Emil Uggerhøj La Cour (00:08) Hej og velkommen til &Peopl Talks Vi har anden episode i dag og det overordnede tema hedder "Hvordan kommer vi i gang med ESG-rejsen?" Og til at gøre os noget klogere på det, der har vi Claus og Simon med i det virtuelle studie Mit navn er Emil og har fornøjelsen af at være værten i dag. Claus, du ikke tænke dig lige at fortælle hvem du er og hvad din baggrund er og dine tanker om ESG.

 

Claus Gråbæk (00:41) Jo, det kan jeg helt sikkert Jamen, Claus Gråbæk, og i dag sidder jeg jo herinde ved jer i egenskab af co-founder og

produktspecialist ved ESGrapporter Helt oprindeligt, hvis jeg tager det tilbage fra starten, så er uddannet i revisionsbranchen og har været der mange år. Jeg er jo en af dem, ret tidligt fandt ud af, at den branche var ikke helt for mig. Jeg ville en masse ting, som jeg på den tidspunkt ikke fik lov til.

Og jeg er så en af dem, har søgt ind i digitalisering allerede ret tidligere kigget ind i, hvordan man kan lave digitalborderi. Og det er jo egentlig det, som udgangspunkt har bygget min karriere. Alt det, laver bagefter det er at kigge ned i digitalisering. Hvordan kan man digitalisere virksomheder? Og samtidig tage det ind til den her menneskelige del af det. Fordi der er jo store udfordringer, ikke kun i revisionsbranchen, men også ude i virksomhederne.

til denne store opgave og skal drive alle de her mange opgaver, der egentlig kommer. Så det jeg egentlig bruger lang tid af min tid på, det var også derfor vi har startet ESGrapporter det er egentlig det her med at bygge nogle redskaber, der kan hjælpe jer med at supporterer jeres kunder og også egentlig gøre det nemmere for kunderne at arbejde med de ting, som de også skal til og i gang med. Så det egentlig det jeg bruger min tid på, er at se om jeg kan gøre det nemmere for jer og for kunderne i alle de mange krav og ting og sær, ligger ud i fremtiden.

 

Emil Uggerhøj La Cour (02:04) Og fedt med så meget erfaring, og så du har været tidligt inde i hele digitaliserings... Ja, tilgangen i bund og grund, Claus. Der er jo nok mange, kender dig fra digitaliseringsdagen.

 

Claus Gråbæk (02:16) Ja, jeg driver også digitaliseringsdagen.

Emil Uggerhøj La Cour (02:18) Ja, så nu var du nok garanteret til at bare ydme i at glemme at fortælle det, men det er jo en stor del for vores branche der ligesom er sådan en fantastisk dag, hvor der er nye ting, der bliver præsenteret. Men i hvert fald velkommen til, Claus, og jamen selvfølgelig, lad os hoppe videre over til min gode kollega, Simon.

 

Claus Gråbæk (02:30) Ja, det er super vigtigt. Mange tak, og tak fordi jeg måtte komme med.

 

Simon Holst Tøgersen (02:38) Yes, kort omkring mig. Jeg hedder Simon og arbejder her hos &Peopl. Har også en baggrund for revisionsbranchen, dog ikke som revisor Har primært min karriere arbejdet med digitalisering også. Som konsulent i mange forskellige former. Og så inden for de senere år har digitalisering for mig danset en smuk dans sammen med ESG. Og det nok også det, kommer til tal om i dag, hvad man kommer i gang.

Men det den rejse, jeg har trådt på i ESG, som er meget data-drivet, især når vi snakker små og mellemstore virksomheder, hvordan kommer vi i gang med den del. Og det det, kunne se som en mulighed. Det er det jeg kan se som super spændende, at man kan hjælpe sig selv som virksomhed i at stille sig bedre overfor konkurrenterne, overfor de kommende medarbejdere og sætte det lys på, hvordan man profilerer sig selv, som ikke bare en grøn virksomhed, men som et samfundsansvarlig virksomhed.

Så det arbejder jeg selvfølgelig meget med, og det gør jeg også her hos &Peopl hvor mit ansvar det er at bygge nogle ydelser op, som giver mening for det segment, vi arbejder med, som giver mening for de virksomheder, ikke omfatter direktivet. Så når det lige pludselig kommer en stor kunde og siger, nu skal vi have noget data af jer, og man ikke står og siger, hvad for noget, hvordan kommer vi videre derfra, det ligesom det, vi gerne ville hjælpe. Også med podcasten herom og sætte lidt lys på, hvad er det for nogle små geværgreb, kan gøre, i hvert fald til en start, og så kan man bygge på

Så det er sådan min rolle hos &Peopl og rejsen her til.

 

Emil Uggerhøj La Cour (04:13) Tak for det, Simon. Den hurtige konklusion må jo være, vi trods alt er nogen omkring bordet her. Specielt jo jer to, der forhåbentlig kan give lidt god viden og indsigt til vores lytter. Claus, du siger, at du er co-founder af ESGrapporter Kunne du ikke fortælle lidt mere om holdet bag, men også ESGrapporter? Hvad tanken faktisk er med det?

 

Claus Gråbæk (04:38) Jo, jamen tanken var jo rent faktisk at gøre ESGrapportering Ikke nemt, for det ikke nemmere, men nemmere. Og det det vi egentlig bygger på, er at der er en hulens masse data, der skal samles sammen. Det, det jeg egentlig startede med, var, jeg fik en masse forspørgsmål fra en masse revisorer, sagde, jeg kender jo ikke en løsning, hvor man kan lave nogle flotte grafiske og præsentable rapporter, i stedet for at det bare er en pdf med nogle graf og statistik og ting og sager, men der som visuelt er meget, meget lidt pæne.

Og det hele, det egentlig startede op med, var at kigge, hvordan kan vi lave de her reporteringer, grafisk pæne. Og så var det det, der ret hurtigt udviklede sig til, hvordan kan vi rent faktisk også lave et redskab, kombinerer de her ESG konsulenter og rådgivere sammen med kunden selv, sammen og kan putte data ind i rapporten. Og det det, vi prøver på at lave her.

og se om vi kan lave et redskab, gør det nemmere at samle data til den endelige rapport. Fordi det er jo den, der i sidste ende er det, som man nu gerne vil have. er at fortælle den historie, som virksomheden jo egentlig skal fortælle med den her. Hvad er det, gerne vil have ud af det? Og så gør den præsentabel pæn. Fordi det er jo, når man kigger ned i de her ESG-rapporter, jeg har kigget i. Hvis man ikke...

går meget op i emnet, er særligt en masse tekster og lyrik i en rapport, som mange nok desværre stille og roligt hopper over, fordi det giver ikke mening for dem. De vil kigge nogle tal og det. Men teksten er rent faktisk også noget af det super vigtige, som mange desværre vælger at springe lidt let og elegant over.

 

Emil Uggerhøj La Cour (06:42) Og bestemt, var et meget relevant tool og værktøj at have i den tid, vi kigger ind i.

