, noget inklusion på de her hold, og hvis man ikke har det, så kan man måske ikke vinde den kone. Så tingene hænger sammen, og det er også derfor, skal tilbage til OmniBus, nogle gange passe på med, at nu er det bare CO2, er nogle raboteringer, det nogle u4-kander, vi skal lære nogle tallene i.

 

Det er helhedsperspektivet i at drive ansvarlige fart.

 

Bendt Hejerholt (33:05.198)

Jeg tror simpelthen, fordi det er meget nemt med CO2. Det rimer næsten på kilowatt timer. Så er du direkte refereret til i mange virksomheder med produktion og lignende, hvor man har stor energiforbrug. Og hvordan kommer energiene og de her ting. Så det er meget nem at gøre op også i penge. Og der er stor fokus på det i forhold til nogle tilskudsmodeller. På at udskifte hardware til noget mere effektivt, har mindre CO2-ulændinger. Så hele fokusområdet er jo der. Og byggeri er jo en kæmpe...

 

og når de er meget regulerede på mængde, to par kroner meter, så klarer at fylder det jo helt enormt meget i den branche.

 

Simon Holst Tøgersen (33:46.824)

Mega godt input. det er nemlig rigtigt det her med, at jeg tror også, at CO2-delen fylder meget, fordi det sker jo historisk. Nu er der ikke så meget historier på år, men er født ud af en regnskabshavning fra CFO'ens havning. Og der kan man jo godt lide, at der kan være to streger under ting. Det kan der ikke rigtig altid omkring S'et, fordi der er også meget prosa-tisk tekst. Så jeg tror også, det er derfor, at det starter der. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig også at høre, Steffan, den organisatoriske tvørfaglige...

 

Nu nævnte du, I havde nogle workshops sammen, og det er bare, det er ligesom dig, sidder med ansvaret, det er ikke bare fra en CFO-synspunkt, startede med det her. Altså, hvordan har det været at involvere forskellige intracenter, altså nogle fra HR, nogle fra, der løber med nogle markedsrette aktiviteter, nogle fra ledelsen, der selv i hele den her proces?

 

Steffan (34:39.471)

Jamen, synes, altså, jeg tror, det er virkelig vigtigt, at man får det bredt forankret, fordi ellers er det sådan noget, kommer, at man laver det som sådan en compliance-opgave, og det kommer ikke rigtigt til at leve, og det kommer ikke rigtigt til at fyldes, og jeg tror, har været en nødvendighed, ligesom at gøre det. Og når det er så, har sagt, så nu snakker vi diversitet. Altså, diversitet her, det er jo også på, at vi jo er forskellige personer, der er repræsenteret med, der sidder med forskellige roller, forskellige baggrunder osv.

 

Det har helt sikkert skabt værdi i vores arbejde med ESG. At vi får flere nyanser og vinkler. Vi har bare sat to personer, der var identiske og kunne blive enige om, det er godt. Det har været godt at få så mange forskellige på. Bagefter, når man kommer med rapporten, og gerne vil have den og hele arbejdet op til rapporten.

 

men det er vigtigt, det har været en holdindsats på tværs af organisationen. Jeg vil sige, har snakket før om ESS'et. Menneskerne hos os er vores vigtigste ressource. Vi er dybt afhængige i at have tilfredse medarbejdere og kunne tættetrække de rette medarbejdere osv.

 

og også kunne lykkes med, også før vi kom med vores ESG-rapport, men er der helt sikkert på, den i hvert fald ikke skader på mulighederne efterfølgende. At vi også viser lidt omkring i rapporten, det egentlig er, gør for at have tilfredse medarbejdere. At vi viser ud af temaet, det her er et fokusområde for os.

 

på samme måde som det er for mange andre virksomheder. For i mange år har man været dybt afhængig af mange virksomheder af at kunne tiltrække de rette medarbejdere. Og der er medarbejder tilfredssted jo et nøglenord.

 

Simon Holst Tøgersen (36:31.303)

Enig. Det jo det, man også ved i et marked, uanset hvilken branche det er med at tiltrække medarbejdere. svært, fordi på et tidspunkt var det nogle enkelte brancher, men nu er det stort set alle sammen for få forhåndelig kvalificeret arbejdskræft. Steffan, når du tænker på Omnibus, jeg lytter mig til, at I fortsætter i at ske i rejsen. I jo heller ikke som sådan nogen, har...

