Emil Uggerhøj La Cour (00:01)

Velkommen til &Peopl Talks, som jo er &Peopl podcast og &Peopl er jo et konsulenthus inde for CFO-service, er typisk her, vi tager emner op, som kunne ligge på CFO'ens agenda. Jeg har glædet mig ekstremt meget til i dag, hvor vi har to rigtig interessante gæster med. Vi har Morten Larsen med, som er investor og også min kollega i &Peopl. Og så har vi Kasper Hansson, som er head of Coolgroup og sidder med

 

En del investeringer der også, jeg ved også, at I har nogle fælles investeringer, så det skal vi høre meget mere omkring. Emnet i dag er styr på penalhuset ud fra forretningsmæssig perspektiv. Inden vi dykker ned i det, så vil jeg rigtig gerne have en introduktion fra jer, Morten og Kasper, så lytterne lige er med på, hvem der sidder på den anden side af den her online podcast. Så Morten, du ikke ligge for?

 

Morten Larsen (00:44)

Det vil jeg hvert fald.

 

Tak for invitationen. Jeg hedder Morten Larsen. De fleste har nok set mig i Løvens Hule, tænker jeg. Det typisk det, er blevet til. Men ellers har jeg stifter af Hungry.

 

i gamle dage og har en fortid i Miinto og Just Eat. Så masser af spændende selskaber. nu bruger jeg min tid på at investere via Løbens Hule. Der er masser af opgaver i den forbindelse.

 

Emil Uggerhøj La Cour (01:25)

Super. Jamen tusind tak for, at har lyst til at deltage, Morten. Og også velkommen til dig, Kasper. Og du give en introduktion til lytterne, hvem du er, hvor ofte og hvordan du sidder her i dag, skal snakke om styret på penalhuset.

 

Kasper Hansson (01:38)

Ja, det kan du tro, og tak for invitationen her. Jeg hedder Kasper Hansson og jeg sidder her med ansvar for vores portefølje under Coolgroup Group, som er de virksomheder, som bl.a. kommer for løbens hule af, hvor vi har godt 20 i porteføljen i dag, og også nogen sammen med Morten og andre Løver. Jeg har ellers en baggrund, hvor jeg har haft forretning sammen med min bror igennem et år, i noget der hedder Karma Sushi, som bl.a. som vi brugt en del tid på at også få styr på Penalhuset i sin tid i øvrigt, og lavet en masse fejl der.

 

Det skal vi snakke lidt mere om i dag, og ser også en del i dag, så selvfølgelig ud over vores , portefølje . . Omkring hvem der har styr på det, hvem der ikke har styr på det. Så lad se om vi ikke skal snakke lidt om det.

 

Emil Uggerhøj La Cour (02:18)

Fedt. Der er jo ingen tvivl om, at jeg er i selskab med nogle virkelig kyndige herrer her i dag, så jeg glæder mig til snakken og forhåbentlig at gøre nogen af jer, sidder og lytter med. Bare en smule klogere på, hvordan man kan gribe de her ting an. Hvis vi bare starter helt bredt. Nu har vi jo kaldt episodeen Styr på Penalhuset, og det er der måske ikke så meget klarhed i. Men når vi alligevel snakker inden for forretningsverden. Hvad ligger i egentlig i begrebet, når vi siger Styr på Penalhuset? Hvad betyder det for jer?

 

Kasper Hansson (02:49)

Hvis jeg skal starte, er Noget af man altid møder først og fremmest, det er økonomi. Dem, der ikke har styre på penalhuset, har som regel også et rigtig dårligt økonomisk overblik. så kræver det jo styr på penalhuset, det handler også om struktur. Så det er både strukturer på sin arbejdsdag, men også på sin forretning. Har overblik over hvad sine medarbejdere laver osv. Hvor man får skabt noget værdi henne. Og dermed også en strategisk retning i et eller andet omfang.

 

Som kan være om det er en uge, måned eller et år eller længere. Det er en del af styr på penalhuset. Og dem der så ikke har det, det så det modsatte kan man sige.

 

Emil Uggerhøj La Cour (03:28)

Ja.

 

Morten Larsen (03:30)

Helt lav praksis handler det jo om ens dagligdags opgaver, hvordan får man, altså i det regime med løvens hule og så videre, man 1. man lavet sit budget, har man et budget, har man et likviditetsbudget

 

Ved man, hvordan man læser sin resultatopgørelse fra economic, og hvordan man tager action på det. Men i forlængelse af det også, har man et sted, hvor man skriver sådan en opgave op. Så man har lidt struktur på den del, og det lyder meget banalt. Men ikke desto mindre, så ser vi jo bare igen og igen, vi er ikke så mange, så det husker vi lige. Men det husker man bare ikke. Så det er sådan nogle... Basic ting kan det virkes om, men enormt vigtige.

 

ting for at skabt gru bunden for at hovedet kunne væskte.

 

Emil Uggerhøj La Cour (04:22)

Så noget af det, også siger, er egentlig også et lighedstegn til fornuftig forretningsdrift i bund og grund, og det lyder jo selvfølgelig simpelt, når vi sidder og taler om det, man kan være svært i praksis. Der er en tvivl om i jeres introduktion, i har jo kendskab til rigtig mange forskellige selskaber, og har været involveret i mange virksomheder. Hvad er den generelle opfattelse af virksomhederne? Er folk...

 

dygtige og gode til at have fokus på det her eller lægge fokus på at være en dygtig købmand, og , få skabt noget forretning og så halter det måske en smule med alt det bagvedliggende. Hvad er sådan en umiddelbare oplevelse af det? Vi kan starte med dig igen, Kasper.

 

Kasper Hansson (05:05)

Det det, jeg synes, oplever oftest. Nærmest altid. Særlig hvis er dem, ofte er direktører i startervirksomheder. Det er også dem, har startet forretningen. De har haft en passion for det produkt eller service, eller virksomhed, de har startet. Det det, driver dem fremad. Det går som regel ret stærkt. Fordi man jo gerne vil vækste i sin forretning. Så er der bare mangel på struktur hen ad vejen. De her iværksættere er typisk meget passioneret og kendt omkring produktet.