 

Claus Gråbæk (06:49) Ja,

det kom jo nu. Nu er revisionsbranchen bygget op omkring Excel, stort set, og Microsoft-produkter. Mange sidder jo og bygger det i Excel, og så laver de ned i noget PowerPoint derfra eller ned i en PDF-fil. Og det er jo ikke sønderlig flot præsentabelt Og det er jo det for at se, det er jo svært at dele et Excel-ark kombinere de her ting og sager og ydelser, skal have nede i en rapport nede i et Excel-ark. Så det er det, vi prøver med det. er at kan vi lave et redskab, der samler den her opgave i sted?

 

Emil Uggerhøj La Cour (07:35) Og hvor langt er I med det, så er I godt i gang med at live og...

 

Claus Gråbæk (07:37)

 

Nu har jeg været i , software branchen i mange år, også for andre løsninger. Dem, kender det med at udvikle software, de ved også, at det er en løbende proces. Sådan som man tænker, at udviklingen skal gå, sådan går det desværre meget sjældent. Men vi er jo der, hvor vi så siger, at vi er i gang med at supportere kunderne. Vi laver ESGrapporter for kunder.

Har vi en helt 100 % live og kørende og hvilken version af vores program? Nej, det har vi ikke. Vi har en beta 0,4. Vi er siddet og arbejder med.

Så der hvor vi stadigvæk er lige nu, er jo, vi deltvis manuelt sidder og supporterer kunderne, de kan sende deres data, og så kan vi uploade i vores eget system bagved, og så kan vi på den måde få dataen ind i de her rapporter og få den egentlig lavet, så den er special designet til kunden. Så er vi 100 % klar endnu, nej det er vi ikke, men vi er meget meget tæt på at have en live version, vi faktisk kan styre det.

Emil Uggerhøj La Cour (08:51) Ja, men som du selv siger, man bliver nok aldrig 100 % færdig. det jo ligesom i ESG også, Simon det blev jo heller ikke færdigt med. er jo også bare en vedvejende ting at tage fat i løbene og få opdateret og at blive klogere på tingene og ja, dykke ned i det. Hvis vi nu snakker, nej undskyld, Claus, du var ved at sige noget.

 

Claus Gråbæk (08:55) Hej.

Ja.

Det er også gør det svært, at her er ESG reporterende er jo en løbende proces. Der bliver lige nu dikteret fra europæisks side af, men der er ikke stadigvæk nogen, der har lavet nogle helt komplette retningslinjer. Der er kommet nogle nye standarder, der vist blev godkendt her i december.

med SME-rapporter, som jo er nede i SMV-segmentet, hvor vi flest er, gerne rammer. ihverfald lige nu .

Og det jo det, gør det svært. Der er jo ikke nogen, der decideret har været indsat, det her er formatet. Det er det her, vi arbejder ud fra. Og det gør jo, at i ESG-reporteringen lige nu, for mange, er det vilde - vesten, fordi der ikke nogen, ved, hvad de skal reportere på. Og det jo det, vi også prøver med det her, det er at sige, kan vi sammen med fx jer gå ind og lave og sige, det her er standarden, vi arbejder efter. Så gør det meget, meget nemmere at have mere at gøre.

Og ikke kun for os og for jer, men også for kunderne. så siger der nogen, at det her er det, er værd kigge på lige nu. Lad vær med at fokusere på alt det andet. Gør det nemt, gør det simpelt. Kig på de her måske 10-11 punkter eller 5, hvis det der giver mening. Og så kom godt i gang i stedet for.

 

Emil Uggerhøj La Cour (10:37) Jeg tror du har en rigtig god pointe i det der. Vi kan , godt hjælpe med at gøre det noget nemmere at komme i gang. Men hvad er din oplevelse egentlig, Simon? Det er jo indtil videre jo for dem, der i hvert fald ikke er underlagt af lov, at det er jo en lidt en fri opgave, som du tror, som du plejer at beskrive det. Hvordan griber virksomheder det egentlig an?

 

Claus Gråbæk (10:43) Det er jo det.

 

Simon Holst Tøgersen (11:01) Det er jo udfordringen med en fri opgave, er, at der er fri rammer. Men når der er fri rammer, så er der jo ikke nogen rammer. Altså hvordan skal vi så gribe det an? Og nogen gange så det her med, det er uhåndgribelige. Altså i noget, er så frit, at det er på et blankt stykke papir, det skubber vi. Fordi driften er i gang, og det går jo fint med forretningen. Hvorfor skal vi så i gang med at opfinde den dybde tallerken inden for noget, vi ikke rigtig helt kan se, vi får noget ud af?

Og det derfor også noget, når vi snakker rapporter og EU og taxonomi og CSRD. Allerede der er der jo nogen, der falder ned af stolen og tænker py, ha nej, det skal vi ikke ind i. Det er lovgivning, det er virkelig tungt. Så det vi jo lidt oplever, som jeg plejer lidt at sige, at der er sådan to archetyper, man skal jo finde ud af, hvad man gerne vil som virksomhed. Fordi når vi ser målepunkter, vi siger datapunkter, og vi siger emner og alle de ting, vi jo nævner indtil videre, og det vi kommer til at nævne her, så er det jo noget i forhold til

 

Claus Gråbæk (11:32) Tak

 

Simon Holst Tøgersen (11:57) Hele det her CSRD, direktiv fra EU. Og der er jo plus 1200 målepunkter, over 400 siders, ikke et let læsning, men læsning af lovtekster. Og det er klart, er ved, man har jo nødt til at finde ud af som virksomhed, hvad er det, gerne vil med det her? Altså, hvor det, gerne vil profilere sig? Og det er sådan, punkt et, er... Altså, ESG er jo også mere end bare grøn omstilling, mere end bare elbiler og mere end mindre CO2.

 

Der er også noget med medarbejderne. Hvordan vil du håndtere dem? Der er også noget med dine leverandører. Er det de rigtige du har? Har de noget med 3. verdens lande , hvor de opfører sig ikke anstændigt? Hvad er det for noget, du gerne vil symbolisere ud? Så der er også noget branding-mæssigt. er noget strategisk i det. Og det, sådan ser, er jo, at der bliver ramt af nogle krav for nogle kunder. Det bliver formentlig alle sammen på et eller andet tidspunkt. Så man måske sikrer lige compliance. Man er sådan lidt compliance-drevet. Man kan lige hurtigt lade med nogle tal.

Lige Levere videre til kunderne, så er vi på rejsen igen. Så er der også de her kære virksomheder, vil noget mere med det. Der er enten, hvor hjertet det banker lidt ekstra for, kan se, der er faktisk nogle gevinster i det her, hvis de investerer nogle midler og noget tid i det. Så man er lidt mere formålstrævet, easy at arbejde med ESG. Og det kan jo være, at man tænker, okay, vi vil gerne lave noget omkring vores medarbejdere. Hvordan kan vi sikre, at de har det godt? Hvordan kan vi vise det ud og til?

Så vi også kan tiltrække flere medarbejdere, hvordan kan vi få vores CO2 ned? Altså man kigger ligesom på, hvad er det for nogle områder, der kunne give mening for os at arbejde med? Og så er det stadigvæk et stort monster, for der er stadigvæk alligevel de her mange målpunkter. Men så handler det selvfølgelig om at starte med det, måske har allerede. Finde de her, som Claus siddede, et, to, tre målpunkter. Det har vi styr på, det har vi ro i maven med, det kan vi begynde at arbejde med. Og som du også har selv sige Emil, det er en ongoing proces. Vi er aldrig i mål.

