Simon Holst Tøgersen (00:01.56)

Hej og velkommen til et nyt afsnit af &Peopl Talks. Det er podcasten, sætter fokus på aktuelle problemstillinger, tendenser, trends, hvad der sker ude i markedet, og det vil vi gøre i dag. I dag vil vi sætte fokus på ESG. Sætte lidt fokus på det her med, det efterhånden er seks, syv, otte måneder siden, kom noget af her omnibus, og ikke revolutioneret.

 

Den branche, man så alligevel trykket lidt på, hvad er det så for nogle krav? Hvad er det for nogle tendenser, er inden for det her område? Det det, vil prøve at dykke lidt ned i i dag. Særligt hvad det er nogle drivkrafter, hvad er det for nogle tendenser, der trækker i hele det område. Mit navn det er Simon, og jeg er partner i &Peopl. sidder primært med ESG, og også lidt med digitalisering. &Peopl er vi et CFO-servichus, hvor vi hjælper med bogføring.

 

Thomas Hjort (00:32.768)

Det bare, Det er det

 

Simon Holst Tøgersen (00:59.48)

Vi hjælper med controlling rapportering for vores kunder. hjælper med, hvis vi skal være interim til stede i en periode. Vi hjælper med HR. Så alt inden for CFO'ens agenda er det, vi hjælper med. Dagens episode er ikke bare mig, I skal lytte til. Det skal jeg nok skåne jer for. Jeg har taget to meget kompetente mennesker med i studiet. Lidt fra hver side af bordet, som kan belyse nogle af de her områder, vi skal prøve at dykke lidt ind i.

 

Så jeg vil egentlig starte med at kaste bolden over til dig Peter. Vil du ikke prøve at sætte lidt ord på både din rejse i Danske Bank, men også sådan din rolle på nuværende tidspunkt?

 

Peter Otte von Magius (01:43.755)

Mange tak, Simon. Jo, jeg skal prøve. Jeg er faktisk født i banken, hvis man kan sige det sådan. Jeg har aldrig prøvet andet fra at blive udlært på handskolen til at blive elev i banken og til Østermandens penge i kassen til jeg i dag sidder som bæredygtighedsrådgiver. Officielt tror jeg, hedder Chief Sustainability Consultant. Min rolle i Danske Bank i dag er at komme ud og møde.

 

Thomas Hjort (01:44.351)

Det Det

 

Peter Otte von Magius (02:11.691)

vores største kunder og have dialog omkring deres ESG-transition, som rigtig mange virksomheder er i gang i. Og så kan sige, at inden jeg fik denne stilling, var jeg almindelig erhvervsrådgiver. Så jeg har siddet derude og været med til at hjælpe med det, vi nu kan som bank, til virksomheder, som har nogle drømme og nogle ønsker, som skal finansieres.

 

Simon Holst Tøgersen (02:35.831)

Fedt. Tak for præsentationen Peter, og fedt du har lyst til at være med og belyse ESG fra den side af bordet. Det glæder jeg mig meget til at dykke ned i. Hvad er det for nogle krav, ser den her bankkrav, der lige er kommet, og så ved jeg godt, I ser i banken. Det er nogle krav, altid er været der. Men lad os prøve dykke lidt ned i det på et tidspunkt her i podcasten. Så jeg har taget dig Thomas med, som er en direktør i Prolution og har en

 

En spændende karriere bag dig også, som nærmest altid har smagt lidt af noget ESG. Vil du ikke prøve at tage os lidt med igennem din rejse og hvor du er startet hen og hvor du er kommet til i dag?

 

Thomas Hjort (03:16.011)

Jo, tak fordi jeg må være med også. Min rejse startede helt tilbage til 90'erne, hvor jeg blev udlært at maskinerbejde faktisk.

 

Siden da er læst til produktionsteknolog, diplomingeniør, forretningsingeniør. Og jeg har også noget sustainability uddannelser, Minium, er det? Og Jeg tror vi tilbage i 04. er så en rigtig begyndende arbejdende med det her som arbejdsmiljørepresentant i en virksomhed. Og så har jeg jo set sig som produktionschef eller head of production i flere virksomheder. Og når du ser sådan ud i produktionsdanmark, så ser du i den stilling, så ser du også som den øverste for miljøledelsen.

 

Og det gør du har sådan en ansvaret både for. I gamle dage hedder sådan mere HSE. Det gør det ellers tusind år stadigvæk, men i dag er mere HSEQ. En af de måder jeg er optimeret på, var sådan faktisk at kigge lidt på, hvordan vi får brugt vores ressource. Altså gå ud og kigge i skraldespanden gå baglæns i værdikæden. Også at kigge det her på strøm, og hvad vi nu kunne gøre med udsugning, kompressor sådan noget. Så det har jeg egentlig arbejdet med i rigtig mange år.