 

Men det er ofte også lidt ustruktureret. Så have meget fokus på toplinje. Altså vi skal tjene nogle penge. Der skal være penge kassen. Men det svarer også i det her sted til at kigge på sin bankkonto. Og se hvad du står på den. Men uden at vide, hvor mange omkostninger der kommer. Eller udgifter du har lige om lidt. Når måneden er der omme. Så tage det bare fremad. Hvad hedder det? Lidt med hovedet under armen nogle gange også. Og så lærer man det også på vejen.

 

Emil Uggerhøj La Cour (05:47)

Ja.

 

Morten Larsen (05:57)

Jeg synes jeg har identificeret, at enten så har vi at gøre med en dygtig kommerciel profil

 

Emil Uggerhøj La Cour (05:58)

Ok.

 

Morten Larsen (06:03)

De har fuld fokus på salget. Eller så har vi at gøre med nogen, er super dygtige til marketing. Eller total produkt nørdet. Og så i sjældne tilfælde starter så en af de tre roller kombineret med at være superstruktureret. det er meget sjældent. Og jeg plejer sådan at starte med at sikre mig, at de ikke selv sidder med bogholderi. Nu vil vi lige snakke om &People her. Det er nok det vigtigste, fordi for os som...

 

investorer, Der har vi brug for, at vi kan stole på det tal. Hvis man ikke er dygtig eller har en passion for det med tal, udover at kigge, meget der står i kontanter på bankbogen, så er man måske ikke den rette til at sidde og bogføre i Dinero, selvom man har fundet ud af det. man godt selv. Det vil jeg rigtig gerne have væk og have ud til nogen eksterne, fordi så er der nogen, kan verificere .

 

og sikrer at tallene bare flyder og det kommer måned efter måned efter måned til tiden.

 

Emil Uggerhøj La Cour (07:07)

Og det er jo selvfølgelig god vand på & Peoples møller at høre det. Det kan vi jo rigtig godt lige høre, og det ville vi også rigtig gerne hjælpe med, men det også den oplevelse, selv sidder med. Og det er jo også fedt, når en kunde selv har gjort sig de overvejelser. Ligesom sige, okay, ikke det, er bedst til, ikke der, vi skaber mest værdi for, for vores virksomheder, så få en professionel til det. Du har jo også bygget nogle virksomheder selv, Morten. Hvilket type var du selv, da du...

 

Morten Larsen (07:11)

Ja, det giver jo godt ud af at høre sådan noget.

 

Emil Uggerhøj La Cour (07:35)

Gik i gang med Hungry for eksempel.

 

Morten Larsen (07:38)

Jeg er stadig den kommersielle profil, men krydret med en kæmpe lyst til at strukturere. Jeg synes det er mega spændende, og jeg har set lyset i, hvad betyder det at strukturere det op. Jeg elsker den tid vi er på vej ind i med AI og de muligheder det giver for at work smarter. Så det er det der, hvor jeg er.

 

Jeg er enormt hurtig til at kunne se de kommersielle muligheder, jeg er enormt hurtig til at kunne optimere på en forretning, der er i gang med henblik på at skabe noget bund linje. Jeg er ikke den profil, som sætter mig ned og laver en 25-sider strategi. Det er jeg ikke ret god til, men det er heldigvis andre, der er.

 

Emil Uggerhøj La Cour (08:32)

Og med dig, Kasper, din tilgang til de investeringer, hvor du ligesom er involveret med, hvilket type kommer du med der?

 

Kasper Hansson (08:42)

Jamen, som sagt så har jeg også prøvet noget selv igennem tiden og læste jeg faktisk lige, hvad hedder det, sådan udsnit her fra Conor McGregor's træner her, som han har skrevet en bog der hedder Win and Learn. Og der er mange måde at sige det på, det kan være gammel vin på nye flasker, men det er hermed, at enten så vinder man, ellers så lærer man. Og man finder som regel sindssygt mange fejl. Men fejler , jo ekstremt meget, hele vejen op. Og det lærer man forhåbentlig af. Hvis ikke man gør, så har man også rigtig stort problem.

 

Morten Larsen (08:55)

Ja.

 

Kasper Hansson (09:12)

Men det gjorde vi også, min bror og jeg i sin tid, da vi selv drev forretning. Og der vil sige, der, når vi snakker struktur, der var jeg tvunget til at være struktureret, fordi min bror var så lidt struktureret.

 

Emil Uggerhøj La Cour (09:13)

.

 

Kasper Hansson (09:25)

Og meget flyvske og meget passionerede, det er indenfor fødevarerbranchen. Så omkring maden og selvprodukter der. Så jeg skulle ind og bygge alt struktur omkring det. Så det var en nødvendighed. Og der snakker vi også både automatisering af, og snakker vi , bogholderi.

 

Morten Larsen (09:25)

Nu.

 

Kasper Hansson (09:41)

styr på economic, integrationer til diverse systemer, hvad nu er PLEO osv.

 

Morten Larsen (09:46)

Nu.

 

Emil Uggerhøj La Cour (09:47)

Ja, okay. Så I fandt egentlig en styrke i, I havde nogle forskellige styrker i

 

at drive en forretning?

 

Kasper Hansson (09:55)

Ja, og

 

det vil sige, at når vi kigger forretning i dag, også når vi kigger i vores portefølje og også på nye virksomheder, så er det jo altid menneskene der gør forskellen. Vi kan have verdens bedste i iværksætter, vi kan sætte dem ind i hvilken som helst virksomhed og de kommer til at lykkes med det. Omvendt, kan vi have verdens fedeste koncept, verdens smarteste idé, og sætte nogen, ikke kan få noget at drive det ind, eller der er ustruktureret eller der ikke har overblik eller , styr på det, og de kan ødelægge det. Så der hvor du har et team, har noget af begge dele, som Morten er inde på.

 

Morten Larsen (10:20)

Ja.

 

Kasper Hansson (10:25)

kommersielle strukturer, og nogen af os har den gigantiske drive for at drive det frem og er ligeglad med udfordringene der er på vejen, og man kan sige, at mere risiko betonet . Den kombi er god, når man kan se det i et team.

 

Morten Larsen (10:40)

.. . . . .

 

Emil Uggerhøj La Cour (10:42)

Det er jo interessant, synes jeg. Har du nogle gode eksempler på det, Kasper? Altså , ' på de her... Lad

 

os tage de gode eksempler med, hvor teamet bare er fantastisk. Hvor man ville kunne se, de kunne lykkes i nærmest hvilket som helst virksomhed.