Men det spørgsmål er jo, hvordan kommer vi så i gang? Og der er ikke nogen som sådan en drejebog eller en hyldevare, vi kan tage ud. De har kommet godt i gang, Parker, som mange snakker om. Nu er der de her VSME målepunkter, kan ind i klimaet. Der er jo stadigvæk et hav af målepunkter. Hvad er det for nogen, der lige giver mening for din virksomhed? Og der handler det måske om at se, er der noget på CO2-delen? Er der noget på medarbejdere? Er der nogen lidt lavt hængende frugter, som vi allerede kan begynde at arbejde med?

Vi er på vejen. Vi måske kan sætte andre mærkater på, at det hedder noget ESG, vise det ud og til. Så er man på rejsen. Der er som sagt ikke nogen rigtig og forkert. Nogle, kommer slår dig i hoved på at du gør de her, to-tre målepunkter. Eller du har 30. Det skal i hvert fald bare være sådan, du kan lægge commitment i det. Når du så har valgt dem, så ved du også i det år, at du skal fokusere på dem. Så kan du lave handlingsplaner. Du kan ændre. Du kan gøre noget. For ellers kan vi jo altid hurtigt. Det har vi jo hørt mange, spørger os om. Kan I lave en ESG-rapport?

 

Også når vi snakker rapporteringer. Jamen, ikke for at nedgøre noget rapport. Men vi kunne jo altid lave rapport, kan man sige. Vi kunne bare hakke nogle tal ind. Vi kan skrive, hvad det er for noget. Men vi ved jo ikke, det er det rigtige. Og hvis I bare har valgt nogle målepunkter, hvor I tænker, halvdelen får vi sgu nok ikke gjort noget ved i det her år, så vil tallet jo bare være det samme i gentagende gange. Så det handler om at skære alt overflydende fedt fra, ved de målepunkter, giver mening. Men det er tilbage til spørgsmålet.

En svær opgave, selvom det er en frivillig opgave. Og en fri opgave.

 

Emil Uggerhøj La Cour (15:23) Men jeg tror også, vi har også en opgave i her over for lytterne, tror jeg. Lige nu tegner vi det lidt op, om, det kan godt være svært og komplekst at komme i gang. man er jo i gang. Man gør mange ting rundt omkring i virksomheden. har måske bare ikke lige sat mærkater og struktur på det. Så det er vel også forholdsvis nemt at tage de første skridt, og så begynde at strukturere tingene og sige, hvad gør vi egentlig allerede? Er det ikke jeres erfaring også?

 

Simon Holst Tøgersen (15:54) Jo, bestemt. Altså , få struktureret noget ESG-data. Altså man har måske nede, nu bare sådan helt lavpraktisk systemmæssigt, har du nok nogle data på dine medarbejdere. Altså du kunne hurtigt lave noget på noget diversitet, noget inklusion. Hvis hvis I også spørger jeres medarbejdere en gang om året, hvordan de har det, der er der noget data på noget medarbejder tilfredshed, så kan du begynde at dele det op i nogle mål. Så er måske også i får noget data ind fra jeres leverandører. Enten el, fjernvarme, med vand, jeres...

 

Claus Gråbæk (15:54) Jo.

 

Simon Holst Tøgersen (16:22) medarbejdere, der pendler rundt omkring, så har I lige pludselig noget data på, hvor meget I udleder også. Og kan man begynde at sætte strøm på nogle af de her ting, jamen så ligger der også, altså nu når vi også snakker fordele, lidt tilbage til vores første afsnit i podcast serie, så er værdien ved at ske. Så det ikke bare bliver sådan dundertale . Og , hvorfor skal vi gøre det, fordi der er noget EU, der snakker en over det. Det er jo det her med, hvis vi kan begynde at synliggøre nogle af de her ting, nogle af de her lavpraktiske ting, vi gør egentlig. Men så står der også nogle medarbejdere uden for døren.

 

Claus Gråbæk (16:38) Tak.

 

Simon Holst Tøgersen (16:49) Komende medarbejdere siger, okay, interessant, gør de her ting. Det kunne vi godt betyde, skal være en del af. Hele kommunikationsdelen er det. Går I ned i banken, og skal I nogen at noget yderligere kapital eller kapital andre steder, så er der nogle mere favorabelige vilkår, fordi I kan vise, gør nogle grønne initiativer. Der også væksten. I formentlige kan I have værd af noget udbud. I har måske nogle kunder, hvor I skal lave nogle genaftaler med, så kommer der lige på sådan nogle krav, fordi de er nogle ret store virksomheder. Så vil de gerne have noget data. De vil gerne se, hvad I på den grønne omstilling, hvad I gør på hele ESG-agendaen. Så jo hurtigere I kan finde de her data frem, hvis I kigger ned og siger, vi kender vores medarbejdere, vi har noget løn-data. Vi har noget data på lønforskel, vi har noget data på, om vi har nogle leverandører, der arbejder i noget land, de ikke skal. Vi har noget CO2. Så begynd stille roligt at samle sammen. Så det ikke kun en øvelse med, skal ud og finde data alle mulige steder. Det er det her data, der allerede er fra start af.

 

Claus Gråbæk (17:22) Tak.

 

Simon Holst Tøgersen (17:48) Det er ihverfald min oplevelse? ved ikke, hvad du oplever, om du oplever noget andet, Claus.

 

Claus Gråbæk (17:52) Nej, Vi forslår jo, som udgangspunkt det samme som du også lige har siddet og siger. Det som vi jo desværre også bare oplever, det er jo bagsiden af at det her er en opgave der først lige rigtig er kommet i gang. Det gør jo desværre også at der er en masse ude i branchen der først lige er begyndt at kigge ind i det. Og først lige er begyndt at uddanne sig til det.

 

Emil Uggerhøj La Cour (18:10) Ja.

 

Claus Gråbæk (18:21) Lad os nu tage de her fint fint bæredygtighedsrevisorer, der kommer i spil her og skal uderskrive de her rapporter, der vil komme ud, hvis man vil have dem med erklæring. Der er den udfordring, at vi er så tidligt i gang, at der er så meget få mennesker i Danmark, Pt. rent faktisk. 100 % ved, hvad der kan ud på.

Der er en masse, rigtig gerne vil kigge ind i det, men det gør også, at der til tider kommer en masse misinformation ud. Det vil vi jo tit høre fra nogle af kunderne, der siger, vi har snakket med vores revisor som siger, vi skal til at lave dobbelt væsentlighedsanalyser og alle mulige ting af sager. Og som mit første spørgsmål, er jo, er I underlagt kravene til at skal reportere nu? Ej nej, det er vi ikke. Men så er der ingen grund til at skære igennem alle de her ting. Det er jo skyde

 

Emil Uggerhøj La Cour (19:08) Mm.

 

Claus Gråbæk (19:14)

 

jo egentlig gråsbåger med kanoner, når man går i gang. Og det jo der, at mange egentlig falder frem. Det fordi, at de får noget information fra nogle rådgivere, der siger, at skal lige lave alle de her ting først, og egentlig kan komme i gang med at lave rapporten. Så skal I igennem denne her undersøgelse, som jo kan koste alt fra 20.000 til 50.000, har jeg hørt, og nogen får at vide, at de skal forvente at bruge op til 200 timer på at sidde og samle data. Så er det mange virksomheder, der tænker, hold nu fast. Det gider vi ikke. Vi venter.

