Episode 16: Værdien af ESG i håndværkerbranchen
I denne episode af &Peopl Talks podcasten diskuterer værdi og betydning af ESG i håndværkerbranchen. Værterne Simon, Casper og Tinna dykker ned i, hvordan ESG kan skabe værdi for virksomheder, tiltrække arbejdskraft og forbedre konkurrenceevnen. De taler om modenhed i branchen, klimakrav, og hvordan virksomheder kan implementere ESG-strategier for at sikre en bæredygtig fremtid. Diskussionen inkluderer også vigtigheden af at kommunikere værdien af ESG til håndværkere og hvordan det kan påvirke virksomhedens værdi og drift. I denne samtale diskuterer Casper og Simon betydningen af håndværk for samfundet, hvordan ESG fungerer som et styringsværktøj, og de udfordringer, håndværkere står overfor i implementeringen af bæredygtighedsprincipper. De fremhæver vigtigheden af ansvarlighed og digitalisering i håndværksbranchen, samt hvordan mindre virksomheder kan tage initiativ til at integrere ESG i deres forretningsmodeller.
&Peopl 👉 https://andpeopl.dk/
Simon Holst Tøgersen https://www.linkedin.com/in/simtogchr/
Tinna Stengaard https://www.linkedin.com/in/tinna-stengaard/
Casper Hassø Nielsen https://www.linkedin.com/in/casperhassoenielsen/
Værdien af ESG i håndværkerbranchen: Fra bureaukrati til forretningsmulighed &Peopl Talks: ESG og digitalisering i byggebranchen
I denne episode af &Peopl Talks dykker vi ned i, hvordan håndværker- og byggebranchen kan navigere i den komplekse verden af ESG (Environmental, Social, and Governance). Selvom mange mindre virksomheder ser de nye krav som en bureaukratisk byrde, argumenterer vores eksperter for, at ESG i virkeligheden er et kraftfuldt styringsværktøj. Vi udforsker, hvordan data, digitalisering og fokus på bløde værdier kan øge en virksomheds værdi, tiltrække arbejdskraft og sikre dens overlevelse i en fremtid med skærpede lovkrav og bankkrav.
Kort resumé
Denne episode fokuserer på de unikke udfordringer og muligheder, som håndværkerbranchen står overfor i relation til ESG. Diskussionen tager udgangspunkt i, at branchen ofte føler sig presset af lovgivning som BR25 og producentansvar, men mangler vejledning til at omsætte kravene til praktisk værdi. Gæsterne forklarer, hvorfor "E'et" (miljø) ofte fylder for meget, mens "S'et" (det sociale ansvar) og "G'et" (god ledelse) er de skjulte styrker, som mange håndværkere allerede mestrer uden at vide det. Episoden understreger vigtigheden af digitalisering for at skabe den nødvendige datatransparens, som investorer og banker efterspørger i dag.
Præsentation af værten og dagens gæster
Værten for denne samtale er Simon Holst Tøgersen, partner i &Peopl, hvor han til daglig rådgiver om ESG og digitalisering for ejerledere og CFO'er.
Dagens gæster er:
-
Casper Hassø Nielsen: Medstifter og administrerende direktør i Minuba. Han bringer et teknologisk perspektiv på, hvordan digitale fagsystemer kan hjælpe håndværkere med at indsamle data og optimere driften.
-
Tinna Stengaard: Medejer af B3 Impact. Hun arbejder som konsulent med fokus på bæredygtig udvikling og har en særlig passion for at gøre ESG operationelt, så det skaber reel forandring frem for blot at ende som en rapport i skuffen.
ESG som strategisk styringsværktøj
Mange mindre håndværksvirksomheder frygter de tre bogstaver E, S og G. De ser det som endnu en administrativ opgave, der tager tid fra deres kernefaglighed. Men som Tinna påpeger, bør ESG ses som en professionalisering af forretningen.
Professionalisering gennem G-et
Governance eller ledelse (G) handler om at få styr på maskinrummet. Når en virksomhed professionaliserer sin ledelse og sine processer, bliver den ikke kun mere effektiv, men også mere attraktiv for opkøbere. Casper understreger, at data er den valuta, som fremtidens virksomheder handles i. Hvis du har styr på dine tal og din dokumentation via et digitalt system, kan det øge virksomhedens salgsværdi markant ved et generationsskifte eller salg.
S-et: Håndværkernes oversete styrke
Mens medierne ofte fokuserer på CO2-reduktion (E), er håndværkerne ofte mestre i det sociale ansvar (S). Mange virksomheder tager allerede et stort lokalt ansvar ved at støtte foreningslivet, tage lærlinge ind eller hjælpe unge, der er skoletrætte, ind på arbejdsmarkedet.
-
Trivsel og fastholdelse: Ved at sætte ord på og måle på trivsel og sygefravær, kan virksomheden tiltrække den knappe arbejdskraft. De nye generationer stiller højere krav til deres arbejdspladsers værdier.
-
Lokal forankring: En stærk lokal profil er i sig selv en ESG-fortælling, som kan bruges aktivt i markedsføringen for at vinde udbud og kunder.
Udfordringer i omstillingen
Selvom viljen ofte er til stede, er der reelle barrierer for branchen:
-
Teknologiske begrænsninger: Det er svært at omstille den tunge transport (f.eks. lastbiler, der skal trække maskiner) til el med den nuværende teknologi.
-
Uigennemskuelig lovgivning: Regler omkring producentansvar og emballage kan virke modstridende og komplekse, hvilket skaber usikkerhed.
-
Økonomi: Der er en bekymring for, hvem der skal betale for de grønnere tiltag, da omkostningerne ofte må lægges på prisen.
Fra compliance til "forklaring"
Casper foreslår, at vi holder op med kun at tale om "ESG-rapportering" og i stedet begynder at tale om "ESG-forklaring". Ved at afmystificere begreberne og gøre det nemt at indsamle data via de systemer, håndværkerne allerede bruger (som f.eks. Minuba), fjerner man frygten for det ukendte.
Opsummering af podcasten
Episoden konkluderer, at ESG er kommet for at blive, og at det er en nødvendighed for at bevare sin "license to operate". Ved at starte småt, fokusere på de områder, der giver mening for den enkelte forretning, og bruge digitale værktøjer til at dokumentere indsatsen, kan håndværksvirksomheder transformere en lovmæssig byrde til en konkurrencefordel. Det handler om tryghed, tilgængelighed og om at tage sit ansvar i samfundet alvorligt – både for miljøets og forretningens skyld.
-
Simon Holst Tøgersen (00:01.774) Hej og velkommen til endnu et afsnit af &Peopl Talks podcasten, sætter fokus på aktuelle trendstendenser, også områder, som vi synes, der kunne være inspirerende at udforske endnu mere, også inspirerende at udforske i samarbejde med andre, og sætte lidt ord på, udgive, så I derude kan lytte og blive inspireret hen ad vejen. Vi er &Peopl, &Peopl er et CFO-servicehus. hvor vi hjælper vores kunder med outsourcing af bogretteri, interi med services, vi har digitalisering og ESG. Så alt inden for CFO'ens agenda eller ejerlederens agenda, som vi plejer at sige. Mit navn er Simon. Jeg er partner i &Peopl, sidder primært med ESG og digitalisering til dagligt. Og jeg vil være jeres værst i denne podcast. Podcasten, i dag skal omhandle værdi af ESG i håndværkerbranchen. Casper (00:53.908) Det er del af talt. Det ikke en del Det Det Det Det talt. Simon Holst Tøgersen (00:59.374) Håndværkerbranchen er jo en branche, som sammen med lidt andre industritunge brancher står lidt ud i forhold til ESG, fordi der er nogle ting, direkt kan måle på. er nogle, kan man sige, om det lige en forordning eller nogle nye lovrammer, især bygningsrelemanget, som går direkte ind og siger, at vi skal have noget CO2 på nogle byggerier. Men der er også rigtig mange andre grene af hele ESG, der kan være med til at øve værdien i din forretning. Der er også mange andre grene, der kan være med til at... gør at du kan tiltrække arbejdskraft, gør at du kan tiltrække nye kunder. Så hele den del vil vi gerne være med til at sætte lidt fokus på. Som nævnt indledning så bruger vi også andre gode mennesker til at sætte lidt perspektiv på. Så det ikke bare os selv, og så det ikke bare mig, skal lytte på de næste tre og fire... fem-fem minutter til en time eller hver eneste. ender. Jeg har inviteret to gode mennesker i studiet i dag og inden vi kommer så langt til dykke ned i... I den agenda, vi jo altid prøver at holde os indenfor, som jo nogle gange ryger på kryds og tværs i en god snak, så tænker jeg lige, vi skal byde dem velkommen. Og den første, vil byde dem velkommen, det er dig Casper. Tak fordi du har lyst til at deltage i vores podcast. Vil du ikke bare lige sætte et par ord på dig, og hvad du kommer fra og hele din introduktion til den her branche. Casper (02:23.336) Jo, altså tak fordi måde deltage. Jeg troede nu altså, at skulle være damerne først. Men jeg starter gerne. Jeg hedder Casper Hassø Nielsen og er medstifter og amstredende direktør i en virksomhed, hedder Minuba, som servicerer håndværk og byggeri sammen med servicevirksomheder. I deres daglige drift, så vi er rigtig gode til at registrere timer og materialer, og det jo det, bærer rigtig meget ESG i os. Det faktisk, vi... Simon Holst Tøgersen (02:51.79) Tak fordi du ville. Og altid en god poengende også med Damer og Først. Jeg også i sin ESG-agenda. Nogle gange kan man selvfølgelig også sige, om det fordi, gemmer det bedste til sidst. Men det må vi jo se, når vi når længere hen i podcasten. Men velkommen til dig i Casper. Det på den ene side, er på systemsiden. er på den del. Og så har inviteret dig i studiet også, Tinna. Som kommer med, måske en mere konsulent del, men også meget fokus. Casper (02:58.729) Det var det, tænkte. Tak. Simon Holst