 

Kasper Hansson (11:00)

Jamen der kan jeg lige lyn hurtig pege på en af vores virksomheder, som kommer fra Løvens Hule af, som er tvillingerne ned fra fra dit ur, Mikkel og Kasper Dissing, Morten, din makker Jesper Buch, han er også med i sammen med os. Og de har jo både bevist det rent kommersielt i deres rejse, hvis du kigger tallene, men også i opbygning af forretningen fra at være, altså 0 medarbejdere , også, til 5-10, og nu 100, plus 100.

 

Morten Larsen (11:13)

Godt.

 

.

 

Kasper Hansson (11:28)

Der er en helt masse steps der jo.

 

Emil Uggerhøj La Cour (11:30)

Det er en imponerende tur, de har taget. Kæmpe respekt , for det .

 

Kasper Hansson (11:33)

Det er ikke slut endnu. Det er sådan nogle man tænker, er meget mere i dem. Også selvom de er unge. Men enormt driftige. Og har bare fået en rigtig god balance i de to som brødre os og også det team, de har bygget omkring sig i øvrigt.

 

Emil Uggerhøj La Cour (11:47)

Ja, okay.

 

Morten Larsen (11:49)

Det ikke hver dag, ser om de der vækst historier af den størrelse. Der skal noget til. Der skal lidt af det hele for, at det kan lykkes det der. Og det skal jo lige siges, er jo ikke sikkert, man har det, som i iværksætter selv det hele. Så er kunsten jo så at omgive sig med de mennesker, der kan det, man ikke selv kan. Det er jo noget af det samme, jeg selv gjorde i Hungry . Jeg tænkte , okay, jeg skal have nogen, der tænder på driften.

 

Det kan godt være, jeg er struktureret, men når først det er sat op, så er jeg ikke den, synes, fedt at blive vedligeholde det. Det skal der andre til. Så det med at finde ud af, hvor får man energi henne. Det tror jeg.

 

Emil Uggerhøj La Cour (12:17)

Mmh.

 

Nej. Ja.

 

Og det er også

 

mega interessant, det der synes jeg. Også fordi det jo en erkendelse, man skal komme til med sig selv og sige, okay, der er faktisk noget, jeg måske ikke er den bedste til. Oplever I, at det er svært for dem i omgås, eller er det en naturlig ting, at vi bliver bedre til det måske også som samfund, eller vil man egentlig helst gerne det hele selv?

 

Morten Larsen (12:51)

Jeg tror, starter med, at man rigtig gerne vil det hele selv, indtil man finder ud af, hvad betyder det egentlig at vækste. Altså, som rigtigt at vækste. For så kommer det på den hårde måde, du finder ud af, at du bliver tvunget ud i at uddelegere, du bliver tvunget ud i at få fundet et eller andet system, ser hvad er det for et stykke software, der er din master i virksomheden. Fordi hvis du kører lidt i Google Sheet og lidt på mail, og det ser vi nogen, gør.

 

Emil Uggerhøj La Cour (13:03)

Så bliver man nødt til det.

 

Morten Larsen (13:20)

Vi har en fælles investeringen ScandiMate Den måde de har startet på, da vi investerede ind i Løvens Hule, det var at et Google sheet. Det var deres system. Respekt for det. Der skal man jo bare videre fra, for kunne vækste det.

 

Emil Uggerhøj La Cour (13:33)

Okay.

 

Ja, ja.

 

Kasper Hansson (13:40)

Ja,

 

Ja , ScandiMate er et rigtig godt eksempel faktisk. Der taler jeg med én ejer i Alexander, som har startet det, driver det og er sindssygt driftig. Han er sådan en Mustang, der bare lever frit på savannen og skal tøjles lidt med en gang imellem med nogle indianer . Det har det har Morten og jeg særligt , har haft en rolle i. Der er det bare vildt at se, når man så har nogen, kører noget i sheets eksempelvis.

 

Morten Larsen (13:59)

Mm.

 

Kasper Hansson (14:09)

Til så at sætte struktur på, så alt fra, nu siger jeg, lave praktik, som også tager ned i &Peopl her med bilags håndtering. Du kunne tage et eksempel og kigge på skrivebordet og se, hvor mange bilag der kan ligge der. Som du lyn - hurtigt kan smide igennem CorPay, så kan integrere det til economic. Og du gør det bare, du gør det 1000 gange lettere. har .... Bogstavligtalt lyftetet noget ned af dit bord. Men der er så mange muligheder derude, som man ikke altid er klar over. Fordi man bare drifter og kører derudaf.

 

Morten Larsen (14:10)

Det Det kigge

 

Emil Uggerhøj La Cour (14:21)

Mmm.

 

Hvad er jeres bedste råd, når I kommer ind? Lad os bare tage ScandiMate , - igen fra et Google Sheet det er jo sådan et sted at starte i. Hvad er det bedste råd til de her virksomheder, bare har fart på, men hvor skal de så starte?

 

Morten Larsen (14:53)

Jeg har tre ting. Hver ene næste gang, det lyder meget banalt, det er gældende i 99 % af alle de selskaber jeg er i. Jeg er en del af 16 selskaber, og der er ikke et af dem, hvor det her ikke har været en god approach. Så ét, kigger jeg på økonomien og bogholderiet, hvordan er strukturen omkring det. Får alt det struktur på, man relativt nemt kan.

 

check og så to, så hopper jeg videre til det software der agere Master i virksomheden og siger okay, hvor er det vi håndterer vores vores kunder, har vi et CRM system, hvor er det vi håndterer vores tasks, hvor er det vi håndterer vores projekter og så sikrer det bliver samlet i et sted, så vi kan få tømt den heroppe for det er jo tit det, gerne vil som iværksætter eller vi er nødt til at få tingene ud af hovedet ned i et eller andet software der kan hjælpe os med at få struktur

 

Men ikke mindst fordi når du så ansætter nummer 2, 3, 4 5. Hvis det ligger heroppe, så er du bare total bottleneck. Så du er nødt til at have det ind i systemet, så du kan få folk derinde og arbejde videre derfra. Og så vil sige, den tredje, det er jo typisk. Mange, mange gange, så er det salg, handler om. For det kan godt være, at det er kommersielle mennesker, men igen struktur omkring salget. Lad os få lagt en plan. Hvordan gør vi så det her?