 

I 19. stiftede jeg virksomheden Prolution i Ry. Vi har hjulpet over 100 danske virksomheder, især produktionsvirksomheder. Det er helt op for de store cementproducenter, man må bo i Aalborg. Så er nede til den lille smede med tre ansatte. Vi har et gråt, bredt fundament af, der sker. Det er træ, gummi, ståler og værste ting.

 

Fælles for alle ansatte i min virksomhed er, at vi har erhvervserfaring. Vi kommer ud fra erhvervslivet, og vi har leder i produktioner. Vi har en forståelse af, hvad der røres og hvilke udfordringer, og vi implementerer tingene. Så den her mani at være konsulent, vil jeg gerne lidt væk fra os over i den her højgiverdel. Sådan ligesom at det bliver værdiskabende. Så det er mit takes on it på at komme ud hjælpe omkring, især ESG.

 

Thomas Hjort (05:16.061)

som vi så har arbejdet med fra siden 19, hvor vi startede det her. Det hed så ikke ESG dengang, det kom det jo så til, da vi var med over på CSR, så blev det jo så derud, som vi kender rejsen med starten af scope 1, 2, 3, og så blev det ESG alt det Så vi har været med på rejsen, synes jeg, vejen, og den er jo blevet en rigtig spændende.

 

Simon Holst Tøgersen (05:42.071)

Fedt.

 

Thomas Hjort (05:42.141)

Jo, det jo sådan set det.

 

Simon Holst Tøgersen (05:44.44)

Jamen tak for introduktionen Thomas og som jeg også nævnte i starten så er det jo lidt på hver side af bordet og det synes jeg er mega interessant at dykke ned i. har både mig selv der kommer også meget fra konsulentbranchen som konsulent tidligere hos Rambøl og de større revisionshuse. Og så har vi bank med og så har vi kan vi sige helt ud i produktionen og helt ud af mærket på skrællet havde jeg nær sagt og sigt hvordan kan vi gøre det her med genanvendeligt.

 

I den her podcast kommer vi ikke til at dykke ned i, hvad det lige næsten ser sig det betyder. Det har vi nogle andre podcasts, ligger tilbage i året, hvor vi dyker ned i den del. kan man gå ind og lytte på, hvis man lige vil starte der. Det vi kommer til at dykke ned i i dag, det er at kom noget, hed Omnibus i foråret, og skubbet til alle de her lovkrav. Lovkravene gjorde, at der var en stor derivkraft i at gå over og arbejde med ESG. Men bæredygtig omstilling, fordi at der var nogen, kom og sagde det. Altså der var nogen, kom i EU, og nogen, kom i...

 

Thomas Hjort (06:31.037)

Det er ikke en stort arbejde, stort arbejde, men det en grundstil, er i stort

 

Simon Holst Tøgersen (06:39.095)

nogle offentlige instanser, så nu skal vi til at lave noget rapportering, der følger nogle offentlige lovkrav. Det blev så skubbet, så var der flere virksomheder, tænkte, puh, det var godt, for vi var jo slet ikke klar. Der var også nogle, kommer og nu har vi været i gang i et stort arbejde. Det skubber vi, fordi der er ingen grund til, vi gør det nu. Men der er nogle andre drivkrafter, der stille og roligt begynder at ulme lidt. Vi kommer til at dykke lidt ned i banken, 1193 på et tidspunkt i podcasten her.

 

Der er også noget, hedder dansk producentansvar, et udvidt producentansvar, som vi også kommer til at dykke ned i. det her med emballage i forordningen. Vi skal til at indberette, hvor meget emballage vi tilgængeligt går i Danmark. Og det har også en eller omkostning, så det ikke bare til Danmarks statistik. Det er rent faktisk nærmest ligesom at indberette moms. Vi skal også betale nogle penge for, alt afhængigt på, meget vi sviner, så at sige. Så er der hele bygningsrelamanget. Der er afgifter. Der er nogle investorer, der også begynder at kigge mere på det her.

 

Thomas Hjort (07:12.284)

Nu er

 

Simon Holst Tøgersen (07:34.104)

Så der er nogle andre, synes jeg, lidt mere markedsrettede strategiske tendenser i branchen, der trækker, inden det bare bliver det... Det er måske lidt forkert at sige, sådan lidt kedeligt, men det bliver det nogle gange med sådan lovgivning, der bliver presset ned over hovedet på folk. Jeg ville godt tænke mig høre, Peter, du nævnte lidt der med, at du er den første ud af kunderne i tale, selvom det prøver at tale i SG. Hvad er det for en drivkraft, du mærker hos dem? Hvad er det for...

 

Thomas Hjort (07:48.892)

Det jo Det jo del

 

Simon Holst Tøgersen (08:01.687)

Jeg ved ikke om det er en lyst eller hvad er det, der driver dem i den her ESG igen?