Tøgersen (03:20.75) på S'et og har også noget en del erfaring med den her branche, det kan du helt sikkert fortælle lidt mere om. Det kan jeg. Jamen jeg er medejer i B3 Impact, hvor vi jo hjælper med bæredygtig udvikling på den brede måde. Men man har især fokus på ESG, så det er jo fra rapportering på ES og G, men også rigtig meget fokus på, hvordan er det, vi så sætter handling på, så det ikke bare bliver en compliance øvelse. Casper (03:29.257) Det og og det ny, og ny, og ny, og ny, og ny, ny, ny, ny, ny, og det en Simon Holst Tøgersen (03:48.654) og en rapport til skrivebordskuffen med noget, faktisk er med til at skabe en real forandring ude i virksomhederne. Herligt. Mega fedt, at I har lyst til at deltage, og velkommen til begge. Som det jo altid er, så sender jeg jo altid en agenda ud til mine gode eksperter. Og nogle gange kan det være fordi, kan være bange for, at har folk noget på hjerte at noget at sige. Og det er jeg faktisk ikke bekymret for i dag, for jeg er helt sikker på, at vi nok skal få en rigtig, rigtig god snak undervejs. Casper (03:53.737) Det ny, og ny, og at det ny, og ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, ny, Simon Holst Tøgersen (04:18.67) Men jeg har godt tænkt mig at blive, hos dig Tinna, om du kunne prøve at indlede med, nu er der noget med bygningsrelementet. er noget omkring hele producenten ansvaret. er noget omkring på et eller tidspunkt lønne gennem siktesjektiv. Det ikke sikkert, lige rammer alle her. gør det nok ikke helt i første omgang. Så er der en masse omkring, jamen der er nogle forbrugere, der tænker ind i materialevalg. Hældende cirkulær økonomi. Så der er faktisk rigtig mange områder, som gør, det var nok engang med alle sammen. Men kan du ikke tage os lidt ind i, hvordan du ser branchen, altså hvor modende er branchen i hele ESG? Modnes stille, vil jeg sige, er tendensen, og stor forskel på størrelse af virksomheden også. Så jo større virksomheden er, jo mere modende er de også efterhånden. Og det er jo fordi, de møder de her krav, som blandt andet de nye klimakrav og BR25, men også bankkravne, kommer. producentansvaret. Hvis man står som mellemstor virksomhed og skal levere til de store, så er der også flere og flere, der bliver prikket til. Så der er en efterspørgsel, der drypper ned på data og på rapportering. Jeg synes, at det er gået stærkt de sidste halve år for nogle af de mindre i branchen. Man kan godt se, at de vil rigtig gerne rykke med nu og begynde at forstå værdien af, hvad det kan bibringe og arbejde med ESG. Og ESG er jo ikke bare håndværk i branchen, men det er for rigtig mange brancher jo... Det er jo nok ikke noget nyt mere, men nogen synes stadigvæk, lidt farligt at på, det forkortelser, når vi folder det ud af det tre engelske ord, også. Hvad betyder det? Og så tror jeg, uden at træde nogle av tagerne kan der jo være i den her branche, at vi sælger nogle folk ud, vi kører materiale ind. Det den forretning, vi altid har drevet, og det kører egentlig godt. Casper (06:11.817) Det Det er ikke ny, ny, vise, vise, Simon Holst Tøgersen (06:17.998) Ser du nogen, tænker, det kan vi slet ikke forholde os til, at det er faktisk ødelægning for vores forretning, der måske lidt mere har pareret sig op i forhold til hele den her del? Det er der stadigvæk. Og igen, er det meget et spørgsmål om størrelse, fordi mindre, de har ikke viden, ressourcer og kompetencer, og synes, er svært at forstå den her dagsorden. Og vi er jo rigtig gode til at komme med krav til virksomhederne i Danmark på, hvad de skal. raboterer på hele tiden. Så nogle af dem ser det også som en biogranisk byrde og forstår ikke, hvordan de kan skabe værdi ud af det. Men igen, rigtig meget med størrelse i forhold til, hvordan de... hver deres tilgang til det der. Og så også noget med generation. Jo ældre ejerleder, jo tvære at få kommet i gang, Men vi står over med flere spændende virksomheder nu her, hvor der er et generationsskifte på vej, og det rykker. Casper (07:06.793) Det Simon Holst Tøgersen (07:16.878) Et enkelt spørgsmål jeg lige trænger sig på os, er, er det måske en form for misforståelse i forhold til ESG? er sådan nogle lovkrav, kommer, det nogle rammer, kommer og presser os ned. ikke noget, får noget forretning ud af. Er det mere de, tynger i at ikke komme i gang med det? Det tror jeg helt sikkert, er langt hen ad vejen. Men jeg synes, er kommet en større forståelse for, hvilken værdi det kan bibringe. Casper (07:32.425) Det Det Simon Holst Tøgersen (07:46.67) Vi er faktisk nødt til at gøre noget, hvis vi skal blive ved med at være konkurrencestærke i fremtiden. En større forståelse for ESG er jo ikke bare compliance og rapportering. Det jo et styringsværktøj, som med alle mulige anden forretningsudvikling, der går vi ind i maskinerummet og kigger og ser, hvad vi skal skrue på. Så det er også en måde at udvikle sin forretning på internet. Casper, når du ser det fra jeres side, I har jo fingre på pulsen ved rigtig mange virksomheder i forhold til systemssiden, men også at have berøring på alle de krav, de møder, som stiller krav til jer, som sidder og tænker u, hvordan kan vi løse det krav fra dem eller den efterspørgsmål, hvad? Hvordan ser du lige nu trends og tendenser i håndværkbranchen med det her fokus? Casper (08:42.089) Jeg kan jo iestemme det, som Tinna siger. De ser det jo som bureaukrati Hvis det ikke er store virksomheder, så tænker de nogle gange, hvad skal vi dog med det? Fordi det er mere end benspænd i hverdagen. Så synes de, er rart, at hvis nogle ting kan være nemmere. Jeg tror, mange af de drog et lettelsens suk, da den der omnibus kørte forbi stoppestedet, ik. Og tænkte lidt, så slipper vi for det. Men det gør de jo ikke. Og vi skal have gjort det klart for dem, at det her er jo kommet for at blive. det er både noget med miljø og alt muligt andet. Og det er noget som med håndværk, som er en meget, meget stor del af vores arbejdsstyrke, at de bliver nød til at være en aktiv del af. Og tage ansvar for. Så jeg tror, bureaukratiet... Ja, og det er jo ikke kun i Danmark. Og så er det måske også et sted, hvor sådan nogen som os, og Tinna og hendes kollegaer som konsulenter, måske en eller anden people, vi skal have gjort det tydeligere, at det faktisk er okay det her. er bare et parallelløb med det, de allerede gør i dag, for at vi kan få rapporteret på de ting vi skal, at vi ikke misbruger miljøet, han har sagt, som en rigtig god start. Og så tror jeg, at Når de først var indsat det... Det ligger nok på os, at vi skal forklare det godt, men de skal også forstå det, fordi de ikke first movers på de her ting. Det er noget lovgivning, er kommet, men der ikke nogen af dem, er uddannet jurister eller europater for den sags skyld. Så vi har en kæmpestor opgave i at forklare, hvad er det, sker, og hvorfor sker det, og hvad er årsagen til, at det her kan biprægne værdi, ikke kun for dem selv, men det er samfundsmæssig aspekt i det. Casper (10:41.929) På globalt plan er det over 7 % der arbejder i byggeriet. Det en arbejdsduelig befolkning. Det er virkelig mange mennesker. Derfor har de selvfølgelig en impact. Byggeriet er verdens andet største industri. Det kun landbrug og fødevarer der er større. Og landbrug og fødevarer har allerede lavet en trepartsavtale i Danmark. Det er jo virkelig noget der batter. Forklaringerne måske ikke super gode for EU eller for vores egne lovgiver. Og derfor får det nok noget modstand. Det er min oplevelse af det. Det tager lidt tid at få forklaret, hvorfor man skal gøre det. Så der sætter jeg min vidde til jer. Simon Holst Tøgersen (11:23.054) Jeg tror i hvert fald, når jeg nogle gange kigger på deres aftaler med virksomheden og håndværkerbranchen, så noget af det, jo siger til dem, er, at vi skal kunne vinde nogle flere kunder. Og hvordan vinder de flere kunder? Det er udbud, og er ofte offentligt udbud. Udfordringen af, kan være nogle gange i Danmark, hvis vi tager sådan en biokrati i hatten på, det jo det største organ i Danmark, det er offentlige væsen. Det er offentlige væsen, at der ikke er nogen, stedet krav til. Casper (11:44.937) Nu er der Nu er Simon Holst Tøgersen (11:49.774) Hverken i forhold til bogføringslåen eller i forhold til ESG. Så det svært at drive den del. Og man kan sige, jeg har hørt flere, der så står der 25 procent. grønne initiativer. Det er grønne initiativer omkring biodiversitet og vandforbrug i nogle kommuner. Og hvorfor er det så det? Det fordi, det der står i lokalplanen. Det er den viden der hos kommunerne i at sige, skal vi i hvert fald have. Så det er klart, at så sidder der en murreting i en biodiversitet. Hvad gør vi det? Skal vi så have græs på taget? Eller hvordan kan vi få ... Casper (12:01.385) Ja. Det Simon Holst Tøgersen (12:18.318) Og kastrerede det til, at det ikke bare bliver målepunkt, men også det bliver forvalget til noget forretning. Og det synes jeg også er en problematik, at når det bliver sådan, så ændrer det ikke så meget på materiale, når det ikke så meget på hele den her bæredygtighed. Det bliver bare nu skal I levere nogle taler i forhold til BR25. Hvorfor skal I egentlig det? Og hvem kommer og siger det? Det fordi, at verden bliver bedre sted at være, end man siger, at X-Antalmion