 

Kasper Hansson (16:15)

Ja, den vil gerne supplere til, fordi lige præcis salg der, der har vi sådan, og nu kan næsten tale modsat, at uanset hvor struktureret man er, så lyser salg bare rigtig meget. Så du kan have meget rod i din virksomhed, men så længe du får solgt en masse, så plejer du nok  at kunne betale sig fra resten når du så har fået et overblik over det, som Morten lige var inde på. Så salg løser mange ting, så fokus på det, og hvis du så kun har en struktureret profil, som vi kan sige er Iværksætter eller ene ejer,

 

Emil Uggerhøj La Cour (16:34)

Ja.

 

Kasper Hansson (16:44)

som er sindssygt struktureret, så mangler de bare ofte det selv evnen til at sælge.

 

Morten Larsen (16:46)

Ja.

 

Emil Uggerhøj La Cour (16:47)

Ja,

 

ja okay. Er det din erfaring eller hvad , Kasper?

 

Kasper Hansson (16:50)

De ved sgu dårligt nok, hvordan man skal ansætte en sælger, fordi hvad skal man kræve af en sælger udover? Det selvfølgelig, skal tjene sin egen løn hjem. Men hvad kan vi rent faktisk forvente? Så derfor igen tilbage til, at en kombination af, de har rigtige folk ansat, og mande sig selv op, der hvor man er dårlig, kende sine egne styrker, kende sine egne sværdigheder.

 

Emil Uggerhøj La Cour (17:11)

Salg er jo også bare blevet så bredt- , altså vi kan jo skabe salg på den gode gammeldags metode med relationer, men der er også virkelig en... Vi kan have en hel sælger online-agtigt, altså hvis vi ellers kan finde ud af gribe de online kanaler rigtig an. Det er i hvert noget af selv sidder med lige nu i &Peopl, - hvordan vi får gjort det smartest, for der ligger så  mange uanede muligheder.

 

Morten Larsen (17:16)

Jamen det gør

 

der. Heldigvis er verden jo fyldt med

 

dygtige mennesker, kan hjælpe en med at lave en rigtige online strategi og få sat de rigtige landing pages op, så man kan gå ud og hente sine leads der og arbejde videre på dem. Men det kræver igen en struktur. Uden strukturen så... Jeg har en virksomhed, jeg ved ikke, om jeg vil nævne navnet, det ligegyldigt. De har stor succes med at få leads ind. Det vælter ind. De er altså bare ikke styr på strukturen omkring og får dem ringet op. Og det vil sige, så er det jo lige fedt. Så det er meget sjovt.

 

Emil Uggerhøj La Cour (18:10)

I en af de andre episoder, vi har optaget, der har vi snakket omkring salgsmodning af virksomheder. Og den helt overordnet konklusion blev jo til det, at det var faktisk fornuftig virksomhedsdrift. Og så kan man selvfølgelig tune på alle mulige ting, inden man begynder at ind i en salgsproces.

 

Er der nogle forskelle i salgsmodningen, hvis vi tager det og i forhold til styr på penalhuset? I har garenteret også, været i gennem nogle exits, eller det har I. Hvordan oplever I det, at man faktisk har styr på penalhuset fra dag 1, altså til man står over for en potentiel køber, der er villig til at give penge for den virksomhed, der er bygget op?

 

Morten Larsen (18:52)

Nu har jeg jo solgt Hungry i en relativ stor exit og fandt ud af, selvom jeg synes, vi var struktureret, at så struktureret var vi heller ikke, vi kom til salgsprocessen, fordi der dukker altid nye ting op. jeg vil sige, i den proces, så tror jeg også, det er et spørgsmål om at række ud og få noget support fra nogen,

 

Kasper Hansson (18:54)

Skal du tage den Morten?

 

Emil Uggerhøj La Cour (19:11)

Okay.

 

Morten Larsen (19:22)

erfarne i at sælge virksomheder, så man kan blive udfordret på det, som en køber alligevel vil udfordre dig på. Og så får det rettet op, inden du når til due diligence. i mange tilfælde kommer det ned til de samme ting. Strukturer, du har styr på din salg, og du har styr på dine dokumenter, og det hele, bare spiller omkring virksomhederne.

 

Kasper Hansson (19:47)

Ja, men jeg vil sige også, man kan jo se sådan på det, at du godt kan... Ligesom hvis du køber en, hvis du skal sælge en brugt bil, den kan godt se flot ud, men hvis motoren er fuldstændig smadret og ikke kan køre, så opdater du det før eller siden, ja. Og det gør du så også, når vi snakker om salgsmodning, så vil godt , diligence process jo. At der ikke er styr på den, først du åbner motorhjelmen, for at fortsætte i metaforen, ikke? Så vil sige, har man styr på det, så giver det også bare enorm tryghed for investor.

 

I det øjeblik kigger ned i forretningen fra første møde til andet møde, så får du også bare en højere pris for din forretning, når du kan vise, at du har opbygget en god struktur i din forretning.

 

Morten Larsen (20:25)

Det med Det med bilen

 

er et rigtig godt eksempel. Hvis du ikke har styr på dine virksomheder og detaljerne, det dukker op senere, så tikker garantien ind, så bliver du bare straffet der. Det er typisk indbygget i enhver handel. Så kommer brugtvogns garantien og slår dig af hovedet.

 

Det går ikke.

 

Emil Uggerhøj La Cour (20:49)

Det har jeg ikke set nogen steder endnu. Men det er jo faktisk så interessant, hvad du også siger, Kasper, i forhold til at multiplen kan være større. Kan du ikke prøve at lidt flere ord på, hvad det faktisk betyder?

 

Kasper Hansson (21:02)

Jo, altså det kan jeg godt. Vi har faktisk lige siddet og arbejdet med det her i vores egen portfølge. Hvordan vi skal arbejde med multipler, for vi har forskellige brancher, vi har forskellige brancher. Vi har også selvfølgelig en del webshops herunder, e-commerce. Og der har der jo tidligere været højere multipler, som kunne være plus 10x 10 gange prisen på ens EBITDA eller resultat, hvis vi går længere ned. Hvor vi faktisk lige har haft møde med

 

Emil Uggerhøj La Cour (21:19)

Mmm.