 

har presset ud i det, noget I selv har gjort. Og jeg synes, det er en interessant vinkel i snakken her. er en SMB-virksomhed, ikke omfattet ser sig det i selvgået gang med det. Nu kommer der nogen og fortæller, at man ikke pøver egentlig at gøre det inden nogle år. Men du sidder og siger, vi fortsætter rejsen, for det er interessant, og det spændende, og det er en vigtig aktie for vores forretning. Der sidder nok nogen derude og lytter og tænker, jamen hvorfor skal jeg som virksomhed, hvis vi ikke er omfattet, hvorfor skal vi egentlig begynde med det? Jeg ved ikke om du kan...

 

Prøv sætte nogle ord på. De fordele, de ting, kan se i det er også lidt længere uden bare et år. Måske fem år af gangen. Det er lange perspektiver, man skal have på.

 

Steffan (37:38.16)

Jo, jeg kommer fra bankverden, inden jeg kommer til Selmer Gruppen, jeg har snakket med rigtig mange virksomheder og virksomheds ejere og ledere tidligere. Og nu kommer der noget lovgivning omkring det her, og så bliver lidt af det trukket tilbage.

 

Man sker måske som en simplificering, men til del så også en deregulering. Og så kan man så stille spørgsmål tegnen med, hvordan ender det egentlig i sidste ende. Altså jeg tror, har fået startet en bølge, som uanset hvad man egentlig gør på reguleringssiden, så kommer den til at rulle. Det kan godt være, at det ikke er fuldstændig med samme kraft og styrke, som det ellers var, men jeg tror, at den kommer til at rulle.

 

Og det jeg har lyttet mig til blandt mange rundt i mit netværkesved, det er jo også, de mærker jo et pres fra de aller allers største virksomheder. Så det kan godt være, det er få virksomheder, der måske er omfattet.

 

Men når bankerne interesserer sig for det, når pensionsselskaber interesserer sig for det, når de aller allers største virksomheder interesserer sig for det, og lader det dryppe videre i deres værdikæder, så bliver langt langt de fleste virksomheder indirekte påvirket af det her. Og så kan man jo vælge at sige, vi venter til, at kravne kommer, og til at vi selv mærker det på egen krop, og så går vi i gang af der. Eller man kan også vælge at...

 

Prøv at gribe det og se det som en kommersiell mulighed, at man måske også kan være lidt foran både på kunne tiltrække de rette medarbejdere, men måske også kunne gøre sig mere attraktiv over for dem, gerne ville appellere til.

 

Steffan (39:21.167)

af kunder og samarbejdspartnere osv. Der tror jeg, de fleste virksomheder vil være godt stillet ved at tage hul på den her rejse allerede nu. Også selvom Omnibus kommer, og der måske kommer en Omnibus 3, som ved at røre nogle andre ting. Jeg er ikke ekspert i det, men det tror jeg, vil være mit personlige budskab herfra.

 

Simon Holst Tøgersen (39:47.976)

Ja. Vi må se, om der kommer flere busser til det omnibusselskab. Men noget jeg også lige tænkte på, jo stadigvæk sådan en uhåndgribelig AI-ESG. er jo noget, hvordan skal vi tage det ned fra hylderne og plukke en play? Altså det er nok et spørgsmål til begge to. Altså hvor ser I? Altså før var der nogen, skubbede nogen ud i ukendt farenvand. Nu skal vi prøve at ro i en eller både ved A-nag, hvor vi skal ro hen med Miss Scal.

 

Nu er der faktisk ikke nogen, skubber nogen ud, men der er altså noget, hvis man råder derud. Der kan godt være en ø med en skattekise, bare lige for tage en billede. Hvor ser I de største barriere for de her virksomheder? Altså nej, nej. Både for jeres steder er der inden ikke i gang, men også Ben, hvad ser du for de virksomheder i møder? Altså hvorfor er de ikke gået i gang til noget før? Hvorfor de ikke går i gang nu? Vi kan starte med dig, Ben.

 

Bendt Hejerholt (40:40.014)

Man kan godt tale om omstillingen som noget der skal være en god forretning og en forretningsdriver. Men jeg tror ikke vi kommer udenom at regulering og lovgivning er en max driver. Om det så skal være så omfattende som man ser, det jo egentlig var. Det kan man så diskutere. Men i hvert fald kan man sige sådan at byggebranchen, den rejse de er på nu, var jo aldrig nogensinde sket. Hvis ikke der kom nogen der sagde x antal udledninger med CO2 per gram meter.

 

har sat en hel bølge i gang i den branche. Det er nødvendighed. Det regulerer også afgifterne på brændstof, hvordan jeg bruger det måske. på æld for eksempel. Så jeg tror, at det skal i hvert fald være en del af det med reguleringer og lovgivning.

 

Simon Holst Tøgersen (41:31.303)

Stéfan, har du noget at skyde ind der?