er ansat. Der er ikke gør noget. Så det er bare lige for tage den hat på. Casper (12:27.753) Nu. Nu. Simon Holst Tøgersen (12:44.046) Så det er nok også noget af det, driver det. Jeg har lidt spørgsmål i forhold til, hvad kan ellers drive det. Jeg har også lige tænkt ind i, at nogle gange handler ESG også om at starte med slutningen. Sådan lidt en floskel. Altså, hvorfor skal vi i med strategi? Hvorfor skal vi i gang med at skifte EAP-systemet? Hvorfor skal vi i gang med ESG? Det er fordi, er en eller anden, ikke nødvendigvis en gulerod, men der er noget fra inden af regnbogen et eller andet sted. Og det uanset om man er ung, det også på et eller tidspunkt, så bliver man op i årene som organemibig. Casper (12:55.817) Ja. Simon Holst Tøgersen (13:11.566) Og det ved jeg, Casper, du har jo stiftet bekendtskab mange gange. Nu er ikke bare værdien af ESG, men værdien af din virksomhed. Og der tænker jeg jo, uden at lægge ordene i munden på dig, men det ESG er jo mange af de elementer, som ligger nede i det datorum, som på et eller andet tidspunkt skal gøre, at du kan generationsgifte, eller du kan forsolge virksomheden, eller kan få nogle flere med indmesterer omkring IFO og hvad det ellers er. Og det er også derfor, vi skal lidt væk fra den der del, og det tror jeg, vi skal bevæge os lidt væk for her, fordi klar, man har en tendens til i logistikbranchen, landbrugsbranchen. Casper (13:25.641) Ja. Simon Holst Tøgersen (13:41.294) Og håndværkerbanken til, at det er E, der er kæmpe stor fokus. Og så S og G bliver lidt negligeret. Jeg skal nok komme til mit spørgsmål, men det det en gang af indflyvning. Og for at underbygge det statement, kan man sige, i håndværkerbanken, blev belyst meget i den sorte svan. Der domper vi bare jord af steder, og vi laver nogle ting under bordet. Og det har gjort nu, at det lige pludselig er fokus. Men der er også hele den her del, og det kommer vi lige tilbage til med. Der er også mange af arbejdskraft, og hvordan får vi tiltræk i dem? Casper (13:55.433) Pices. yes. En. Simon Holst Tøgersen (14:10.126) Hvordan ser du den, Casper, i forhold til hele værdis-sætningen af virksomheden? Er det noget ESG, altså hele arbejdet med ESG, hjælper med? Casper (14:21.577) Nu rammer vi jo noget, som håndværkerne synes er meget, interessant, og byggeriet synes er interessant. Altså det, er sket de sidste par år, eller lad os snakke den lille håndfulde år, det er, at der flere fonte, der har sat virksomheder op. Der begynder at ske en konsolidering i fuld gang. De køber op på håndværksvirksomheder, så bliver de lige pludselig også store, så ryger vi tilbage i edet igen. Men der er rigtig mange elementer, spiller sammen. Jeg tror både det, som lægger ordene i munden på Tinna, i hvert fald for min egen del, men... Når vi taler til det her med edet bare, fordi jeg gør den færdig, så mangler der en vision og en forklaring for, hvorfor det er, man gør det. What's the point? Jeg tror folk, det da fint, vil gerne efterlade et bedre miljø til vores børn, bare jeg ikke skal gøre noget. Så vi skal være bedre til at forklare det. Så når vi kommer over i gedet, og det der, jeg synes, det er rigtig, rigtig interessant, fordi det det, vi kan forstå. Det er lige pludselig noget med pengene. Det forstår vores kunder også, fordi de representerer en enorm værdi BNP-mæssigt for Danmark og for alle mulige andre lande. Så når vi kigger ned i digitalisering, kigger på, hvordan det kan hjælpe. 1. Vi skal ikke fælles mange træer, vi skal ikke skrive på papir. Vi kan sørge for, at det bliver skrevet i en app. Men så kan vi også begynde at lege med tallene, det bliver nemmere at få rødgiver på. som er i stand til at fortælle, at du skal gå i den her retning, du skal måske overveje det her. Det kan være en fortælling til både E- og S-et også. Og så er det hele det her med bogføring, fordi det er håndværket, omfattet af, og selv i Jylland bruger man også momsjøret, der hvor jeg kommer fra, og hvor endeligvis. Der er rigtig mange elementer, der skal være styr på, og det hjælper et digitalt system til. Vi skal være gode til at få de her ting ind. Vi skal være gode til at sørge for, at det de rette priser, de rette materialer. kan vi så forovervise nogle grocister om. Jeg kommer hele tiden lige tilbage til edet, fordi vi kan nærmest ikke tage ESG, uden at det rammer ind der. Men hvis vi kan få edet med ind på en fakturlinje på et materiale, så er vi kommet utrolig langt, for så vi... Convenience slår alt. Og så bliver det meget nemmere at være Gina, det bliver meget nemmere at være Simon, hvis er sådan, at grocisterne sørger for, og producenterne, at vi har det her, ligger på en materiallinje. Men ESG var det her, så skal vi kun ned til det, der hedder transport. Bum! Casper (16:43.561) Det er det, hvis du skal sælge din virksomhed, som en køber kigger på. Det er jo data. Det her er en virksomhed, er oplyst. Det ligger struktureret. De har sørget for, at det noget data, kan tilgå. Det giver mig en indikation af, at den her butik kan køres videre, selvom mesteren ikke er der længere. Det det, du får en god pris for i din virksomhed. Men det kræver altså, at Hvad skal vi sige? at værdien af virksomheden ligger på sådan en her, eller måske en, lidt større med en laptop, og ikke i 250 ringbind og firefettede sæde eller hvad. Altså, det nytter ikke noget, hvis du vil tælle en virksomhed som en golden contract. Og det interessante er jo så i hvert fald, vi har jo nogle kunder, er blevet købt af de her fonde, og når jeg har spurgt det meget, jeg har en baggrund, hvor jeg har købt og solgt virksomheder som rådgiver og sådan noget, men når jeg så spørger folk, hvad vil du gerne tælle for, og så giver de et tal, Men hvis de har brugt det digitale system, så ofte får du gange 2-2,5 i forhold til det tal, du selv bader om. Når det så bliver solgt til en fond, så er der andre multipler, kommer ind, fordi så geninvesterer du noget. så går du lige pludselig... Altså helt lidt otium, det ændres. Men det kræver, du har styr på data. For ellers så ved vi sgu ikke rigtig, hvad vi køber, og så står vi bare og kigger ned en møde af vandbytte. Ja, tror jeg svaret er overhovedet på de spørgsmål, men det her det er at optage mig en del. Simon Holst Tøgersen (18:11.758) Det gav god mening og vi kommer lidt tilbage dertil, fordi en anden anekdote er, at jeg har arbejdet med en mindre muraviksmid og lavet en ESG-rapport til dem. De havde aldrig troet, skulle i gang med ESG, fordi det var business as usual. 80 % private og 20 % taget bagved. På et eller tidspunkt kunne de godt mærke, at det var svært forfærdeligt at lave en budgeteret forecast med herfra Jensen hele tiden, fordi de ved aldrig, hvornår der skal være en ny mur og ny væg. Så ved at skifte fokus, kunne godt se, de skulle have nogle nye, at skulle styre på værdikæden i forhold til den data, ligger der. Hvad er det for nogle produkter, hvad er med materiale, er med når de skal bygge for kommuner og større virksomheder. Det der var særligt interessant, det der var det første rapport, ligesom gennemgik de her målepunkter, gennemgik den tekst, var. Lige på var det sådan en aha-oplevelse, der gik op for dem, fordi de var sådan, de var jo hele tiden troet, at det var bare... Casper (19:08.073) Ja. Præcis. Præcis. Simon Holst Tøgersen (19:11.246) nogle tal i forhold til CO2, men der var også en hel perspektiv i en ok-angstionitet. Det har altså noget at sige, når man skal handle med en murviksimhed, eksempelvis. er generelt, sidder alle steder, men det også flere og flere af deres kunder, der inspireret ind til det. Hvis de skal have dem som revendører, kan ikke bare være svindendør. Så er der altså er syge fra at være det klart, og sådan en branche, det kan man altså ikke sige ret op på den lignende med timepris. Det er da bare en trivsel til frihed, fordi det er også med til tiltrække anden arbejdskraft. Så lige pludselig var det sådan en ok- Hvordan kommer vi videre? Hvad kan gøre, det faktisk retter til en sandsynligt arbejde med? Kan vi ikke på at indarbejde det som en del af vores måneder? Så det det jeg også gerne vil prøve. Nu er der selvfølgelig meget på centraldelen. HK E. Og det også det, skal prøve sådan at vente. Men ESG er jo ikke kun E. Det tyrer man meget til i de her brancher. Men jeg ved, Tinna, at du har jo meget stor kærlighed til i hvert fald S'et. Som jo er måske en lidt undervurderet øvelse især i det branche sådan her. Fordi vi kan ikke ansætte nogen for det svært. Casper (19:44.945) Mm. Nu Simon Holst Tøgersen (20:07.342) Så bliver det sådan lidt et narrative, der ingen der kan, det kan vi ikke. Men kan man gøre nogle ting, for at vi kan det? Kan du ikke prøve at lidt ord på S'ets betydning i branchen, og hvilken har nu, og hvad det egentlig bør have af betydning? Jo, altså jeg synes, det som jeg synes er allermest spændende ved at arbejde med SG som metode, er jo, at tingene gennsidigt påvirker hinanden. Så hvis vi for eksempel skruer på biodiversiteten on-site, Casper (20:35.465) Det Det Simon Holst Tøgersen (20:35.854) så bliver medarbejdere, de kommer i højere trivsel. Vi ved, naturen har en positiv påvirkning på os. Vi ved også, at medarbejderne tænker, det her er en fed arbejdsplads. Det