 

Kasper Hansson (21:28)

med nogen vedrørende i Goldman Sachs også, hvor sådan noget som elektronik inden for webshops i dag, der er multiplen faldet ned til 4,4,5, hvor sådan noget som petfood, altså fodder til dyr i virkeligheden, eller kældedyr, er oppe i en multiplen 10 nu. Så efterspørgselen ændrer sig jo hele tiden.

 

Emil Uggerhøj La Cour (21:36)

Ja, okay.

 

Morten Larsen (21:44)

Ja.

 

Kasper Hansson (21:46)

Når det er sagt, så er du bare nødt til at, hvis vi snakker webshops i hvert fald, så lægger vi en vægtning på, hvor god du er til at tjene penge, altså hvad rentabel forretningen er, og dygtigt det er på indtjeningsniveau.

 

Morten Larsen (21:55)

Det

 

Kasper Hansson (21:57)

Og i højere grad nu i et omsætningsniveau. Vi kigger både på omsætningsvækst år for år, og det med også historikken bagud. Og så kigger vi også på EBITDA og resultat før skat, også i historikken i en tidligere årrække. Så det med at kunne synliggøre, at du rent faktisk godt kan finde ud af at være god købmand og drive en sund forretning, det giver dig også bare en højere multiple. Det herfor, det vil ligge ind i vores tabeller her.

 

Morten Larsen (22:23)

Og man kan vel godt

 

Kasper Hansson (22:23)

Det kigger vi meget på.

 

Morten Larsen (22:24)

sige, at efterhånden som verden har ændret sig, forhold til hvordan verden er lige nu, versus for fem år siden, seks år siden, der handle det jo meget mere om at få skabt toplinjen og vise, at du bare kunne vækste, vækste, vækste, og så var det okay at tabe masse penge på bunden. Men den tid, er altså, den er slut. For en tid, det kommer nok igen.

 

Emil Uggerhøj La Cour (22:46)

Det gør det formentlig. Men det er jo meget, relevant at have forståelsen af, at bare at hæve multiplen med én, det kan betyde rigtig mange kroner og øre i sidste ende. Altså, at man forstår det der med, at når man forbereder virksomheden til salg eller at generelt bare har styr på penalhuset, det faktisk kan betyde væsentligt i forhold til værdiansættelsen af virksomheden.

 

Vi snakkede om det i går også, Morten det kan vi godt sige, vores bestyrelsesmøde. Mere fordi vi laver en del rådgivninger snakker med en del virksomheder omkring hele salgs modningsforløbet. Men den forståelse derfor er en ejer med, hvad det egentlig kan betyde, hvis man har ordentligt styr på sine ting. Hvad en ændring på en i multiplen egentlig bare kan gøre. Så investeringen er hurtigt tjent hjem, kan man egentlig sige.

 

Morten Larsen (23:38)

Ja, og så er jo hele, det tror også er meget vigtig ting at få med ind her, når man snakker modningen. Det der med, at en investor kommer jo ikke, holder et møde og køber din forretning. Det er jo et forløb, de følger der måske i 3, 6, 12 måneder, inden der bliver endeligt skrevet under og der bliver handlet. Så lad være med at gå ud og sige et eller andet, for det skal lyde godt. Vær nu realistisk og , vær orden.

 

Altså der skal være orden på tingene, og du skal være ordentlig som menneske, og du skal sige de rigtige ting, som du kan leve op til på møde to, tre, fire. Og hvis der er noget, trækker prisen ned, så er det, hvis du sidder og spiller fandango, og du så ikke kan leve op til det henover de næste seks måneder. Det er bare en dårlig start.

 

Emil Uggerhøj La Cour (24:23)

Ja, det skal man nok finde ud af jo. Så ja.

 

Kasper Hansson (24:27)

Ja, og Morten, i forhold til Løvens Hule, så har man jo set det utallige , gange at man ser den klassiske planche, hvor der kan måske være en lille vækst her i starten, fordi det er så lidt start-up-fasen, og så kommer den, uden at vide hvad den kommer af, fordi er det markedet der forære dig det, eller er det initiativer, du selv kommer med, er der skaber den vækst, er det så de penge, investoren kommer med, den million virkelig blive til 100 millioner, ikk også for 3 år, er det , realistisk og...

 

Morten Larsen (24:34)

Yes.

 

Så.

 

Emil Uggerhøj La Cour (24:52)

Ja, ja.

 

Kasper Hansson (24:54)

Det er et spørgsmål, synes jeg faktisk, er ret mange iværksætter, som ikke stiller sig selv eller er særlig realistiske omkring. For man behøves ikke se det som investor, at den skal 10 x'es på to år. Det behøves man ikke. Det er bedre, man er realistisk omkring det.

 

Emil Uggerhøj La Cour (25:07)

Hvad ville man egentlig gerne se som investor? Jeg ønsker en runde.

 

Morten Larsen (25:08)

Det vil være det typiske

 

spørgsmål, man får, hvis man viser hockeystikken på sin planche. Jeg vil i hvert fald stille det inde i Løvens Hule Spændende. Hvordan? Og hvis ikke man kan svare på det, så allerede der, så...

 

Emil Uggerhøj La Cour (25:26)

Ja, hvad er egentlig det, gør jer trygge som en stor...

 

Morten Larsen (25:33)

Jeg bliver meget tryg, når man kan mærke, at stiller du spørgsmål, handler om den der hockeystick, viser op på tavlen eller deres marketing spend, så kan det deres tal. Jeg har et godt eksempel fra sidste sæson. Det var ikke en case, blev vist, men to founders, der står og fortæller, at det går rigtig godt. skaber den og den omsætning, og de havde slet ikke deres overskud med på planchen. Og så stiller de selv det spørgsmål og at det er en super flot omsætning.

 

For stor en del lander sig på bunden. Hvad er overskuddet i jeres forretning? Så gik det helt i sort. Begge to. Det kunne de simpelthen ikke huske. Og så bliver jeg nervøs. Hvis lige det tal er noget af det, ikke kan huske i sin forretning. Så jeg vil sige, styr på tingene. Altså, overblik.