 

Emil Uggerhøj La Cour (19:39) Ja.

 

Claus Gråbæk (19:44) Og det er jo det, jeg synes, er lidt udfordringen med det her med at komme i gang. får man rent faktisk ikke fat i den rigtige rådgiver. Fra start af, så kan man risikere at få en masse information afvide , som jo ikke er helt rigtige. Som gør, man desværre vælger at udskyde opgaven. Fordi kigger man det på den måde, som du jo rent faktisk sidder og siger, så er det jo helt anden opgave, man skal i gang med.

 

Simon Holst Tøgersen (19:49) Ja.

 

Claus Gråbæk (20:13) Fordi så kigger man nu ind i det, giver mening for os. Hvad er det, rent faktisk bliver bedt om at levere? Hvad det, er vigtigt for vores medarbejder? Hvad er det vigtigt for vores kunder? Og så hvis man kigger ned og siger at levere data på de punkter, så er det en helt anden opgave, at vi egentlig kigger ind i.

 

Emil Uggerhøj La Cour (20:22) Mmm.

 

Simon Holst Tøgersen (20:29) Mmm.

 

Emil Uggerhøj La Cour (20:32) Så... Ja, kom på, skal jo en søg.

 

Simon Holst Tøgersen (20:32) I Enig

 

Og en lille ting, jeg vil

knytte til det, at sige, du skal jo ikke bare vælge som virksomhed nogle målepunkter, hvor du tænker, det er der nok nogen, synes, kunne være interessant at kigge på. Du er nødt til at vælge nogle målepunkter, som også giver mening for din forretning. Det det her både med at tænke til grunde til bundelinje, men også tænke, det her vi egentlig gør noget af, det faktisk noget, vi kan se, har en væsentlig påvirkning på vores forretning. Det noget, vi kan se selv i øjnene på.

 

Claus Gråbæk (20:49) Ja, lige nu.

 

Simon Holst Tøgersen (21:01) De her fem målepunkter, vi faktisk finder ud af, vi kan arbejde med eller 10 det er noget, giver rigtig god mening. Det jo ellers det klassiske eksempel, det er jo mange, vælger at have fokus på nogle sponsorater til nogle 3. verdens lande donationer. Det ser også rigtig flot ud, det er også godt. Elbiler, solceller på taget. Mange af de her ting er jo rigtig godt at ramme ind i nogle af de her kasser. Men er det væsentligt for jeres forretning? Er det noget, I har fokus på? Er det noget, giver mening over for de kunder?

De medarbejdere har det, noget I se i øjnene på. Jeg har også oplevet nogen, skriver på Google, gode ESG initiativer, og så kommer nogen af første frem, og så vælger man dem ligesom, når man vælger at skifte det IP-system eller noget, fordi det er en nem måde at gøre det på. Men der er bare ikke nogen nem måde til så mange ting her i livet, har jeg nært sagt så man er nødt til at tage stilling til, hvad er det for en rejse, er på, og hvad er det, man gerne vil se ud af det. Ligesom når I laver strategi, også hvad er det, man gerne vil være om tre år.

Men I har valgt de her punkter. Vi vil gerne måle på vores medarbejderes tilfredshed . Vi er en people-organisation. Det vil vi rigtig gerne. Så skal vi også udlede til CO2, for der kan se, kan tjene nogle kroner og øre. Så har man et commitment. Og det ville jeg bare lige knytte en kommentar til. Det er altså rigtig vigtigt. Det ikke bare sådan at gå ind og vælge nogle målepunkter. Så er det så det, arbejder med. Fordi så ved man godt, får man... ja ikke gjort så meget ved det.

 

Claus Gråbæk (22:20) Det er også derfor, det er så super vigtigt, man faktisk kan have nogen med på sidelinjen, som jeg, ret tidligt i processen, kan stille de rigtige spørgsmål. For ellers så ender man jo med, som det er jo med digitalisering generelt, så spørger man naboen, man spørger sine kammerater, som har kigget ind i nogle ting, og så får man nogle svar tilbage om nogle løsninger, man faktisk ikke kan bruge til særlig meget. Så det er jo det, som...

 

Vi jo egentlig også gør meget ud af det at sige, at når man nu skal gøre det, så få nu en med på sidlinjen, der rent faktisk kan hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål, som man kommer rigtigt i gang. For ellers risikerer man at få sat en masse ting i gang, som man jo bagefter ikke kan bruge sig noget som helst. Fordi det de forkerte ting, man har kigget ind i. Så jeg vil til enhver tid sige at , tag jo nogen, som jer med på sidlinjen, fordi det gør det bare meget nemmere at arbejde med.

 

Emil Uggerhøj La Cour (22:48) Tak.

Det synes jeg er et rigtig godt råd, Claus. Tak for det i hvert fald. Claus, dine erfaringer med de kunder, har, altså... Ja, ser du noget? Er der noget typisk, hvor de gerne vil starte, eller er deres fokus for at ligge af egentlig henne? Hvor starter virksomheden , når de kommer til jer?

 

Claus Gråbæk (23:36) De fleste af dem, kommer til os, er jo fordi de gerne vil starte ud med lave det, ikke er et klimaregnskab. Det er jo CO2-delen i den. Det er jo scope 1, 2 og 3. Det er jo der, hvor mange starter for at hvad er vores CO2-aftryk. Det er også der, hvor jeg så synes, at det bliver en lille smule besværligt. Absolut at starte der.

 

Emil Uggerhøj La Cour (23:45) Ja, okay.

 

Claus Gråbæk (23:59) Og fordi hvis man skal gøre det rigtig mange vil gerne gå ind og sætte strøm til det. kobler de systemen til, der kigger ned i økonomi-systemet og trækker data ud og begynder selv at beregne det her SCOPE 1, 2 og 3 ud fra ens bilag . Vi er desværre også bare et sted der, når man kigger ind i den der retning. For at man kan få et helt optimalt resultat ud, så kræver det også, man rent faktisk har et digitalt bogholderi Og jeg ved godt, der ligger noget lov mæssigt der gør, at det skal vi alle sammen kigge ind i lige nu. Hvertfald, det startede først januar. Vi arbejder også i stedet, hvor realiteten er, at der er en stor del af danske virksomheder, slet ikke er der endnu. Vi slet ikke klar til det. Og det gør at lige så snart vi begynder at skulle bruge de her løsninger, der kigger ned i økonomisystemen, der trækker data af, så kan trække en masse data ud. Men grundlagde det til at lave en beregning, man rent faktisk skal bruge til noget, simpelthen bare ikke godt nok.

Også når man kigger ned i de her løsninger, der også beregner det Der kigger man ned på et billag og læser af Hvor man kan få et rigtigt aftryk fra sit CO2 Så kan man kigge ned på et billag og nu har købt en skruetrækker Men hvis den her leverandør rent faktisk ikke har siddet og beregnet CO2-aftrykker på den her skruetrækker Og fortalte hvad er aftrykket på den Så sidder systemerne nu og kigger ned i Hvad er gennemsnits CO2-aftrykket på en skruetrækker?

 

Emil Uggerhøj La Cour (25:21) Ja.