 

Steffan (41:35.696)

Nej, det er helt sikkert, at regulering kommer på baggrund af, at er nogen, der har gået forrest og faktisk vist, at man kan mere end det, man skal leve op til nu. Og så kommer der regulering på baggrund af det. Og ja, det rigtigt, at det sætter helt unækket gang i en bølle. Og selvom man skulle trække lidt tilbage af...

 

af reguleringen der, ikke mig bekendt noget, er på tale, men så tror jeg også stadig, at den bygge vil være sat så meget i gang, at det vil også være kommet for at blive uanset hvad. Så det er en af det, siger.

 

Simon Holst Tøgersen (42:18.119)

Jeg synes, er interessant med de virksomheder, siger, at nu skal vi ikke noget. Det kan være, at lovgivningen stopper eller udskyder, og er ikke noget, stopper. Men på en eller måde bliver det mere simplificeret nu. Før var der pludselig 1200 målepunkter, og vi var en skov af forskellige målepunkter. Nu er det jo VSE, som er noget færre. Så ved jeg godt, man skal krydre dem med forskellige ting, så man rammer lidt bredere. Men det burde være lidt mere ploggen, der siger, at er nogen, der giver mening.

 

Men jeg tror også, du har færdig noget, Steffan, hvor du siger, at der måske også de der eksempler skal gå forrest. Fordi det der med, at man gerne vil have at se, hvad giver det så? Nu sidder der tre kloge mænd. Egentlig ikke så meget diversitet her, når jeg lige tænker over det. Men tre kloge mænd herinde i en podcast, siger, det giver god forretning på bundlinjen. Jamen, så sidder nogen og siger, hvad giver det? Hvornår giver det? Og det er godt eksempel, har nu med, at nu kommer I med en ESG-opåre, så kan folk sætte bladere lidt i den. Så kommer der måske nogle eksempler hen i vejen, nogen, går forrest i at drive en agenda på nogle brancher.

 

Det tror jeg, jeg er helt enig i. Nå, tiden den løber jo i godt selskab, og jeg har bare lige et par enkelte spørgsmål tilbage.

 

Et spørgsmål her, er, nu har vi lige været omkring Omnibus og dykket lidt ned i rapportering og data-ansamling. Det det her med at komme i gang. Hvis der sidder nogen og tænker, okay, det lyder da egentlig som om, skal i gang alligevel. Kunne I så, det er spørgsmål til jer begge to, igen, komme med tre til fem, eller måske bare tre konkrete forslag til, hvordan man kommer i gang. Altså, det er sådan helt lavpraktisk, hvordan kommer man i gang med det her arbejde.

 

Jeg ved ikke, om vi skal starte ved Steffan denne gang.

 

Steffan (44:04.079)

Jamen det kan vi godt. Altså jeg tror man starter med at ud af hvad der giver værdi for en selv. Og hvad der giver mest værdi. Fordi jeg tror også en af grunden til at måske mange ikke kommer i gang det er at det er altså også sådan lidt stor. Altså det kan virke som en stor ting at lige skulle i gang og hvor skal man starte og så videre. Men jeg tror hvis man starter med at sådan lige kigge ind af at man kendte ofte sig selv bedst. er egentlig det væsentligste for os?

 

Så kan man prøve at starte med at sætte ind der. Og så kan det jo godt være, man siger, det væsentligste for os, er måske, at vi får lavet en ESG-rapport. Det kan også være det væsentligste for en, er, man arbejder med det, men uden at lave en rapport, men man arbejder med det, man tænker er væsentligst. Og så tror jeg, at der er rigtig mange veje, og måder at kribe det andet på. jeg vil i fald anbefale det, har gjort. Hvis man så vælger at sige, gerne vil have lavet en ESG-rapport.

 

Jamen få noget ekstrem hjælp til at facilitere det, også til at udfordre en, men også til bidrage med noget faglighed på det her område, fordi man sidder jo tit og er ekspert på det område man har i sin forretning. Og ESG det er jo lidt et andet sprog man skal til at lære. Så få noget ekstrem hjælp, det bredt forankret i organisationen, og så ellers kom i gang og blive klogere undervejs. få lavet det du nu engang kan.

 

Og så bliver klogere at finde ud af, at der er nogle data-huller, fordi det vil der være fra alle virksomheder osv. Og så prøver at blive bedre og dygtigere hver dag, fra den ene SG-report til den anden. Det vil være min bedste råd herfra.

 

Simon Holst Tøgersen (45:47.687)

Fedt. Bindt.