vil jeg gerne være en del af, fordi de tager ansvar. Når vi arbejder med G-et, kulturledelsen ligger i G-et, fordi det er et ledelsesmæssigt ansvar. Så det tager jeg også ind i at sige, hvis vi skal arbejde med medarbejdernes trivsel... Så skal vi også arbejde med kulturledelsen i G-et og professionalisere. Det er jo virkeligheden det, jeg ser flere virksomheder gøre, og det de får noget ud af, er at professionalisere på G-et. Så det jo bare en lidt anden måde end at sige det på, som en du lige ikke overkaster. Men S-et har jo de her snitflader. Det handler om, at har mangel på arbejdskraft. De nye generationer kommer til at have nogle helt andre krav og forventninger til deres kommende arbejdsplads. Casper (21:03.689) Hmm. Ooh. Simon Holst Tøgersen (21:28.494) Så når vi går ind, arbejder med S'et, arbejder med sygfravær, trivsel på en operationel måde også, hvor vi kan sige, hvis vi laver en trivselsindsats, hvordan påvirker det så sygfravær? Hvis vi nedsætter antallet af arbejdsulykker og arbejder benhårdt for det, hvordan påvirker det så sygfravær og trivsel? Så det er jo de her kontramålinger og den her operationalitet, skal have ind, når vi arbejder med det. I sidste ende gør det bare, at en virksomhed kommer til at fremstå super skarpt, tage ansvar, og kan tiltrække de dygtige medarbejdere fremadret nu. Det er jo mega gode pointe, for jeg tror jo, at mange også har startet i branchen, uden at have den største, og det giver jo god mening, den største forkroemede strategi. Man har en mestre, som ansætter med lærerling, så i pludselig buder det, det er vokst eller roligt, er man måske i tid på tidspunkt, og der er god forretning i det. Lige pludselig begynder man at have den der konsulent-tætgang, hvor man styrer sine medarbejdere. Casper (22:11.049) Nu. Simon Holst Tøgersen (22:25.262) Hvornår er noget at lave, hvornår er ikke noget at lave. er jo sådan at man bruger forskellige systemer, digitale systemer, forhåbentlig på et eller tidspunkt. Det er klart, at for at det også skal ud at leve, så skal man også finde ud af, hvad man gerne vil som forretning. Har man en idé om, man skal sælge det på tidspunkt, har man en idé om, at det skal drift, jamen det også er alligevel en almindelig drift, hvor vi bare skal role derud. I 10 medarbejdere kan hurtigt blive til 8 eller 7, der nogen, siger op, nogen vil noget andet, nogen er syge, nogen går op pension. Casper (22:41.129) Det er ikke ny, ny, ny, ny, ny, og ny, Simon Holst Tøgersen (22:53.038) Så man er nødt til hele tiden at i tanke om især på S-delen, at hvordan kan vi tiltrække arbejdskraft? Hvordan kan vi tiltrække kvalificeret arbejdskraft? Skal vi til at synliggøre, at vi tager elever eller lærer længere ind? Skal vi til synliggøre, at vi har trægt praktikanter ind herned fra folkeskolen for at give dem en snooze til? Det var jeg selv, da jeg var i folkeskole, jeg troede jeg skulle være tømmer. fandt ud af, at mine hænder var ikke helt skruet sammen, men jeg var der i hvert fald for at finde ud af, hvad det var for noget. Casper (23:10.633) Ja. Simon Holst Tøgersen (23:19.086) Altså at undersøge nogle af de her ting, og så er der jo også mange der siger til mig, hvorfor skal vi undersøge medarbejderskrivelsen, det der jo ingen der gør. Så er det jo der det bliver særlig interessant, hvis der ikke er nogen der gør det, hvorfor gør du så det ikke? Så nogle af de her ting. Jevnes advokat i det her, er jo altid i brancher hvor at ed er sådan lige den i fedet eller den største. Så det er jo det man skal... Man fokuserer at købe materialer, der koster 3 kroner mere på kiloet. Vi have mere CO2-vendige transporter. Vi skal ikke have så meget pap og plast. Det er jo efterhånden ikke gratis. Det er heller ikke gratis. Det heller ikke billigere. Så det er jo det, mange siger til mig. Hvis vi skal gøre noget på S-delen, hvor skal vi sende regningen hen? Hvor er det, vi skal fokusere hen? Så godt tænk mig at høre jer. Opbliver I ikke også til det, at ... Casper (23:50.793) Nu. Simon Holst Tøgersen (24:11.63) at de tæller forståelsemåltejn, det er godt det du siger, men det koster noget, hvem skal betale det i sidste ende? Har du oplevet det, Tine? Mange gange. Det er jo hele den her snak hele tiden om, vi har kun ét sted at lægge udgiften, og det er på prisen. Så vi kan jo argumentere for, hvordan man som virksomhed, når man bruger ESG, og når man arbejder med at professionalisere sine forretning, bliver mere konkurrencedygtig, kan tiltrække bedre arbejdskraft osv. Men hvis prisen bliver for høj, så bliver det jo lige pludselig også et negativt konkurrenseparameter, eller hvad man skal sige. Og samtidig så er der kæmpestor bevidsthed om også dynamikkerne på det interne danske marked, men også i forhold til det globale markedet. Når vi arbejder så voldsomt med det her, som vi gør, og vi er nødt til at lægge det på prisen, så svækker det vores globale konkurrenseevne. Så der er hele den her prisdynamik asvær. Casper (25:04.617) Pas is. Pas is. Simon Holst Tøgersen (25:10.158) Jeg er slet ikke i tvivl om, at når du gør det her på sigt, og du ruster virksomheden til at stå stærkt, være professionel, kunne købes. Hvis man står gerne ved at sælge sin virksomhed, og der står en, gerne vil købe den, men vedkommene skal låne penge i banken, så kan vedkommene ikke få lov til at låne penge til en forretning, der ikke er compliant, der ikke arbejder med det her. Og der er det jo skærpet helt på den nye banklov, nu her ikke. Casper (25:36.109) Ja, please. Det var meget vildt. Simon Holst Tøgersen (25:38.03) Så der er noget med pris, og der er noget med hvor vi skal ligge det, men på den lange bane kommer det her til at sætte sig i et eller format på bundelinjen også, når man arbejder gennemgående med det. og det er god pointe, fordi helt karikeder, jeg har set flere steder på LinkedIn, men det siger, at USA de er innovere, og Kina kopierer, og vi regulerer. Så det er jo også at finde ud af, hvor skal regningssættet hen til, skal noget hent til, hvordan er det forretningsmæssigt. Casper (25:56.873) Nu. Nu. Simon Holst Tøgersen (26:06.574) Og det tænker jeg også, du har nogle inputs til at kasse på i forhold til hele værdien af sådan en forvirksomhed. Hvad gør man, når vi sidder og snakker værdi? Jamen nu putter vi en masse omkostninger på. Giver det noget ind i sidste ende, ligesom når vi er lidt for brughølet, bliver i håndværket, terminologien, at jeg er håndværket dem i dag, ikke simpelthen. De er ved at faktisk bygge en mur. Men bliver mit hus så mere værd? Altså det det spørgsmål, de jo også stiller sig selv. Så ved kommer dag. Casper (26:27.009) Med det antal håndværker du løbende har hjemme ved dig, så er det ikke noget med at hvileholde. Nej, undskyld. Jeg sidder jo bare nækker, og mit hoved er ved at af. Jeg er fuldstændig enig med det, siger. Fordi jeg synes, edet får lov at forstå, og fylder nærmest for meget. Jeg synes jo egentlig, du med din historie med den lille mur, eller mellemstore mur, fortæller det rigtig godt, at når de først bliver taget i hånden og får forklaret, hvad verdien er. Nå, ja præcis. Og jeg synes jo, så tog vi så GE'et bagefter, og så kom vi så til midten, som jeg jo synes, er noget af kernen. Og det handler om ledelsesdelen. Eller ikke, har undskyld, det er jo society at tage det ledelsesansvar, som de har i samfundet også. Og så rykker vi tilbage til GE'et igen. Det starter der, at de skal ud og være at en bevidsthed om, hvordan jeg får skabt en god virksomhed. For så kommer det ikke kun handle om pris. Så handler det om, hvordan jeg får skabt en god kultur, hvordan jeg holdt fast i mine medarbejdere. Vi skal lige huske på håndværker som udgangspunkt. er også nogle der landstækkende og pan-europæiske og alt muligt andet. Jeg bevåger den påstand, 90 % af danske håndværker arbejder inden for en radio, som mellem 20 og 40 km af hvor de bor. Så det er lokalt. Så det der med at... Jamen Jens Arne, han er en fiktiv person, hvis man skulle være 25, hvad hedder det? Han arbejder stadigvæk nede ved Simon. Han er ansat i Simon. Det har han været siden 25, og med Simon har man været en sød dyr. Der ligger jo marketing også. Så hele den der med, at det er rart sted at komme. Hvis det er sådan, at han har mesteren, han var også kollegiæsk, og de skifter alle sammen, og der er ikke nogen, gider være lærerlængder. Okay, han skal sgu nok ikke lave noget på mit hus. Så der ligger rigtig meget i det. Vi kan se fra vores del, nu er vi ved at i gang i 15 år. Der er sket et skifte, så flere og flere får en professionel bestyrelse. De har ikke tantebestyrelsen. Det lyder forkert, fordi det sjælt tanten, sidder der. moren og faren, søsterbror eller ungdom. Det kunne selvfølgelig også være en tante. Men det en familie. De hygger sig, og det de skal ud af det, at de kan trække den der forgås fra eller middag. Det også være, de er ude ved med bogføring igen. Casper (28:48.777) Hvad hedder det? Men Hvalnus er jo en virksomhed, som valgte, den bestyrelseskudskaben er din. fordi der bliver også nævnt et ord her, det hedder jo fokus. Jamen, det vi har fokus på, ofte det, bliver gode til. Sådan er det jo med os alle sammen. Så hvis vi nu har fokus på, at vi skulle vide i Simmons