 

Claus Gråbæk (25:22) Og så får man gennemsnitspareninger,

det kan være, at den er baseret på en masse ting, kommer over for Kina. I stedet for at finde en, der rent faktisk er en europæisk leverandør, der ikke har så højt et aftryk som måske en leverandør for Kina. Og så får man bare nogle forkerte tal Så det man også skal tage med i, når man starter ind på den her, det er lige at tage med, hvor er teknologien på de her punkter rent faktisk lige nu.

Og stillemålstegn ved det er rent faktisk også fået det rettet i gennem for mange sætter bare strøm til det. Bum! Nu har vi et resultat. Så er det vi , taster ind. Men det desværre også måske mange gange det forkertede resultat. Og det er jeg siger, mange skal starte med, at få nogle styr på jeres data før I begynder at kigge ind i det. Fordi det går opgaven meget nemmere, hvis man sidder med fuldstændig manuel bogholderi

 

Simon Holst Tøgersen (26:00) Mmm.

 

Emil Uggerhøj La Cour (26:00) Så det starter ind med at forstyrre på noget datafangst eller at forstyrre på sine data inden.

 

Claus Gråbæk (26:14) Og fordi mange af de data vi skal bruge, også hvis vi kigger ned i S-delen med medarbejdere og ting og sager, lige nu her er det jo en manuel opgave, fordi selve opgaven med at levere datapunkter, de ligger jo ude i, lad os sige, 10 forskellige systemer og programmer, man kan trække det i. Og der er ikke nogen, der har bygget et setup, hvor det kan eksporteres og bruges i setup. er noget, man skal ind i systemerne. Kig.

 

Simon Holst Tøgersen (26:23) Hmm.

 

Claus Gråbæk (26:44) skriv ned, reportere. Og det er, denne CO2 er jo nemt for mange, fordi det går du koble økonomisystemet til, og så bruger den de billag der er derinde. Men der er bare stadigvæk nogle mangler i det format. Så som også gør, skal man starte med at have skub 3 med? Nej, det skal man jo nok ikke. Det er heller ikke et krav nu. Det skub 1 og 2. Brug nu det, du rent faktisk kan sige, at her giver det mening for mig, at det er nemt at reportere på.

Jeg ved, der er ikke noget, der stikker fuldstændig af for mig. det er jo igen det der med. Mange vil gerne lave det helt store klimaregnskab. Og det der med igen, som I jo også sidder og siger, er jo, kig nu ind i, hvad der rent faktisk giver mening for jer. Lad være med at sige, at nu skal jeg, fordi alle andre siger klimaregnskab. Vi skal repræsentere på Scope 1, 2 3. Lige kig ind i, giver det rent faktisk mening. Og det er jo det her.

Der hvor vi får den store feedback på, hvor folk starter. Det er scope 1, 2 og 3, men det også der, hvor der er en stor usikkerhed i dataen. Fordi den er sværere at beregne, hvis man sidder med den selv.

 

Emil Uggerhøj La Cour (27:52) Mm. Ja.

Så bare for at gøre det helt klart for lytterne Claus', hvad er dit så absolut bedste råd, hvis man skal til i gang med ESG?

 

Claus Gråbæk (28:06) Jeg har jo nok et par punkter. Punkt et er at få nu en snak med en god rådgiver inden de går i gang. Så I ved hvor I skal starte henne. Og så er det igen det der med, lad nu være med at gøre det sværere end det er. og det er det her. ESG er ikke nemt. Der er mange ting. Man prøver at koge det ned til noget, giver mening. Og så tænk over det her, er det rent faktisk, man vil bruge den til.

Og det er også det jeg startede med at sige, det mange bruger det til en historiefortælling om virksomheden. Hvor er det man er, hvor er det man gerne vil hen og fortælle nogle cases, ting og sager, hvor man rent faktisk måske har gjort eller har noget allerede. Og det er jo måske den her lille ting, jeg synes der er mange der fortæller, hvis vi bare har en masse ting ned, så skal vi bare repetere så har vi klaret det. Det er måske delvis rigtigt, men det fortæller også...

ligeså meget den her historie, som virksomheden gerne vil fortælle, hvad det for en rejse vi som virksomhed vil på inden for ESG. Som jeg også siger, jeg går personligt meget op i medarbejdere, hvordan man har idéer. Det for mig er et vigtigt punkt at fortælle om verden for ESG-rapporter, fordi det noget, jeg personligt selv ligger stor vægt på.

nye medarbejdere, og dem vi arbejder med, er medarbejderdelen, den sociale del i en ESG-rapport. Den har vi 100 % styr på. Det noget, ligger også på hjertet. er også noget, som vores kunder kigger ned i. Det man også skal bruge det her til, det er jo noget med omdømme. Jeg får også tit den der med, at vi ikke bruge ESG-reportering til noget som helst. Det er ikke noget, vi får noget ud af.

Og der synes jeg også, at det er , helt forkert tænk, fordi gør man det rigtigt, så kan man faktisk bruge den her reportering til egentlig at løfte sine bundlinje. Men det kræver også, at man har noget fokus på at få start af i at få gjort det rigtigt. Og det igen, bringer mig tilbage til punkt 1. En rigtig rådgiver kan også være med til at øge bundlinjerne, når man kigger ind i det her.

Det er ikke kun rapportering af tal, det er faktisk også noget, kigger ind i, hvordan du driver din virksomhed og kan løfte mange andre områder i din virksomhed og ikke kun ESG.

 

Emil Uggerhøj La Cour (30:39) Jeg ved også, Simon, taler tit om to veje at gå, når man skal i gang med ESG. Enten så er der den compliance-mæssige, men der kan også være det formålsdrevet virksomhed. Og så er måske en hel masse derimellem. Men kunne du prøve at flere ord på det og også måske nogen af det, oplever? Altså hvor man måske kan starte med compliance, og så bliver man lige pludselig meget formålsdrevet, fordi man faktisk får noget indsigt i arbejdet, når man er i gang.

 

Simon Holst Tøgersen (31:09) Jeg tror, bare lige vil knytte en kommentar til det her med systemer og digitalisering. Jeg synes, er en ret interessant... Så vi bare lige starter der først. Jeg synes, er en interessant... Det er en interessant drøft af diskussionen, fordi... Som vi nævnte i starten i vores intro, så er digitalisering og ESG går jo nogle gange hånd i hånd. Og der er jeg enig i, at kigge nu de her systemer igennem, når man springer over et system. Det ligger også lidt i takst og det er det, vi har snakket om omkring.

Emil Uggerhøj La Cour (31:15) Lad os starte der så, Simon.

Simon Holst Tøgersen (31:36) kortlægge de målerpunkter du gerne vil, når du finder et system, kan beregne ESG . Men når man også kigger ud i landskabet, er der rigtig mange systemer, og nogle, gerne vil være systemer, og rigtig mange, der er på vej med system, og nogle, der er i beta. Så der er jo et hav af systemer i det her systemlandskab til selve CO2-beregningen. Så hvis man afvender lidt der, eller hvis man er i tvivl om, hvad man skal vælge der, jamen får valgt det system, der giver mening. får kigget ind og får det testet, så det passer til det setup.