 

Kasper Hansson (26:23)

Jeg tror også, at det finansielle vægter bare enormt højt. Det kan godt være, du styrer på de medarbejdere, du er dygtig og god leder, driver en stærk kultur. Det plejer så også udmunde sig i tallene uanset. Men har du styr på din finansielle overblik, så giver det enorm tryghed ved snakke investor. Man er jo investor, det er man jo også i særdeles på grund af tallene. Så kan man gerne give det afkast til nogle år rækker . Så har man styr på det.

 

Emil Uggerhøj La Cour (26:48)

Jo jo.

 

Kasper Hansson (26:53)

Og det jo, jeg vil sige, nogle gange kan tingene også blive over kompliceret. Men har du nogle to-tre kopier, som er afgørende for din forretning, om det er varerforbruget, din dækningsgrad , om det er din lønomkostning, eller om det er hvilken type forretning og branche, du ligger i, så kan det være to-tre, der afgør det. Så man kan jo se det sådan, at jeg kan tale for mig selv og sige, da vi drev restauranter med bror og jeg, der var der

 

Morten Larsen (27:01)

Og.

 

Kasper Hansson (27:20)

lige præcis tre nøjletalte, som jeg så...

 

Vi holdte øje med på dagsniveau. Og den ene var lønprocent, fordi vi havde så mange medarbejdere. Vi havde 300 medarbejdere på kryds og tværs af restauranter. Huslejeprocent var ikke noget, kunne påvirke på den måde. Det var ikke en variable. var en fast omkostning. Men varforbrug, viste vi skulle ligge på omkring 25 procent, og lønprocent skulle ligge på omkring 30 procent. Så de 55 procent er afgørende for, om vi tjener penge eller ej, når vi kommer ned på bunden. Så er der masser af variable.

 

Emil Uggerhøj La Cour (27:50)

Ja,

 

Kasper Hansson (27:52)

Men det er de to vigtigste nøgletal.

 

Emil Uggerhøj La Cour (27:52)

så det styrer på dagsniveau faktisk.

 

Kasper Hansson (27:56)

Ja, det

 

gjorde vi.

 

Morten Larsen (27:59)

Kommer du ud til at investere med din e-commerce forretning, så er det klart din marketing procent. Hvor stor en andel af din omsætning, den geninvesterer du i marketing, det er et tal, du bliver udfordret på. Det skal du simpelthen kende, forfra, bagfra og fra siden, og kunne forklare, hvorfor har du valgt at skrue den op i 30 procent.

 

Altså min erfaring er, de selskaber, der laver profit, der ligger du på 15-18 % ish. Eller i hvertfald under de 20 % i marketing. Så er du et sted hvor det kan lade sig gøre. Det kan godt være, du har en strategi, der gør. Vi ligger på 30%, og det gør vi de næste 24 måneder. Men bare man kan forklare hvorfor.

 

Kasper Hansson (28:45)

Og så sidste ende så er nede til en form for overskudskrad. Så den skulle gerne være... Hvis den ikke kan ligge omkring i 10%, det ville være superflot. Særligt i større virksomheder jo. Men det træls, hvis vi ligger og kæmper mellem 0 % og 2%. Så er der bare ikke så meget at gøre. Der er ikke meget elatisk , i mellem top og bund, når vi snakker om marketing. Så er det jo lige pludselig afgørende, det er 18-20 % man bruger. Det er jo også sådan procentregnskab i sidst ende mellem top og bund.

 

Emil Uggerhøj La Cour (29:10)

Men det, vi jo også taler os meget ind i nu, så det er jo så i bund og grund at have styr på at have en ordentlig rapportering både på financielle nøgletal, men jo også andre relevante kopier enten for brancher eller andet ikke også, og ligesom at det overblik.

 

Morten Larsen (29:27)

100 % Og det er jo nok et af de steder, vi inklusive mig selv, da jeg var i iværksætter Det er jo nok et af de steder, hvor der går lidt inden vi kommer til Men som vi skal til, det det her med at få styr på de rigtige kopier

 

Emil Uggerhøj La Cour (29:27)

Ja.

 

Kasper Hansson (29:28)

Ja, ja.

 

Morten Larsen (29:44)

Altså hele tiden. Tilbage til det Kasper sagde. Find ud af, hvad det er for tre eller hvad er det for seks, der er afgørende for din forretning. For har du styr på dem, så har du sjov nok også styr på din forretning og din vækst.

 

Emil Uggerhøj La Cour (29:51)

Mm. Mm.

 

Kasper Hansson (29:58)

Ja. Og så vil sige, tillæg til det, når vi lige snakker - rapportering , Emil, det vi faktisk ofte ser på kryds og tværs af vores investeringer, både dem vi har haft og dem vi også har nu, der har vi nogle repræsenteringsdeadlines, om det den 15. eller 20. måned. Dem, formår overholde det til konsekvens, det er også dem, der altid har styr på det. Altså næsten altid har styr på det, men styr på penalhuset, hvis vi bruger det begreb igen. Hvad hedder det? Hvor dem, der altid har forsinket.

 

Morten Larsen (30:22)

Ja.

 

Kasper Hansson (30:27)

Det er fuldstændig udtryk for, at de ikke har helt styr på det. Og det er også noget, vi kan tale åbent om. Dem, er helt ærlige omkring, at den bliver forsinket den her måned fx. Den der transparens, kan have mellem investere, direktion eller ejerne. Så længe man bare ærlig omkring, det bliver forsinket af de her årsager. Eller fordi vi har været på Messe eller vi har været i udlandet og kigget på nye

 

Emil Uggerhøj La Cour (30:38)

Mmm.

 

Kasper Hansson (30:52)

kunder. Hvad må det være af muligheder? Så længe man har den gennemsigtighed, så viser man også, man har styr på det.

 

Selvom det ikke kommer til tiden. Man har overblikket.

 

Emil Uggerhøj La Cour (30:59)

Og fordi...

 

men jo også fordi man synes, er vækste for at kunne drive sin virksomhed. Altså det er derfor, man fokuserer på det jo.

 

Kasper Hansson (31:04)

Ja.

 

Morten Larsen (31:06)

Ja, og fordi man absolut i alle dele man gør i sin forretninger, ikke fejrer noget ned under gulvtæppet. Man er transparent, og der er bare ærlighed omkring driften, fordi...