murforretning, at vi skulle være gode til at bygge typhuse eller bygge læmur. Hvis det er skal være gode til. Så bliver vi nok rigtig gode til det, men så får vi lagt en strategi om, så vælger vi altså en hel del andre ting fra, for så det her, skal lave. Så den der ledelsesmæssig del, så bliver det lige pludselig fokus kommet væk fra, hvad koster det, hvor skal jeg lægge det hen? Nej, det du får fra mig og Simons murforretning, det er de bedste lægemure i hele Jylland. Nå, men så er det faktisk ikke så vigtigt, men jeg skulle fortælle 5.000 mere. Altså, så jeg er fuldstændig enig med jer. Men det handler jo om, vi skal være bedre til at fortælle. Måske endda er der nogle, har flest hjernet på skulderne, nogle der hedder lovgiver eller andre, der er bedre til at fortælle, hvad er det, får ud af det. Det ikke bare en byer, det vi trækker ned overhovedet på jer. Og så er der nogle andre, det er jo så vi tre ombordet her, der skal være bedre til at gøre det nemt for dem at rapportere. Fordi det er den næste del. Fordi det kan vi ikke forvente, at de bare kan. Og det de digitale systemer, der ligger ved mig. Og så skal være nogen, er rigtig gode til at forklare dem det. Og så sender jeg bolden tilbage til jer. Simon Holst Tøgersen (30:18.414) Nej. Det så fint. Casper (30:18.985) Så jeg synes, at de der ed kommer til at fylde helt enormt meget for vores kunder i hvert fald. Og de siger, hov, det har jeg heldigvis ikke omfattet i år. Det kunne du godt være. Jeg arbejder lidt for ham, den store derhenne. Nå jo, så er du faktisk nærmest omfattet. Og ham, når bruger. Så ligefør er der lyst til at sige nej til de opgaver. For kan ikke gennemskue, hvad det er, skal. Det ikke nemt. Det ikke tilgængeligt. Så jeg tror... Simon Holst Tøgersen (30:26.702) Hmm. Simon Holst Tøgersen (30:43.086) Mmm. Casper (30:48.393) Kommunikation, kommunikation. Og så hjælp til at få skabt det der fokus, når Tine er ude og tale med nogen, og du er Simmeren. Så de får sat lupen på det der vægt. Simon Holst Tøgersen (30:58.446) Tidens han har hånd i vejret. Jeg har oplevet for mange gange, at virksomhederne derude er blevet efterlagt på prøm i det her arbejde. Så får de genereret en generisk rapport, som de ikke nødvendigvis kan genkende sig selv i. Casper (31:01.481) Ja, ja. Simon Holst Tøgersen (31:24.75) tager ejerskab over, fordi det jo bare en beskrivelse af dem, er lavet udefra. Og så får de et eller andet Excel-lagt med 100 linjer, og så skal de selv regne ud, hvordan de minimerer deres CO2-udvedning per linje, men de ved ikke engang, hvordan de skal komme i gang med at gøre det. Så det er så vigtigt, at de bliver taget i hånden, fordi det her, ikke deres kernekompetence. De er i verden for at løse deres kerneopgave. Casper (31:33.801) Ja. Nej. De forstår ikke, hvad der står i linjen. Ja, præcis. Jeg er helt en. Simon Holst Tøgersen (31:54.062) Og jeg tror også, er vigtigt at sige, at det er en kompleks dagsorden, og at der er nogle ting, hvor det ikke altid lige hænger sammen eller spiller lidt imod hinanden nogle gange også, og så må man jo tage nogle prioriteringer. Men i bund og grund, så de lokale håndværkervirksomheder, du lige talte om, de har et vanvittigt flot lokalt engagement. De støtter de lokale foreninger, brugsen i lokalområdet. Casper (32:16.733) Ja. Simon Holst Tøgersen (32:23.822) flere flere tager f.eks. folkeskoleelever ind, som er lidt trætte af at gå i skole. tager et enormt lokalt, socialt ansvar. Så de gjorde så meget godt i forvejen, så det der, vi skal starte. Simpelthen for kort lagt og beskrevet, hvad alt det grue gør. Hvor er det, så I kan blive bedre? og lave handlinger. Og så er det vigtigt, kan jeg tage for munden fuld. Nu det næsten floskel og kent andet orde i den her verden, men elefanten i bider. Hvor er vi nu? Få det beskrevet. Hvor vil vi gerne være bedre? Som joet skal være i tråd med. Hvor er det vi forretningsmæssigt vil udvikle os hen og have fokus på? Og positionere os? Og hvordan kan vi så ligeså stille bygge ovenpå en bid af gangen? Casper (32:52.737) Mm. Casper (33:03.241) Jeg er fuldstændig enig i, jeg vil faktisk gå så langt til at sige, at S'et er det, som håndværker skal bekymre sig mindst om. Men de ser det jo som... Altså for det første, jeg tror... Simon Holst Tøgersen (33:15.662) Casper har en fed gær i vejret, sige. Casper (33:31.721) Nu taler jeg bare generelt, selvfølgelig er der nogen, allerede er bevidst om det her. Men der er rigtig mange håndværksmester, som egentlig ikke synes så langt, at er jo også, vi jo, jeg jo bare håndværker. Ja. Altså, jeg plejer at give en sådan en lille analogi, at når der er en overvismand eller overvist kvinde, der skal fortælle, om det går godt eller skidt i Danmark, så er der som regel to skærme. På den ene skærm, der er kræner, og på den anden skærm, der mænd og kvinder med hard hats. Så byggeriet og håndværket i hele taget har en enorm betydning for hele vores samfundsstrukturer. Og det kommer tilbage til det med det offentlige, det er jo det paradoxe. Det offentlige regeringen kan putte penge ind i offentlige projekter, uden at det er lovlig statsstøtte, og så ryger pengene videre ud til de lokale håndværker. De lokale håndværker er vanvittigt dygtige til at trække ind, som du siger, Tinna, for de unge engagerede. De er engageret i... Det er altid deres logoer, sidder nede i sporentallen. Og i den dur der. S'et, som jeg ser det, er faktisk den mindste bekymring. G'et er de begyndt at have med, men de bliver bare så bange, når de ser de der tre bogstaver sammen. Fordi der er ikke nogen, der tager tid til at fortælle dem om det. Og de er ikke bevidste om, hvis du spørger mig. Der vil sikkert være nogle kunder, ringer til mig, når de har lyttet til det her. Og så siger, hvad fanden mener du med det, undskyld det er hvad andet. De er ikke bevidste om den enorme impact, har på lokale samfund allerede i dag. Jeg er meget, enige. Jeg glad for, du siger det. Simon Holst Tøgersen (35:07.31) Det er nogle sindssyg gode projekter. tror, det er jo sjovt, når man skal drive altid nogle nye tiltag i verden, så er det jo altid med lov først, fordi så det noget, roler. Vi ser dengang CSID, så blev det virkelig helt store og nye. Så kom bussen, Omnibus, og så slå den hele i Elsov og folk sådan, at så kan det være deegyldigt, kom udvidet producentansvar. Det er jo ikke bare lov, det er simpelthen også, når man skal tage penge for. Så er det virkelig også vigtigt. Casper (35:24.777) Ja. Casper (35:30.857) Ja. Simon Holst Tøgersen (35:32.302) Og det er jo sjovt, hvordan vi er som mennesker, fordi man kan se på hvordan man siger ESG er jo et styringsværktag, som jeg tror du vil nævne i starten til, når i forhold til at drive din virksomhed troværdig. Altså vi kan se, hvis man har fokus på det, er der folk nok ikke rødt i sort og svær en, eller best, eller hvad, og andre er mere troværdige mod deres egne principper, og det nok heller ikke rødt den vej. Så det er nogle af de dele, og man kan sige, skal der virkelig lov til at drive troværdig virksomhed, eller drive de her ting. Så det jo mange strategiske elementer. Og så er der nævnt ESG-rapporter også. Nogle gange kan så... Gør det næsten også helt ondt på mig, jeg skal kigge bare lige og en hurtig ESG-rapport. Eller kan vi ikke bare lige lave noget generisk? For det er sådan lidt... Og man kan jo heller ikke lave en hurtig årsrapport. Fordi der ligger også noget bogføring til grund for, at der noget data, som skal op, og så skal det kigges igennem. Og især hvis det revision, så skal der laves nogle handlingforslag, hvis man skal beslutte, om den her virksomhed kan gå i forvejt. Det samme er lidt her. Og man kan sige, hvis man bare gerne vil have en hurtig rapport, og man ikke tager stilling til det, så lad mig lave en rapport. Så begynder jeg arbejde med de her... politik og de her adfærd, noget af det her først, og så når I føler, at I har skulle noget at det i, også undskyld mit franske, så kan I vise det. Så kan I vise frem, at vi kan have de her ting samtidig med at I vise noget på fodretbanen og homerklubben, at det er altså murvesteren i byen. Så er man midt og midt stolt af det. Så er det ikke bare et eller andet, vi har nogle lånede ferier, for man skal også passe på, hvad man skriver i dag. Men det bliver meget nogle gange, skal bare lade noget ESG-rapport. ESG-rapport, det er det, driver det. Det nok mere ESG-rapportering, og det er noget andet. Casper (36:53.897) Det er det ny, og det ny, og og en ny, og ny, ny, og det er ny, ny, ny, Simon Holst Tøgersen (36:59.15) Fordi det når vi kan løre løbende, hvor vi kan ændre og justere på tingene, så er rent strategiske for at bygge på nogle af de her ting. Vi kommer lidt til hvad vi tænker vi kan gøre fra nu af. Bare lige sådan kort opsammel. Nu har vi været lidt igennem hvad er modenhed på den her branche. Men det er sådan lidt ikke hip som hub, men der er sådan en skalering. Det har jeg lidt spørgsmål til. kommer lige om lidt. Den anden del det er... Hvad er det, de kigger ind i? Der er en kæmpe liste, jeg tror også, vi har fået nævnt. Vi har nævnt lidt i flink. Der er det udvidet producentansvar, som når man køber varer inden for udlander, hvis man tilgængeligt gør