Men der er også den anden vej rundt til hele dataopsamlingen. Et eksempel er, at hvis du skal have data ind, som skal begynde at læses, nu får du billag af fra din fjernvarmværk, der står ofte, hvad du udleder CO2, der findes jo efterhånden nogen, der kan aflæse den del. Det er klart, når man skal splitte ud på flere linjer, kan det give nogen komplexitet. Men vi skal ind på en måde, der findes jo nogle udlægshåndtering systemer.

som vi kan få de her levandører eller vores medarbejdere til at sende ind igennem, så kan vi få det godkendt , og så ligger det inde i systemet, og der kommer bogføringsloven også lidt kærkommende hånd i hånd, fordi den skubber lidt til vores digitalisering, men vi skal have bilagene ind digitalt. Men det, også ligger i nogle af de her apps, at for at få data ind for vores medarbejdere, så kan de også begynde at skrive deres registreringsnummer på deres bil, når de har kørt fra Aarhus til København, eller hvor de har kørt hen, og så kan vi se, okay, de kører i en hybridbil, den har den her...

 

Claus Gråbæk (32:46) Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (33:04) faktor vi kan gange på af emission eller de kører en dieselbil, så kan vi få den data ind så meget som muligt. der er jo både et digitaliseringselement, altså i og med, hvordan får vi dataen ind, altså hvordan får vi medarbejderne til at levere data ind og vores leverandørerne i disse systemer, og så findes der også på den anden side, er rapporteringsdelen, som er beregningsdelen, så man skal ligesom tænke på, når vi har fundet ud af de her ting, hvordan får vi så systemet til at arbejde for os, bedst muligt.

Og det handler ikke altid om at købe 17 forskellige systemer eller sætte strøm til 10 computer. Det ikke sådan, bliver digitale. Men det er at finde lige nøjagtigt de der små elementer, der gør, vi kan eliminere nogle manuelle handlinger, så vi ikke synes, er op af bakke fremadrettet . Så lidt tilbage til spørgsmålet omkring compliance drevet og formålsdrevet. jo, at det vi ser, så er der mange, der måske starter compliance drevet. Det er altså med fordi igen, er uhåndgribeligt hvordan skal vi starte. Og så lige pludselig kommer der kundekrav. I skal levere nogle data.

 

Claus Gråbæk (33:35) Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (34:00) Inden den første om tre måneder. Og så står man og tænker, hvad skal vi levere? Nogen får jo 10 krav, nogle får 20, 30. Det er meget forskelligt. Primært ofte omkring noget CO2, men mere set, kan være omkring noget på s-siden omkring diversiteten, inklusion, tilfredshed. Og så er der selvfølgelig også nogle virksomheder, skal levere noget code of conduct på de her børnearbejde i 3. verdenslande. Så får man ligesom beregnet det, og man starter motoren stille og roligt op og får...

for at lave dem, så har man det materiale. Så lige pludselig kommer der måske en kunde og laver en forspørgsel. Så kan man faktisk levere det materiale, det har man ikke kunnet før. Og så går det faktisk op for de virksomheder og tænker, okay nu har vi faktisk gennem den proces, nu har vi noget ammunition til at skabe yderligere vækst. Så begynder man stille og roligt at hoppe over i det formålsdrevet, fordi nu har man set, okay de giver faktisk mening og... Det er jo ikke noget, er nemt, men sværere var det ikke.

 

Emil Uggerhøj La Cour (34:46) Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (34:57) I gåseøjne vi fik lige lavet samarbejde med evt. nogen fra forretning eller en, kunne beregne noget for os eksternt. Nu fik vi leveret. Skulle vi ikke prøve stille os op i helikopteren for at se, hvordan vi så kunne arbejde med det tværfagligt? Fordi det er det også et spørgsmål, møder, og du måske også sidder med, som lytter og siger, men okay, fint, hvis jeg skal starte det heroppe. Hvem skal så eje rejsen og projektet? At det var vores CFO, at det vores økonomiafdeling? Og det vil sige, den skal jo eje af ledelsen.

Den skal ligge hånd på kogepladen, det er strategisk retning. Men den skal drives tværfagligt. CFO, kan sidde nogen, skal beregne nogle nøgletal på diversiteten og på fordeling af køns og noget omkring CO2. Det er klart, der er noget med der er to streger under. Men der er også nogen, skal formilde de her budskaber ud. Der er nogen i marketing. Der nogen, skal få adfæren til at ændre sig i virksomheden. Der er nogen omkring HR. Og der er også nogen ude på en produktion.

Så man skal forstå, okay, når vi genanvender pallere eller plastik, så har det det her effekt, den skal smides herover, så kan vi sælge det på et lager. hele vejen rundt, fordi det skal gemmensyre hele forretningen. Og det er også det, man skal tænke ind, når man starter på rejsen. Det kan koste nogle kroner øre at købe nogle systemer og købe nogle konsulenter, men det er nu nogle gange one-time-fee. Man skal også allokere noget tid, fordi det er en investering, man får tilbage igen. Det ikke det, man skal sige, okay, nu skal vi bruge ti timer den her måned på ESG. Men det er en adfærdsændring hele vejen igennem, fordi...

ESG er også noget, der ændrer adfærd. Og adfærd ændrer nogle gange vaner, og de vaner her kan give os nogle gode samfundsmæssige budskaber, som også giver noget i bundlinjen. Så også til, når man er formålsdrevet, så er det heller ikke noget, nogle tal. Nu sidder vi og snakker om målpunkter, datapunkter. Hvem finder på dem? Hvem vælger dem? Det ikke nogen, man altid bare vælger i ledelsen. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stor din virksomhed er i flere afdelinger og flere lokationer.

giver det rigtig gode mening og involverer nogle medarbejdere også undervejs, fordi det dem, skal rulle med det efterfølgende. Det dem, skal ud og gemmensyre, når de sidder ud i et netværk eller sidder ud snakker med kommende kollegaer og siger, vi gør alle de her ting, og det jeg mega stolt af. Det ikke bare noget, er nogen i ledelsen, der har sagt, det har jeg faktisk været med til, og det synes jeg er mega fedt. Og så får man nemlig også valgt nogle målepunkter, som medarbejdere køber ind på, og det de køber ind på, det er også noget kommende kollegaer køber ind på. Så det skal man også tænke ind i loopet.

 

Emil Uggerhøj La Cour (37:17) Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (37:19) Det gør, man ikke tænker medarbejdet inden for start, men så tænker man ind undervejs. Få dem informeret i, at det er den her rejse, man kører. Og det er til det ikke alt, der hænger i, mange målepunkter man skal vælge. Men det kan vi i hvert fald se, at når man først får smagen for det, så begynder man stille og roligt at bygge på. Og det også derfor, vi prøver at drøfte og diskutere det her i den her podcast, fordi vi kan bare se, når vi kommer ud og taler med nogle virksomheder og siger, ESG, det synes vi godt nok er oppe af bakke, så tager vi en snak om, hvorfor er det egentlig op af bakke.