 

Det er også noget, det Kasper henvies sig til, hvis du har en founder, bare er ærlig, og du ved fuldstændig, hvor du har ham eller hende, det er et kæmpe positivt træk, som alle kan bruge sådan noget. Det gør også den dag, hvor der er en eller anden udfordring, så har du bare længere elastik, fordi du har skabt den der tillid allerede.

 

Emil Uggerhøj La Cour (31:40)

Noget jeg også lige synes, kunne være interessant at vende i det her. Nu har vi jo selvfølgelig talt måske for mange af det ultimative i at sælge sin virksomhed. Det er heller ikke sikkert. er også mange, ønsker at drive en rigtig profitabelt virksomhed og holde den i lang tid. Det her med at få investorer ind, hvad der er vigtigt. Så er der selvfølgelig også, det de fleste virksomheder, også godt samarbejder med en bank, som jo også kigger på nogle ting.

 

som er væsentlig for, at de kan drive deres forretning, men selvfølgelig også at være en god samarbejdspartner til virksomheden. Hvad oplever I af vigtigt for de banker, samarbejder med, for de cases, I ligesom har? Er det de samme ting, der er fokus på som investor? Det ville jeg nok sige, det ville det være i de fleste tilfælde, men det kunne også være, var noget, der ligesom skilte sig lidt ud.

 

Og hvis der er det, må jeg gerne byde lidt ind med nogle eksempler.

 

Kasper Hansson (32:35)

Ja, godt komme med...

 

Ja, det første eksempel jeg lige falder mig for her, som jeg synes er et godt eksempel, det er en virksomhed, faktisk har, hvis vi snakker deres omsætningsstørrelse, hvad hedder det, halvdelen af den har de på en kassekredit. Og det er uforholdsmæssigt meget, jeg har ikke set de andre tilfælde før, fordi der ikke er nogen hæftelse. Bankerne vil altid gerne sikre sig på alle leder og kanter, og det gælder sig nok med virksomhedspant altså de kan...

 

Hæft med de værdier, er i virksomheden, om det er varelager eller hvad det måtte være. Men tit og ofte vil de gerne have en hæftelse på personen, fordi så har også hånd på kogepladen og alt muligt andet. Men det, som bankerne, det det lykkes i det tilfælde her, er, at de faktisk har været sindssygt gode til at kommunikere med banken hele vejen igennem årene, altså igennem alle årene.

 

Morten Larsen (33:23)

Hmm.

 

Kasper Hansson (33:25)

De kommunikerer deres budgetter. Hvorfor de afviger fra budgetterne? Positivt som negativt. Og de ser så på måned på måned eller halvårligt, det kan være godt og dårligt, det lige er gået i de perioder.

 

Det, hvor de reporterer ofte ind, det der, det går dårligere, det giver en god tryghed for banken. Så det med igen at være meget transparent, meget kommunikativ, fortæl banken, hvordan det går, hvad de udfordrer med, hvordan de tror, kommer til at lykkes med det, hvad deres plan er. Det med at prøve at være proaktiv og upfront på at løse de problemer, man står med. Det kan gøre en bank tryg og også give dem lidt længere line.

 

Emil Uggerhøj La Cour (33:38)

Mmm. Ja.

 

Morten Larsen (33:56)

Det er også derfor, at vi som investorer håber, at man som founder tager det

 

Det ikke for vores skyld, når vi pusher helt i starten på, at du skal lære at læse din resultatopgørelse. Du skal lære kommentere på den. Se, der er jo kun mig. Det er der, men det er fint. Du skal stadigvæk lære det, fordi det er jo tool til, at du lærer dine forretninger at kende. Og det er også tool til, at du kan kommunikere med din investor, med din bank, med din advokat, med din revisor. Det er jo et værktøj, som skaber så meget tryghed og tillid rundt omkring dig. Så jeg er meget enig i det, Kasper siger.

 

Emil Uggerhøj La Cour (34:30)

Jeg synes faktisk, er et rigtig godt key takeaway. Altså, være nu proaktiv, både når det går dårligt, men også når det går godt overfor de samarbejdspartner, man har. Det er jo fedt at høre, Kasper, at der er eksempler på, det faktisk giver længere line, om det er fra et investors synspunkt eller en bank eller noget hvilket som helst andet.

 

Kasper Hansson (34:52)

Ja, det gør i en enorm tryk, jo. Det er i noget, bankerne går ekstremt meget op i. Og bare fordi, jeg gør det helt konkret i eksempelet, så virksomheden, taler om her, var en omsætning på omkring 20 millioner, hvor kreditrammen er 9,5 millioner. Og til sammenligning kan jeg fortælle om en anden virksomhed, som ikke har styr på penalhuset, som jeg heller ikke er med i længere, men som omsæt for i dag var en tidspunkt godt 50 millioner og havde en kreditramme på 3 millioner, men hvor de faktisk hæftede for 1,5 millioner af de tre ved personlige hæftelse. Det siger bare det hele.

 

Morten Larsen (34:58)

Ja.

 

Det siger alt

 

Kasper Hansson (35:21)

Og der er måske også nogle ting, man skulle have forhandlet på et tidligt tidspunkt, da tingene gik godt. Jeg vil altid opfordre til, at man kommer ud af de hæftelser, man kan. Det gør, det går dårligt på et tidligt tidspunkt i opstarten af en virksomhed, hvor man er tvunget til at hæfte for fundet

 

kapital via banken, ved lånekapital. Men i det øjeblik går godt, når man genererer overskud og måske en anden får en investor ind, så bare med at komme ud af de hæftelser. Fordi det er også noget, kan stresse dig, hvis tingene begynder at gå skævt.

 

- -

 

Emil Uggerhøj La Cour (35:52)

Ja. Og hvordan kommer så det, Kasper, lav praktisk? Er det - ved at løbe noget her dialog med sin bank omkring sine aftaler, hvis vi lige skal hjælpe lidt med her på vej.

 

Kasper Hansson (36:04)

Ja, ja. Altså, hvis man har haft en bank i flere år, så er det altid en god mulighed at udfordre dem. Hvis det nu er en hæftelse på en kredit, vi snakker om her, eller på noget gæld eller andet større, lånekapital, hvad det nu er. Alternativet er, man går i dialog med en anden bank og udfordrer, vi har fået et andet tilbud. Det har vi også lige haft nogle, har gjort, hvor de faktisk kommer fri af deres hæftelser. I den nye bank, for den gamle bank ville ikke, så ville den gamle bank så godt, da de fik at vide, at den nye bank godt ville, hvis det giver mening, det er en forhandling i det også.