affald, eller skidt materiale i Danmark, så bliver man på at lade gebyer. Der er bankkrav. Hvis vi skal have udvidet sin kassekredit, så skal man have udvideret sin ESG-risici. Der er... Krav for dine kunder, krav for intercenter, værdisætninger af virksomheden og det at have og andre ting. Så der er rigtig mange ting man kan tjekke af. Så sidder man nok og tænker nu for vi overhovedet kan sende første fakturer. Det ikke der vi skal hente, men det bare for sige hvad er license to operate. Lidt tilbage til mit spørgsmål. Altså modenheden i branchen. Der lytter man lidt til, siger, der er nogle der er fokus på dem, det lidt de store. Så er det de mindre. Er det meget størrelsesbetinget i branchen, om man skal lave noget ESG eller skal hoppe på ESG eller er det først når man bliver stor? Eller hvad tænker du til det? Jeg tænker, at det giver mening for stort set alle virksomheder, hvis man sidder en mand på et kontor, så er måske ikke der, man skal lægge alt sin energi. Men altså ikke nogen regler uden undtagelsen. Jeg synes, vi har haft nogle mindre igennem, hvor de sidder mellem 7, 8, 11 ansatte. Hvor de virkelig også har skabt værdi og netop været med til at professionalisere forretningen. Og som jeg tænker er gået forrest i deres størrelse. Så de er der, og det er faktisk nogle af fedeste arbejde nede. Fordi de har virkelig hjertet med sig. De har taget en beslutning om, vil det her. Vi er åbne. Hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad kan det skabe for os? Og har også måske... Simon Holst Tøgersen (39:13.838) Jeg ikke stødt på en håndværkervirksomhed endnu, som ikke føler et enormt ansvar. Måske ikke lige sådan for at skulle redde hele planeten. Det ikke der vi er. Men for at sige, at min medarbejdere har det godt, at bidrage til lokalsamfundet osv. De er faktisk enormt ansvarlige. Og jeg tror, at ordet bæredygtighed er jo også ved at være totalt udvandet og svært at forstå hvad det betyder. Men hvis vi kan tale ansvarlighed. Så det handler om at tage ansvar på mange parametrer. Men jeg har bestemt set, at det har skabt virkelig noget energi og noget momentum i de mindre håndværkervirksomheder også. Ja, også klart, hvis man har en idé, når man starter, om vi ville gerne være 10, 20 og 30 på et tidspunkt, så kommer der nogle compliance-ting, kommer også noget tiltrækning af arbejdskraft, kommer noget, så kunne det være en idé at tænke nogle elementer inden start? Casper (39:45.033) Mm. Casper (39:56.137) Mm. Mm. Mm. Simon Holst Tøgersen (40:07.534) Og jeg har godt tænkt mig at skyde bolden op, jeg kan kaste på, fordi du engang fortalte mig en analogi om noget I kan se, er to unge gutter, starter. Så går det ikke lang tid før, at de er 75. Jeg ved godt, kan være kajakeder sagt, men det går ikke lang tid før, at de vokser. Og det er jo nok også uden at lægge årene for meget i munden. Så derfor bliver jo selvfølgelig lidt relevant for alle. Men hvad tænker du i forhold til, hvornår det er relevant at begynde at tænke de her elementer ind i virksomhedsrejse? Casper (40:33.545) Det er jo godt spørgsmål. Det er det, og det er jo supersvært. hvert fald har jeg sagt det der med. Jeg havde en dag et visst konkret eksempel. Det jo ikke alle, starter to. Men jeg starter måske lidt et andet sted. Hjemme de sidste 100 år eller mere, så er håndværk, byggeri, af nogle af dem, starter flest nye virksomheder. Det er ikke biotech eller IT eller et eller andet. Det er håndværk. Ja, så kan man sige, APS, var håndværkeren, fandt det er prøver skulle. Men det er ikke der, det kommer fra. Og der er rigtig mange, går ned, men det er fordi, ikke har styr på de der ting. De har styr på, om det var bogføring eller momsen eller et eller andet, fordi de ikke er uddannet i det. Til gengæld, danske håndværkere er uddannet til faglighed. Jeg ved ikke, om jeg har prøvet at deltage på DM i Skilts. Bare aktivt ud at se det. Jeg er på... Og så undskylder vi lige til, hvad er den. Men over, hvor dygtige det er. Og der har været Euro Skills i Danmark her sidste år. Det er fantastisk at se, hvad man kan med håndværk. Men de er bare ikke uddannet, har drivet en forretning. Vi i min uge, tager blandt andet ud, vi er sponsor på skills og sådan noget, men vi underviser faktisk. Det gør vi helt gratis til at lære hver års skoler. Der underviser vi, for at de skal se, er digitalisering, hvad er det her, kan. Fordi jeg er fuldstændig inde med Tinna. De er allerede skide gode til at tage ansvar. De tager meget mere end de selv er bevidst om. Jeg ville jo elsker, hvis Tinna og Simon kunne komme ud og fortælle en masse virksomheder om at start med at fokus på S'et og på G'et. Og så sige hvad I allerede er gode til. Så er der nogle ting vi skal arbejde på omkring G'et. De gør det ubevidst. Håndværker er jo menneskeforretning. Det people business. Det jo det de er. Vi siger faktisk, at vi er skabt af mennesker til mennesker. Det det, laver. Og det her er en menneskefaret. Jeg plejer at bruge en anden analogi. Simon, har du været venlig. at nævne, gør det selv. Der er jo ikke nogen BVS'er, kan fikse Simon's luk hjemme bag computeren. Man bliver nødt til at komme derude. Man bliver nødt til at gøre det. kan ikke sidde. Jo, en gang kan du måske bygge en mur. Men så er bare en dum mur. er ikke... Altså, en robot eller et eller andet. Men det er mennesker, det her. Og det det, skal have fat i. der, hvor Tinna kommer ind og skal sige... Casper (43:01.065) tale med dem om, I egentlig allerede er gode til. Men når vi siger tre bogstaver ESG, så ser det, kigger på en uoverstilig væg af ting, de skal. Så jeg kunne godt tænke mig, i stedet for at vi altid taler om ESG-rapportering, så ville vi sgu tale om ESG-forklaring. Så det der, vi egentlig starter at få dem med på formen. Fordi i stedet for at de føler, siger, at de skal ikke, så sidder de deep duck and dive. Hvis vi siger forklaring og siger, prøv det er ikke noget, skal være bange for. Det er faktisk en madspiller til jer. Det er ikke et ben-spænd. Simon Holst Tøgersen (43:14.094) Mmm. Casper (43:31.561) Lad os komme i gang og så stille og roligt se på, det er. så sige, fordi selvfølgelig er der også noget med en omkostning, særligt hvis de er mindre. Sige, hvor dyrt er det? Jamen, det er noget, kan få på abonnement. hvad ved jeg? Men det kan også være, er bestemte webinars, man kan deltage i eller noget. Men det handler om forklaring, forståelse, det handler om at skabe tryghed. Fordi en del af de her, og det er sagt med størst tænkelige kærlighed, der er en overrepsentation og overblændenhed i bygget. Det er bevist, det er statistisk. De har faktisk brug for at vi forklare dem. Jeg plejer gerne at sige, at jeg er god til at gå i skole. Men det nok bedre, en mur, bygger mit hus. Så lad os gøre det, er især gode til. Men lad os klare det og bygge deres fundament til, at de kan stå på toppen af ESG, og i stedet for at de føler løbpanden mod en mu. Det er ikke et skarpt svar på de spørgsmål, men jeg synes jo tidligere, at vi kan træne folk i at sige, at der er både noget, hedder mums, og er også noget, hedder ESG. Der ikke noget det her, er farligt. Det er nogle bestemte regler og nogle ting, vi skal igennem. Det svarer lidt til, om du har højere biblik i trafikken, eller du skal holde for rødt lys. Simon Holst Tøgersen (44:24.27) Mm. Casper (44:43.721) Det meget simpelt, men vi sikre for at fortælle det. Vi byder alle sammen tævet igennem det. Der er selvfølgelig også nogle, kører uden kørekort. Men de fleste har, når de er 17-18 år, taget et kørekort. Og så er lært færdseltræner, og så må de sætte sig ind i en bil. Det synes jeg, skal prøve at få en anden dialog om det der. Omkring, om vi så kalder det ESG eller hvad vi kalder det. Simon Holst Tøgersen (44:44.814) Mmm. Casper (45:06.761) Ja, det var jo mig 2 cents. Simon Holst Tøgersen (45:06.958) Det er godt, at den gamle advokat kommer frem der og taler kørekorter og lovrammer, så vi kan sæbe den analogi. sidder vi fris på. Perfekt, vi har været rigtig mange ting igennem, og tiden i den ild er altid afsted i godt selskab. Jeg har to spørgsmål tilbage. De står så ikke lige på, men de ligger lige herinde i hovedet. Og det er to spørgsmål med to korte svar. Det første spørgsmål er... Hvad jeg gerne vil have i sætter to-tre ord på, eller tre områder på, det er, hvilke udfordringer er der for Håndværkerbanken i forhold til at komme i gang med ESG, sådan på den lidt længere bane? Du kigger på mig, kan jeg selv? Ja, starter her. Casper (45:52.553) Altså... Simon Holst Tøgersen (46:03.118) Jeg synes egentlig, jeg kunne godt tænke mig at komme ned på et lidt mere konkret faktuelt plan, fordi der ligger nogle udfordringer. Fordi en ting er jo modenheden, som vi jo... Al forandringen tager tid. Sådan er det bare. Og jeg synes faktisk, er sket sindssygt meget på tross af Omnibus. Bare det sidste års tid. Så tingene har rullet videre, selvom Omnibus lå at trude lidt hen over hoderne på os. Men sådan helt faktuel, konkret, så er der faktisk nogle udfordringer for, at de kan lave handling og omstilling. Og en af dem er selvfølgelig forståelsen af det, jeg vil meget gerne tilslutne mig, at kan vi komme ud og uddane de kommende håndværker, der stifter virksomhed, til ligesom