Det er måske fordi, ikke helt har forstået, hvad det egentlig går ud på. Man har troet, der skulle på regn til nogle CO2-tal. Det har været nogle svære emissionsfaktorer osv. Men når man sætter sig ned og siger, okay hvad er det også, og hvad kan det give os som forretning, så bliver man den her formål, drevet virksomhed, som gennemsyrer hele brandet og hele strategien i sidste ende. Det er altså en rejse, der er ret interessant og ikke så tidskrævende. Og hvad kræver det, når vi siger tidskrævende? Det kræver tid, men det kræver også passion og tålmodighed for at...

at man ved, det her kommer til at virke. Fordi når man snakker om return on investment, også i forhold til ESG så er der selvfølgelig ikke track record nok på, at vi kan sige, det er lige nøjagtig om to måneder eller tre uger. Det er det lange lys, man skal på. Nogle ting vinder man sådan hurtigt. Nu her, kan være noget lavere sygefravær, fordi vi er gode til at engagere nogle medarbejdere. Det er selvfølgelig dejligt. Det godt på bundlinjen også, at vi kan halvere vores CO2, vi har skiftet nogle biler ud. Men der er også det her gevinsten med kunderne, fastholdelsen af kunderne.

Det kan vi selvfølgelig først se på det lange løb. Så man skal have passionen også. Man skal synes, spændende. Man skal synes, noget, giver mening. At man tilbagelægger og tænker, at driften skal nok køre. Så er det selvfølgelig svært at sæt sig ind i, hvorfor skal man lige gøre de her ting. Men så kan man også være udfordret i, at lige pludselig kommer branchen, kommer koranterne og overhaler en fuldstændig inden om på motorvejen.

 

Emil Uggerhøj La Cour (39:07) Nu står vi jo her i starten af 2025, og I taler os lidt varme på, at det jo en fri opgave kan være svært for nogen at komme i gang. Men hvis man nu alligevel sidder med ambition om, at 2025 skal være året, hvor vi kommer godt i gang. Hvor langt kommer vi så i 2025, og hvad er det, som bliver overskrifteren for ESG i løbet af 2025? Har I nogle tanker eller overvejelser omkring det? Jeg tænker, kan starte med dig, Claus.

Claus Gråbæk (39:38) Jeg tænker jo rent faktisk, vi når ret langt. Nu kigger jeg også nok mere fra den udviklingsmæssige side, fordi jeg ved, hvad der egentlig bliver arbejdet på ude i mange af de her softwareløsninger, er i branchen. Der er kommet større større fokus på den data, der skal leveres til det. Også at teknologien bliver bedre bedre. Som også gør, at

 

Emil Uggerhøj La Cour (40:05) Mmm.

 

Claus Gråbæk (40:08) Jeg tror, at lige nu og her er det for mange ikke en svær opgave. Det kræver noget tid. Men jeg tror, når vi kigger ind i slutningen af 2025, så er der i hvert fald inden for den teknologiske del af det, kommet nogle løsninger, der gør det meget nemmere at få adgang og få synliggjort den her data, vi rent faktisk skal bruge.

Også du får mulighed at trække det ned i nogle systemer, hvor man rent faktisk kan samle dem, forhåbentlig bliver det vores. Og det er jo der jeg tror udviklingsmæssigt, at man inden for det lige nøjagtig ESG vil tage et kvantespring. Fordi der bliver arbejdet på livet løs i at få alle de her data, der skal bruges ud.

som man også som bruger kan bruge det. jeg tror også, hvis vi så vender det om på den anden side fra virksomhedens side, så tror jeg rent faktisk også, at med alt den information, der stille og roligt bliver kommet ind, styrelserne får bedre bedre styr på, hvad vi også skal reportere på og få lavet nogle standarder. Det gør også lidt nemmere for virksomhederne at arbejde med det og komme i gang. Som også gør, tror, at mange vil også kunne stille og roligt begynde at reportere og også fortælle andre virksomheder om

Hvad de rent faktisk får ud af at begynde at arbejde med det her. Og lige snart den opgave kommer ud, at man får fortalt, hvad man rent faktisk får ud af det som virksomhed, så tror jeg også stille og roligt, at det får de danske virksomheder, vil give meget, meget større mening, at kigge ind i den her ting. Og så tror jeg, at faktisk begynder at være noget, som man ikke kigger på, fordi man skal, men noget, kigger på, fordi det rent faktisk giver mening.

Emil Uggerhøj La Cour (41:59) Ja, det tror jeg

du meget meget ret i det der, Claus. Ja. Og Simon, nu var vi lidt omkring teknologisporet. Hvis du så ser det mere fra rådgiversperspektivet, men jo også de virksomheder, hvor du nu engang kommer, hvad, hvad tror du bliver overskrifterne, i 2025, og hvad er det, kommer ligesom til drive dig, står vi hen i slutningen af 2025?

 

Simon Holst Tøgersen (42:22) Jeg tror, der er flere ting, der spiller ind. tror, sidste år var der jo udfordringer. Ikke udfordring, men der var andre ting på tapetet hos virksomhederne. Der var jo ting fra EU omkring tidsregistreringen, skulle styre på. Der var ting fra regeringen omkring bogføringsloven. Der var også nogle brancher som transportbranchen, som den udleder meget. Der var også nogle omkring afgiftsmoduler, de skulle styre på. Så var der ligesom andre ting, som var en deadline på.

Når man kigger lidt mere fremad, så tror jeg, er de elementer, både er... Hvad er det, falder ned ad bakke? Jamen, de Børsnoterede virksomheder til at aflægge det første regnskab i år. Og så tror jeg, når de begynder at lave kvartalsregnskaber og halvårsregnskaber, så vil de have flere flere data punkter med for deres levandører. Det giver et ryk nedad. Dem, er regnskabsklasse stor C er omfattet i år af dataopsamlingen, der skal have lavet årsregnskab næste år på den del.

 

Claus Gråbæk (43:01) Mmm.

 

Simon Holst Tøgersen (43:16) Og så vil det give et skred endnu mere nedad. Og hvis man tager sådan et humanitært hat på, og siger hvorfor det egentlig er, har det her, skriver jeg, hvorfor har vi det her lov om? Og det er jo simpelthen fordi, at jordklodden er jo brandvarm, og vi er ved at svinde ind, han har sagt. Og vi jo et eller andet sted skal gøre noget godt for miljøet. Og lige nu tager vi fat i det største virksomhed for dem, der udleder mest. Og vi skal under et halvanden grad i forhold til Paris-aftalen. Men lige nu ser det jo ikke sønderligt godt ud, vi ligger stadig over to.

2,2 grad. Og man kunne jo godt frygte lidt, at hvis vi om et år, om to år ikke er kommet sønderlig mere ned, at så kommer der flere lovkrav til alle virksomheder. I hvert fald at step mere ned til regnskabs klasse B og SMV'er hele vejen ned igen, for vi skal have alle sammen med i det her loop. Og dertil også, når man sidder med den tanke, at der kommer et skud fra det her sted og frem, og virksomheder har måske fået lidt mere...

Eller ikke lidt mere tid, men der er ikke rigtig sådan nogle deadlines i år, som man var nationalisator, så tror jeg, kommer et skred i, at man gerne vil det her. Man har fundet ud af, at det giver mening, man har allokeret noget tid og noget budget til at gå i gang. Og så måske også med den tanke især, hvis man er i en virksomhed, ligger lige på kanten til at blive stort C , og tænke, det kan være at blive omfattet alligevel, lovkravmæssigt om et, to, tre år. Hvorfor kan vi ikke lige så godt gå i gang med det samme?