 

Morten Larsen (36:10)

Det er at kvinde. kvinde, kvinde. kvinde. kvinde, kvinde. Det

 

Emil Uggerhøj La Cour (36:33)

Jo jo.

 

Kasper Hansson (36:33)

Så

 

er jo ofte, jo.

 

Morten Larsen (36:34)

Også

 

det er jo pointen, at det er muligt at forhandle med dem med sin bank. Men det klart, skal du have succes med at forhandle , med din bank. Så er vi tilbage til det, talte om før. Tilliden og gennemsigtigheden og...

 

Emil Uggerhøj La Cour (36:36)

Ja.

 

Og det tror jeg også er vigtig punkt det her med at en lang relation, hvor man har at kunne opbygge noget tillid. Det kommer jo ikke bare over natten. Der kræver noget tid og noget dialog for at få det selvfølgelig.

 

Morten Larsen (37:03)

Jeg husker tilbage i 2014, hvor vi afleverede vores første budget for Hungry til Nordea. Og vi lavede hele vores GMW, altså vores toplinje. Vi afvidede med 2,5 procent det år. Der kiggede de på og sagde, at det kan vi godt lide det der. Det var så spot on, at det var snorlige Det syntes de bare, det var fantastisk. Undrede sig over, hvordan fanden vi kunne regne det ud.

 

Emil Uggerhøj La Cour (37:24)

Okay.

 

Det var snorlige.

 

Morten Larsen (37:33)

Men det havde jeg heldigvis en klog mand med, der kunne finde ud af. Så det var dejligt.

 

Emil Uggerhøj La Cour (37:38)

Det er jo godt, siger det, Morten, at du ikke bare siger, at det var held.

 

Morten Larsen (37:42)

Ja, det var

 

ikke. Jeg tror ikke, det var held. Han er meget en klog mand.

 

Emil Uggerhøj La Cour (37:45)

Ja,

 

ej det er ikke en -. Godt. Jamen hvis vi bare lige sådan skulle prøve at opsummere vores gode snak nu her, og vi skulle give noget med videre, og I har sikkert sagt det undervejs, men kunne ikke lige opsummere for dem der lytter med, hvis man virkelig vil drive en virksomhed som er bedre end gennem snittet, hvad skal man gøre, hvor skal man starte og hvordan kan man nemlig i gang?

 

Morten Larsen (38:14)

Jeg kan godt lide koppen med tre hurtig, så jeg lige starter med den. Skab noget struktur og få dermed effektivitet i din hverdag. Du skal have noget økonomisk orden og struktur, og du skal lære at læse din tal. Du skal have styr på dit cashflow Og så sidst men ikke mindst, så skal der være klar kommunikation, og når du har step 1 og 2 på plads, så er det også meget nemmere, fordi så er tryg i at gøre det. Klar kommunikation over for din rådgiver, investorer, bank.

 

Så er du nået rigtig langt.

 

Kasper Hansson (38:49)

Det kan jeg kun tilslutte mig, for det er fuldstændig spot on. Det eneste jeg faktisk vil supplere med til Mortens her, det er, at hvis du så er den her driftige iværksætter, som er ustruktureret og bare tonser dig ud af, og ikke har overblikket, så om du så har en investor med, eller kender nogle netværk eller andet, tag fat i nogen, der kan hjælpe dig med det her. Hvis du hører det her afsnit eksempelvis, eller møder det på din vej andet steds, så tag fat i nogen, kan hjælpe dig med det. Med lige stoppe op og prøve at trække dig lidt op.

 

Finde ud af, hvor du skal sætte ind henne for at få det her overblik, som Morten lige var inde på. Ja, få nogle til at hjælpe dig med det, hvis du ikke er struktureret af natur, så kommer du ikke til at kunne gøre det selv.

 

Emil Uggerhøj La Cour (39:29)

Jeg synes, det

 

Morten Larsen (39:30)

Jeg kan lave

 

en lille reklame hvis man må det i sådan lille podcast her. Jeg er ved at lansere Topix.dk det netop noget af det, handler om. er video-moduler, hvor jeg prøver at tømme hjernen på mig selv og på andre, som har erfaringerne omkring, hvad gør man det i den situation, hvor man skal bygge sin virksomhed op og alle de udfordringer, man støder på. Og et af modulerne handler netop om advisory board. Hvordan bruger du dit advisory board?

 

Emil Uggerhøj La Cour (39:35)

Du velkommen, Morten.

 

Morten Larsen (39:58)

Og hvorfor giver det mening, selvom du er en lille virksomhed? Det der med at have nogen, rapporterer til, som kan komme og udfordre dig og give dig et loss bagi, det trænger man til nogle gange. Nogle man skal stå til ansvar for, eller man i hvert fald får den der følelse en gang om måneden, at nu skal vi have det møde, så nu skal jeg også lige sørge for at leve op til det jeg aftalte for en måned siden. Det kan noget.

 

Emil Uggerhøj La Cour (40:23)

Ja,

 

og det kan man finde inde i Topix.

 

Morten Larsen (40:27)

Det kan man finde inde på Topix her, lige om snart.

 

Emil Uggerhøj La Cour (40:30)

Lige om snart. Så ind og følg Morten, så kan han blive meget klogere på det område. Jamen, jeg vil sige tusind tusind tak for, at I har haft lyst til at deltage i &Peopl Talks. Tiden løber jo virkelig hurtigt i godt selskab. Det har været mega fedt. I har haft lyst til dele ud af jeres erfaringer, og jeg håber bestemt, at vi har kunnet give noget videre til jer, der lytter med.

 

Morten Larsen (40:35)

Kommer.

 

Emil Uggerhøj La Cour (40:57)

Eneste slut bemærkning herfra er, at jeg håber, I alle os, Kasper og Morten, får en god dag derude, og så at vi lyttes ved. Ha det godt.

 

Morten Larsen (41:07)

Tak,

 

-

 

Kasper Hansson (41:09)

Tak for det ja, i lige måde - ja.