at have styr på den basale forretning, så vil det være et rigtig godt sted at starte. Det er sindssygt, hvor mange procent af virksomheder, lukker efterår, efter de er startet, flere brancher. Men kan vi prøve at hjælpe dem til, at det ikke sker, men til at de faktisk står stærkere fra starten af? Det er et godt sted. Eller sådan konkret faktuelt, ser, lige nu har vi en virksomhed, vi arbejder med med 50 ansatte. De har 42 biler i bilflåden og tre lastbiler. Og lige nu giver det mening at omstille til eldækning generelt ID Buzz. Altså alle håndværkerne på Djursland kører ID Buzz. Det er tæt på. Der er gået inflation i den. Og det jo fordi, de kan se en direkte besparelse i CO2 udledning, men også på økonomien. Så det er bare fornuftig forretning. Men hvad så når, at vi skal transportere tunge køretøjer og maskiner ud på byggepladserne? Så kan ellen ikke trække det. Så der er nogle ting, hvor at Casper (47:38.569) Ja. Ja, prøv lige at Det er trækning, hård hård trækning, trækning, trækning, trækning, Simon Holst Tøgersen (47:54.382) at markedet har ikke lavet de der innovative løsninger, som kan du hele vejen rundt. Og så må vi kigge på, skal vi starte med at skifte tre elbiler i kommende regnskabsår? Og så det der, laver konkrete udregninger på, hvor meget CO2 kan i spare på det. Hvis I skifter tre af dem. Og alt efter hvilke I skifter. Ja, jeg tror... Casper (48:10.596) Ja. Simon Holst Tøgersen (48:22.798) Jeg synes, jeg havde en mere. Det kan være, at den kommer til mig, så byder jeg på banen igen. Men der er sådan nogle konkrete udfordringer, hvor det er... Jo, nu kommer jeg i tanke på blandt andet. Og den er faktisk væsentlig i forhold til producentansvaret, som ikke virker efter hensigten. Jeg har flere flere, taler om, og jeg hører på venrørene, at de faktisk begynder at bestille emballager fra en dansk producent. Casper (48:49.161) Mm. Ja. Simon Holst Tøgersen (48:50.382) Fordi så skal de ikke selv bange ud. det vil sige, at det emballage, så forener over landegrænsen, som de skulle have rapporteret på, det ryger til genanvendelse i PAP. Men så ryger hele humlen hele mening med producentansvaret og emballageforholdningen, at vi skulle reducere mængden af emballage. Det kommer ikke til at ske svært imod. Så der er sådan nogle konkrete faktuelle ting, der kan være lidt sværere at ind og arbejde med. Og så i forhold til Ambalatiforgen, skal jo ikke være en politisk podcast her langt frem, men der er jo også noget i forhold til utvittighed på, er det, der er gældende, hvad er det, ikke er gældende, hvordan er priserne de rigtige, vedtage en på glas, for det virker til, at nu bliver det 30 % billigere, og nogen får penge tilbage. Så det jo klart, at man også kan virke som noget omstille sig på, at nu kører vi. Så der er noget uklarehed. Tak. Casper (49:16.841) Nu er høj høj høj høj høj Simon Holst Tøgersen (49:39.95) Tinna, det, Casper, nu fik du lige lidt tid til at tænke dig om. Så nu må vi høre, du bare siger, jeg er enig i det hele, eller om du har lidt andet på tapetet. Casper (49:49.845) Og jeg takker Tinna for, at hun tog ind forholdet. Hvad hedder det, startede? Og i højt synes jeg, at det der, ved Tinna meget mere, end jeg gør. Og jeg sagde meget enig. Simon Holst Tøgersen (49:53.518) Ha Casper (50:02.185) Og så vil jeg tage fat med, som Tinna sagde, til at starte med, at hvis vi siger ESG, handler om handling. Og hvis jeg citerer det korrekt, det skal være meget mere end en rapport til Skrivebordskuffen. Og det tror jeg er vigtigt, hvis vi skal engagere håndværkerne i det, og det synes jeg, bliver nødt til. For mig handler det altid om, jeg plejer at sige, at vores kunder er som udgangspunkt, ikke tekstsærvigt. Det er vores udgangspunkt. Og det ikke fordi, at jeg skal tale dem med eller noget som helst tvært imod. Igen, de skal meget hellere bygge mit hus end jeg selv skal. Men vi er gode til IT. Det det, vi skal være gode til. Og så skal vi være gode til at skabe tryghed. For mig handler det rigtig meget om tryghed. Handler om at skabe den tryghed. Afmystificere de der tre bogstaver. Sørg for, at de bliver nysgerrig på det stedet for. Og det er med den der forklaring, tror jeg. Undskyld. Fordi hvis vi ikke får skabt trygheden, så bliver de alle sammen til en strus. Og så får vi ikke gjort noget ved det. Det jo ikke noget, hvis jeg lige klikker hældene sammen tre gange, så forsvinder det. Det kommer ikke til at ske. Det er her det er kommet for at blive. Det vil være første gang i historien i hvert fald, noget lovgivning bliver trukket tilbage, fordi det er noget lort. Og det er ikke noget lort. Det er vigtigt det her. Men vi skal bare sørge for at få det forklaret og få gjort det tilgængeligt. Tryghed og tilgængelighed, det tror jeg er noget af aller vigtigste. For os, fordi det er så teknikken, vi skal jo være med til at skabe et overblik. Jeg plejer gerne at sige, at convenience slår alt. Hvis det er nemt for håndværkerne, tjener jeg, at vi skal lige have en snak. Og nogle af de her systemer, som jeg ved, alle sammen bruger, vi arbejder sammen med. Når vi har integrationer, det har vi jo så nogen af i dag. Men hvor man faktisk kan se på, hvad er det her forbistrede CO2-tal. Hvad med de tal, vi allerede kan se med Nubia i forhold til sygefra, er alle mulige andet. Hvordan får vi brugt det? Hvordan får vi kigget på? Hvad har vi af ledelsesværktøj? Er der rapporter? Er der noget, kan sættes en fokus på? Hvis vi kommer ud og får hjulpet dem til tage det her på G-et, som vi taler om med governance og så videre. Hvis Tinna kan få lov, eller &Peopl kan få lov at komme ud og notch dem lidt. siger? Vi skal have gjort meget mere ved det herovre. Så tror jeg faktisk, det andet følger med. Fordi så indser vi stille roligt, at det her er bare et parameter. Casper (52:25.641) Det er en af de regler, er for, hvordan vi skal spille virksomhedsdrift. Det er bare en regel. Det er meget simpelt. Vi skal bare leve med den. Det tror jeg er utrolig vigtigt at få afmystificeret, og så få sat noget forhjulpe til at træffe handlinger derude i butikkerne. Det er jo et utrolig godt svar. Simon Holst Tøgersen (52:34.67) Mm. Simon Holst Tøgersen (52:48.814) Det var dejligt langt. Både politikersvar, hvor du fik fladdet elev med det ind under også. det var ligesom det skulle være. Perfekt. Vi er stille og roligt ved at være i vej såinde. Det gode ved en podcast, jo altid er optimalt set, vi være helst under en time, fordi så vil de fleste gerne lytte. Jeg ved jo godt, at nu er målret også en branche, hvor man jo egentlig bare kan tage airports i, og så... Casper (52:51.465) Nej, det siger jeg hvertfald ikke. Simon Holst Tøgersen (53:16.366) gå ud på bygderiet og lytte til det her derhenneaf. Jeg vil sige, hvis jeg lige skal sammen summer op, så er det jo en branche, hvor der er mange krav, forskellige retninger i. Både nogle generelle krav, men også nogle branche krav, og sådan nogle krav, kommer sådan helt ud fra tage fra kunder og interessecentre. Der er et forskelligt modenhedsniveau, hvor det er klart, at det gap Jeg lytter mig lidt til, at de mindre kæmper lidt efter, fordi der er også noget økonomi, selvfølgelig skal kæmpe efter. Men hvis de gerne vil spise gnivografer med de store, ikke sådan konverensumæssigt, men også i samarbejde og være underligværende dyrtogende entreprenør, skal man på en eller anden måde ikke tage kampen op med at komme i gang. Så lytter jeg mig lidt til det her med komme i gang, inden der vi talet om fokus et par gange. Jamen, vi taler om Omnibus og ESG, og nogle gange er det jo noget modenhed. Altså, de skal jo modenes, men når vi forholder tingene ud... Hvad det så, betyder for den enkelte? Så det er at vælge nogle ting, fokusere, fokusere, fokusere, og så kan man udvide paletten stille og roligt. Vi kommer ikke at sige, skal have 30, 60, 90 målepunkter. Det slet ikke der, er. Det er med at starte med nogen, giver mening nogle gange. Målepunkter, noget der dedikerer ind til at levere noget, og så ligger nogle handlingsplaner under. Men det klare er, at en virksomhed med 10, 15 andet, det, skal man jo ikke levere direkte ind til Paris-aftalen. Men der er nogle andre ting, der er vigtigere, og det plejer jeg at sige, at det kniven for stroben. Det er license to operate. Du skal hele tiden have i tanke om... Casper (54:37.193) Okay. Simon Holst Tøgersen (54:40.334) Hvad kan jeg være en bedre version af min virksomhed i morgen, og det her er et element i at kunne bi-bringe. Hvad kan jeg være et bedre element om 10 år, når jeg skal sælges eller jeg skal ikke være en del af virksomheden med. Hvad er for en virksomhed jeg afleverer. Der er både noget humanitært og det der, at vi skal afleverer kloden bedre, men som Casper siger, det gider jeg ikke, det må de andre gøre. Hvis vi altid tænker sådan, så bliver det ikke bedre. Og så er det kapitalistdelen af det, at vi skal bruge det som en forretningsdelen. Du havde lige hånden op, jeg se Casper. Casper (55:06.749) Ja, det jo fordi det ringede fruktig dårlige manører, sagde, jeg et politikersvar. Så nu er godt prøvet at komme med et andet svar. Hvad hedder det? Og det er den helt korte. Simon Holst Tøgersen (55:13.07) Hahaha! Casper (55:20.585) Jeg vil, og