Det også det, kan mærke sådan. Der er en summen en walk the talk lidt rundt omkring, at ESG, det er der nogen, ruller lidt med, bliver stadigvæk lagt lidt ud på nogle CFO og administrationchef. ikke lige prøve at kigge lidt på det her? Kan ikke prøve at deltage i nogle webinarer workshops for at lige smage på, hvad er det for noget det her? Men det klart, når man har allerede den tankegang, at have Primo 2025, det synes jeg jo er positivt, fordi når var bare tænker et år tilbage, så var snakken egentlig bare på at få udfoldet, hvad ESG det betød.

Og hvad det stod for, det var jo engelske term, og der var forkortelser allerede farligt. Nu er man sådan lidt mere interessant på at smage på det, og folk er egentlig også, synes jeg, virksomheder, ikke kun sådan det her med at drage grønne initiativer til bundlinjen, det er selvfølgelig , alfa og omega, også for vi kan drive en virksomhed, men også det her med at finde nogle bløde værdier. Altså, i at købe en skov, i at investere eller donere noget til Afrika, i at lave samarbejde med lokale forhold, en skole eller en fodboldklub. Nogle af de her...

ting, hvor man kan forankre sig mere lokalt. Det ser man, at folk snakker mere om, at de at det er også noget af ESG, så vil vi også rigtig gerne det. Og så selvfølgelig hele medarbejderperspektivet. Så jeg tror helt sikkert, som det også blev nævnt, at jeg tror 2025, at det er året, hvor man for alvor tager fat. Jeg tror ikke, at man kommer i mål stort set over alt, men man tager fat, man får krasse i overfladen, og nogle steder får man også lige åbnet for dåsen og kigge ned i, hvad kan vi egentlig?

 

Emil Uggerhøj La Cour (46:07) Men det er jo spændende, år vi går ind i så. Så det kan vi jo med ESG have den på at det glæder vi os til. Det bliver jo spændende at se. Og så kan vi jo mødes igen om et år og se, om jeres forudsigelser også var rigtige. Vi er snart ved at nå ved vejse ende, men jeg tænker lige, når en runde til. Og der kunne godt tænke mig, hvis vi bare sådan ganske kort skulle give vores bedste råd til en virksomhed, som står og gerne vil i gang.

Så hvis i har sådan et skud i bøsen hver, hvor skulle de så starte og hvordan skulle de komme i gang. ganske kort. Simon, får lov starte.

 

Simon Holst Tøgersen (46:46) Hvis man bare gerne vil i gang, så vil jeg sige, kort lagt få målepunkter. Altså målepunkter, giver mening for jer, målepunkter, I måske har allerede i forvejen. Et eksempel at kunne være at måle på Scope 1 og Scope 2, på jeres medarbejder tilfredshed, på jeres diversitet. Nogle af måske de krav, kunne komme fra kunderne. Altså helt konkret det, man tænker, der kunne give mening. Man kan altid folde den ud, den her strategi, paraply og sige, hvad vil vi gerne mere, men for at komme i gang med Walt the Talk, så gør de ting. Begynd at få beregnet nogle data.

Og se, er vores baseline egentlig? Hvor meget udleder vi i dag? Så kan vi også begynde at lave nogle mål og nogle handlingsplaner. Og så få lavet den lidt længerevarende plan og sige, hvad vil vi gerne med det her på sigt. Altså, tankegang med at sige start. Altså, drøm stort men , start småt. Og et eller andet sted med at sige start bagfra. Hvad er vores formål? Men start helt småt og sige, hvad er det, vi har nu? Begynd at leje med de ting. Kom lidt i gang. Og så på et eller tidspunkt få lavet en ESG-rapport.

Altså efter det første år. Og få den... Ja i hvert fald også valideret. Det nødvendigtvis ikke talene, for dem kan jo på en eller måde selv stå indenfor. Men også få den beskrivelse der i. Fordi det er vigtigt også lige at få nævnt, at... I og med de her nye regler af trådt i kraft, så er der også kommet mange regler fra... fra andre steder, ombudsmænd osv. Men man kan ikke bare skrive hvad som helst omkring, at man er bæredygtig, og man er det ene eller det andet, fordi... Der er også tale om noget greenwashing. Så få det , kigget igennem, med nogen der rent faktisk har forstand på det. Og så bruge det. Altså...

Kom hurtigt derhen til, hvor man kan mærke, bruger det her kommersielt, som noget, giver mening, som man lynhurtigt kan mærke, at de indsatser, vi har gjort, det har givet noget. For så bliver det en lang sej kamp og tænker, okay, vi laver bare noget i maskinerummet, men der ikke nogen, aner noget om det. Man måske få det frigivet sendt til kunder, lagt på hjemmesiden, så folk kan se, man arbejder med som virksomhed. Så få dykket ned i de her ting, det er i hvert fald vigtigt, inden man hopper ned i rapporterings kanin hullet.

 

Emil Uggerhøj La Cour (48:44) Det var jo det, man kalder et kort og konkret konsulent svar

Lad se, hvordan det lyder for dig, Claus.

 

Claus Gråbæk (48:54) Nu skal jeg prøve at om jeg kan gøre det kortere, er jo overhovedet ikke sikkert. Jeg vil som udgangspunkt sige, få styr på baseline. Nu er jeg nok farvet, når jeg kommer fra økonomi-verdenen. Vi er jo nødt til at vide, hvor vi er henne lige nu, og hvordan det har været. Måske også året før. Så det jo det, med at se, hvis jeg skal sige det.

Hvad er det, vi har? Hvad er det, vores medarbejdere gerne vil have? kan bare lige stikke fingre i jorden i vores virksomhed og se, hvad har vi rent faktisk udfordringer ting, vi skal kigge på for at samle den her data ind? Fordi den største udfordring er jo rent faktisk for mange virksomheder, er, at de ved jo absolut ingenting om de her tal.

og alle de her ting, de skal kigge på. Så måske lige få samlet det ind og sige, hvor er det, er henne nu? Hvor var vi måske henne på de samme punkter for et år siden? Og så kan man ud fra det også sætte sig ned og lave planen til, hvad er det rent faktisk, vi skal fokusere på i den kommende periode. Og det er også det her med, når vi snakker ned i økonomien. Hvis vi skal fokusere på noget, så er nødt til kigge ned i, hvor er udfordringerne? Hvad er det vi gerne vil arbejde med?

Det er nok, at det er fået lavet et fundament, et udgangspunkt. Når man har styr på det, så kan vi begynde at kigge ind i de her planer og ting og sager, at skal fokusere på over den kommende periode. For så finder man ud af noget, troede, var et område, skulle kigge på, som man måske ikke skal kigge på. For det er ikke den store udfordring, jeg alligevel. Det troede, vi det var, men det var det ikke. Og så er det det her, skal. Men det kræver, at vi har styr på udgangspunktet, før vi kan kende i, hvad vi skal lave ude i fremtiden.

Emil Uggerhøj La Cour (50:43) Jamen tusind tak for en god snak. Det har været for det første mega hyggeligt, men også inspirerende. Og så synes jeg, kigger ind i et år, som bliver rigtig spændende på hele ESG igen. Den glæder jeg mig i til at følge selv. Men Claus og Simon, tak fordi I gad at deltage i &Peopl Talks. Og give lidt inspiration til vores lyttere på, hvordan de kommer i gang med ESG-rejsen. Tak for det.

 

Claus Gråbæk (51:02) Det var så lidt.