 

Bendt Hejerholt (45:50.35)

Jeg tror egentlig, at det er retten. stadigføjer det også. Men hvis jeg ligesom skal sætte tre ting på, så er det frivilligt nu. Så jeg tænker, jeg bruger ESG som løsestang på din forretning. Find ud af, hvor pågæld det hende skaber absolut højeste værdi for dig henne. Så ikke bare er noget med reguleringen, du skal ind og kigge på nu. Og få lidt hjælp til det. Som Steffen siger, få nogen til at kigge på det sammen med dig. Der kan måske hjælpe dig med at tænke lidt anderledes på, hvor er det henne. At der kan være noget forretning i det for dig. Og så begynd at prioritere på det.

 

Fokusere på, at du redder ikke det hele på en gang. Det skal ikke lyftes det hele på en gang, men start der, det giver den absolut højeste værdi for dig, og hvor du sådan kan se dig i mål hen. Og så synes jeg, så skal man jo fokusere voldsomt meget. Jeg er ikke overraskende, når jeg siger det, at digitalisere det og få det gørligt overrationelt. For det hjælper ikke noget, at det bliver sådan en one-hitter. Vi laver en fin rapport, og så kan alle sammen huske, hold da op. Det her, giver helt jævlig. Det er jo kæmpe projekt, det gør.

 

Så det er meget, meget vigtigt, at vi tænker ind i dagligdagen, når vi laver vores, nu siger jeg morgens rapport, så kan være tre ESG-tal, lige hiver med her også. Løbende. Sådan så er ESG. Data, er sådan set bare noget, lever i HR. I økonomi, i produktion, så det ikke kun er hos en projektleder, som måske endda holder. Altså det er også en verden, hvor der er noget omskiftelighed på det også. Så skabene går med hinanden så også og får defineret nogle helt klare roller på.

 

Hvordan er det, at vi laver vores kopier, vores rapportering med datansvar, så kommer du ned med mål med det. Det er sådan set de tre ting, jeg lige kom med.

 

Simon Holst Tøgersen (47:28.391)

Kigge ind ad væsentligheden i forretningen. Få noget ekstra hjælp til de svære ting. Altså det er klart, man skal ikke have ekstra hjælp til det hele, først skal man også forankre os hos virksomheden. Og så lytter man også til en god pointe. Jeg tror, var der også Steffan, sagde det her med. Vurder man skal have en ESG-rapport det første år? Eller skyde det et år? Og så begynder man måske at mærke efter Walk the talk. Og så ellers får, som du siger, Bendt, prioriteret. Og så kommer alle tingene jo glidende ned. Det kan jo være en stor monster at bidde over, men det kan også være...

 

at man kan simplificere det lidt mere ved at bryde det ned i nogle forskellige små bidder. Herligt. Hele vejen rundt om Omnibus, ESG Report, data-ansamling. Vi har været mange steder omkring. Er der noget, tænker, I har fået sagt, som I sidder og brænder ind med?

 

Steffan (48:20.143)

Be careful.

 

Simon Holst Tøgersen (48:21.831)

Der bliver rostet på hovedet. Helt tomme blikke, man har givet så meget af sig selv. det er herligt. Dejligt. Tiden er også løbet fra os, og jeg synes, vi har haft en utrolig god snak. Jeg synes, er kommet godt rundt omkring. Jeg håber også, at vi har formidlet til lytterne, hvad fordele ulemper er ved at gå i gang med det her nu. Selvom der ikke er nogen, står og råber fra EU, at man skal i gang, så synes jeg egentlig, vi har talt meget for, at det giver god idé at komme i gang i et eller andet format.

 

Og man tager et målepunkt eller 10 eller 20 det første år, det egentlig ikke så vigtigt. Bare man begynder at tale snakken. Omvendt set, gør man nok nogle af tingene i forvejen. Der er nok nogle, har noget medarbejde til frished. Nogle der måler på mod CO2. Kan man begynde at sætte nogle markader på og vise det ud til, at man egentlig arbejder med det. Så kan det være, at giver nogle fordele. Ellers så vil jeg i fald sige tak til dig, Steffan. Tak til dig, Bendt, fordi I havde lyst til at deltage i Am  Talks. Jeg tænker at...

 

Folk, lytter med, kan gå ind og kigge på jeres LinkedIn. Link op med jer, hvis de har lyst. Og hvis I har lyst til at link op med dem, jeg tænker også, at dem, lytter med, kan se jeres respektive. Jeg ved jo, der er lavet en forrambøl. De er jo omfattet i et visst omfang af CSRD. Og så er der også lavet en ESG-upport for selve gruppen. Så kan I hellig give lidt af de inspirationer, hvis man sidder derude og tænker, hvordan kommer vi egentlig i gang. Ellers er det de gode punkter, som de gode her har nævnt. Og ellers så vil jeg sige...

 

Tak fordi du lytter med. Vi taler os ved en anden god gang, vi udgiver næste afsnit.