det vil vi i min uba, vi vil være helt sikre på, at håndværkeren også tager sig selv alvorligt. Og hvis det er sådan, du har styr på din data, og du har styr på, hvordan du driver din forretning, og du i øvrigt ved, hvad din plads er i samfundet, hvordan du bidrager til det, så tager du dig selv alvorligt, og så kan du faktisk komme til at demonstrere, at du har et aktive. Og det aktive, kan man enten sælge, generationsgifte eller andet, for det faktisk noget, det håndværkeren er rigtig god til, det også generationsgifter. Men det betyder, at hvis du skal have et aktive, som kan værdieansættes. så bliver du nødt til at være digital, og du nødt til at compliant. Det tænker jeg ikke var særlig politisk, men det i hvert fald den måde, er på for håndværker. Simon Holst Tøgersen (55:57.646) Hvis du spilte dart, så var den der lige bullseje. Så var vi jo mere tilbage igen. Ejligt for Aline at få opsummert det hele. Ingen jeg lige runder af. Er der noget, I ikke har fået sagt noget, brænder ind med, som I tænker, det skal branchen også vide, at der er område? Ellers så synes jeg, vi har været mange i stedet rundt omkring. Casper (55:59.785) Ja tak. Casper (56:25.641) Mmm. Simon Holst Tøgersen (56:25.646) Jamen altså jeg tænker det der med at ikke blive for bange for det, siger vi starter et sted. Og så kigge meget konkret. Alt det vi laver med bæredygtig udvikling i SG rammerne osv. Det handler om den enkelte virksomhed. Det er dem vi tager udgangspunkt i. er I? Hvor vil I gerne hen? Hvad skal vi så skrue på? Så det ikke et eller andet fremmede lame, der kommer ind og Casper (56:48.233) Nu. Simon Holst Tøgersen (56:54.702) bliver presset ned over virksomheden. mere noget, vi kommer ind og bruger som et værktøj til at skrue på forskellige ting i forretningen. Så prøv at gå til det med den der med, nu kigger vi lige ind i vores egen forretning. Hvor er det, giver mening for os? Er det i forhold til materiale, som giver rigtig god mening i byggeriet. Jeg har en mindre håndværkerekunde end mur. som simpelthen har udskiftet deres mørdel, og det har været en meget spændende proces, og medarbejderne har også synes, var lidt tung, fordi det var jo helt anderledes arbejde i det her mørdel, der satte lavere af klimaaftryk, men de er blevet sindsygt glade for det. Og det handler ikke bare om at okay, sparer vi lige et ton CO2 i en køb af råvarer, men vi gør faktisk noget, vi bidrager faktisk til noget. Casper (57:29.449) Præcis. Men når du så oplever det, Simon Holst Tøgersen (57:48.046) Og det også det, gør, at man positionerer sig fremadrettet i byggebranchen til at være dem, bliver vælt. Casper (57:59.273) Er det så ikke også ofte, at håndværksmæsteren skal måske nogensinde have hjælp til at forklare sine medarbejdere, hvorfor vi vælger at lave det skifte? Det handler jo om hele vejen, at vi får forklaret det her. Om virksomheden er små eller om store. Jamen, det kræver noget træning. Det gør det med alt, er nyt. Hvis du bestemmer dig for, at du gerne vil være i stand til at løbe et marathon, så hvert fald for mit vedkommelse, så skulle du nok begynde at træne lidt til det. Men det jo ikke noget, man bare gør. Simon Holst Tøgersen (58:11.342) Ja. Simon Holst Tøgersen (58:18.958) Mm. Casper (58:28.361) Så selvfølgelig skal man øve sig på det. Og det gælder både de store, men også de små. De små har fordelen, at de kan faktisk starte nu, mens det gør mindre ondt. De store er kastet for løverne. Altså det er døde pigene. Og vi kan i se, at selv de store har også brug for det, efterspørger. Det er struktur på projekter, det afrapporteringsmuligheder, det er gennemsigtighed osv. Men det er akkurat de samme, de mindre virksomheder, har brug for. Simon Holst Tøgersen (58:41.166) Mmm. Simon Holst Tøgersen (58:52.686) Mmm. Casper (58:56.393) Og når det kommer til den del, så har de en mulighed for at træne stille og roligt hen imod det, uden at det er 90 punkter, skal rapportere på. Men de kan øve sig på, stille og roligt lægge det ind som fast budgetpost og så sige, det her vil jeg gerne blive klogere på, fordi hvis jeg har en ambition, så kan jeg lige så godt begynde nu. Simon Holst Tøgersen (59:03.214) Mmm. Simon Holst Tøgersen (59:12.334) Mmm. Og det jo der, de skal tages i hånden, ikke? Fordi man kan sige, når vi raboterer på den frivillige standard, og især på basismodulet, det er jo ikke alarmerende mange punkter, ligger der. Og i slet ikke på g-et, der ligger kun et. Og det er, jeg har ikke blevet approached af nogen endnu, der har domm eller bødre for korruption eller bestikkelse. De kommer ikke til mig, tænker jeg. Men det det, der ligger der, og der går vi jo så ind og hjælper virksomheden med at udfordre at sige, hvad skal vi så ellers tage med? Også fordi vi har en tæt dialog med de større. Casper (59:25.513) Pasis. Casper (59:32.289) Præcis. Nej, det var det. Simon Holst Tøgersen (59:43.214) Der er store kunder, så vi hele tiden har fingeren på pulsen med, hvad de efterspørger, hvad de skal bruge, så vi kan pege det ind til at sætte dem rigtig godt i spil til de større kunder. Så det jo ikke vanvittigt meget rapportere på, men det jo det, med at gå ind og vælge, det giver mening for os. Det giver faktisk mening at tage noget trivsel med, og tage noget syg fra at være med, som ikke ligger med i den lille standard. Casper (59:43.633) Ja. Ja. Casper (01:00:07.309) Ja, præcis. Simon Holst Tøgersen (01:00:09.39) Og så tilbyder vi faktisk altid, når vi arbejder med kunder, at præsentere det for den samlede medarbejderegruppe. Og det gør vi for at afmulstificere. Og simpelthen lige sige, det her. Det bliver meget konkret for dem, når vi går igennem tingene, nemlig det her det handler om. Det er den her betydning, har. Det det her, kan. Casper (01:00:13.193) Præcis. Simon Holst Tøgersen (01:00:28.27) uden at det er en ejerleder, skal stå og forklare det og ikke være skarp på ESG. Men netop det der med at sige, hvordan kan vi prøve at forankre det i virksomheden, skabe ejerskab eller i det mindste tilslutning. Og så en helt anden vigtig punkt, især i byggebranchen også. Hvordan er det, kan få medarbejdere til at tænke over noget i hverdagen, for det dem, går ude på byggepladsen. Det dem, kan se de her ting. Casper (01:00:41.385) yes. Ja. Pas is. Simon Holst Tøgersen (01:00:56.238) Så kan de begynde at tænke nogle tanker omkring, det her, kan vi faktisk gøre smartere eller bedre. Eller kunne de her materialer, ville være fede her. Så kan vi begynde at sætte den proces i gang også. Så kommer der en tilslutning og et ejerskab, hvor man som samlede virksomhed arbejder i samretning. Super gode pointe. Jeg tror, overskriften er modning. er information. For vi kan heller ikke træffe en beslutning, hvis vi ikke ved noget om det. Sådan er det med alle forkortelser A, I, H, R, I S, Vi får det ud, at det er engelske termer. Hvordan skal jeg købe ind i hele den rejse? Så det er nok både udfordringen muligheden, det her med at mode en branche i at forstå, at det ikke bare er lovkrav. Det ikke noget, der er skræmmende, men det rent faktisk noget, kan. Casper (01:01:38.633) Jeg synes. Det er en ny, og ny, og ny, og en ny, Simon Holst Tøgersen (01:01:40.526) dyk ned i forretningen, og så er der nok nogen, siger, man går i gang, at gud det gør vi i forvejen, det er jo bare perfekt, for så vender vi bare på nogle ESG flasker, så lidt gammel vin på nye flasker. Perfekt, det har virkelig været inspirerende i samarbejde med jer og at lytte lidt omkring, hvad der foregår og at en diskussion omkring det emne. Vi havde det klære mål, og jeg havde det klære mål om, at skulle holde det under en time, og det har vi stille og roligt. Så det er en Pivols Længste Podcast afsnit. Og jeg sidder med følelsen af, at vi er hurtigt forsat i nu. Og det er jo altid herligt, at vi har den energi, der kommer nye tanker og idéer. Men det skal jo også give en inspiration til lytterne, og hvem ved det, det være, at nogen skriver ind og siger, kan vi have et afsnit 2? Så er de selvfølgelig velkommen til det. Så er vi klar. Så er klar, ja. Perfekt. Men jeg vil i hvert fald sige tak til dig, Tine. Casper (01:02:28.489) P1 klar. Simon Holst Tøgersen (01:02:35.31) fordi du havde lyst til at deltage i vores afslut. Og selvfølgelig også tak til dig, Casper, fordi du havde lyst til at give de besøg med. Casper (01:02:41.897) Tak. Og jeg undrer om, jeg bliver bare mærkelig, at den her gang, er ventet om på rejgefølgen, så det tager jeg ad noteren. Nej, nej, det var ikke den døde. Og det er faktisk meget tak, Tinna. Ja, tak. Simon Holst Tøgersen (01:02:48.334) Jeg har også lært lidt i dag. Så det er stadigvæk det bedste til sidst, hvad? Perfekt. Jamen tak til jer, lyder med. Og &Peopl Talks. Vi håber snart, kommer med flere afsnit. Vi har i hvert fald et par afsnit i produktionsplanlægning, så de udkommer snart. ud kommer i gang her i marts, så de vil af efterfølgende også ligge deromkring. Ellers så håber jeg, I har nyt vores afsnit, og hvis det også er fremt, som vi altid siger, hvis der nogen, tænker, det kunne være inspirerende at lytte til det her, skriv ind til os, så prøver vi at tage det op, ellers så vil jeg bare sige, vi lyttes ved.
Viser &Peopl Talks | Episode 16 | Full transcript.