 

Peter Otte von Magius (08:07.304)

Da vi startede med at cykle rundt til vores kunder for to år siden og talte ESG, og det har vi egentlig også gjort før, men da blev det ligesom, da vi troede, var det, skulle være gældende. Der var jo mange, havde brug for få tændt lyset i direktionslokalet og finde ud af, hvad er det for en monster, der ligger foran jer nu her, og hvordan har I tænkt jer at spise den elefant, der står for det?

 

I skal nok i gang, hvis I skal være compliance, som det nu hedder. Og det bruger vi meget tid på i banken, fordi det er jo klart, at hvis man ikke er klar til noget, så kan det gøre noget ved ens konkurrenceevne og evnen til at generere cash flow. Og cash flow er det, bruger til at finansiere eller til betale den gældspladsdag, som man har i banken. Så det sådan den korte version af, hvorfor det giver mening. Men det er også den her robusthed, som virksomheder har behov for at have, når det er, snakker.

 

Thomas Hjort (08:34.331)

I er

 

Peter Otte von Magius (09:03.112)

af mindelig konkurrenciakraft. Og der ser vi jo ESG som en faktor. Det gjorde vi også dengang, og det gør vi også stadig. Det var klart, at tiden er skiftet lidt med Omnibus. Ja, er nogen, puster ud, men der er også nogen, skruer op. Og der andre, siger, prøv høre, det her er kommet for at blive. Jeg tror, mere ESG flytter rundt og fokusmæssigt i virksomhederne fra, at det startede i direktionen til en ESG-afdeling, om den så har ligget under finans eller hvad den har.

 

Thomas Hjort (09:03.803)

Hvad?

 

Peter Otte von Magius (09:32.871)

Nu skal man lige finde ud af, hvor skal det her centreres igen. Og det tror jeg, når det lige får sat sig, så tror jeg, at det bliver nemmere at styre efter det igen. Og vi ser også et skifte tilbage fra CFO ansvaret, rapporteringsmæssigt, til et CEO ansvar i forhold til strategi og retning for virksomheden.

 

Simon Holst Tøgersen (09:54.968)

Er det fordi du ser, at det bliver, kan man sige, før det var en CFE-årf, CFO-opgave, for der var nogle tal, der skulle beregnes, og så var vi sådan compliance-dredet på en eller måde. Er det fordi det bliver mere strategisk i dag, at det ender op i yderste led?

 

Thomas Hjort (10:03.899)

Nu er det jo ikke bare, at have en og og vi skal have en ny, og vi og vi skal en ny, have en ny, og ny, og en ny, og en ny, ny, skal have en ny, ny, og ny, ny, ny, skal ny,

 

Peter Otte von Magius (10:06.759)

Ja, vil jeg sige, fra vi startede dialogerne, der var det meget med direktionen. Og så endte vi jo, da vi begyndte at skulle kigge ind i rapporter, og dem der arbejdede med det, og hvordan skal vi rapportere, og hvad er væsentligt, hvad er ikke væsentligt. Så endte vi med at sidde og tale med CFOs, for det var ligesom dem der skulle skrive under på det. Og nu kan vi så mærke igen, at det ændrer sig. At helt lavpraktisk, dem man havde dialog med ud i virksomheden inden, så er de der ikke mere, ellers har fået andre arbejdsopgaver. Og så den blevet flyttet tilbage på CEO-bordet.

 

Thomas Hjort (10:33.21)

Tak.

 

Simon Holst Tøgersen (10:34.071)

Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (10:38.807)

Og Thomas, hvad ser du, når du kommer ud hos dine kunder? er jo lidt den anden vej. De kan jo også se, er noget produktionsoptimering. Der er nogle optimeringsting, som måske direkte giver en aflægdeffekt. Men er der nogle tendenser, du kan trække ud derfra? Noget, der trækker dem i en eller retning? Noget, kan sådan pille ud og sige, okay, det derfor, at folk begynder at kigge ind i ESG igen.

 

Thomas Hjort (10:41.306)

Det

 

Thomas Hjort (10:52.026)

Jeg giver dig fuldstændig ret, Peter, med det her om i bussen. Man fik en sustainable person ind ved sin hele direktion, eller en ny mand ved bordet, eller en kvinde for den sær skyld.

 

Den er man gået lidt væk fra, før, da føler jeg, der var der den her person, der fik den, og nogle gange kan så lande den, er der en blanding af CFO og marketing. Men nu er sådan, at nu er det hele lederproppen, der er kommet med i det her. Fordi nu er det alle, er involveret i det. Fordi det er noget med noget konkurrence, er noget med noget produktion, er noget med noget strategi, det er noget med noget overlevelse, værdikæder, alt det der. Så det flyttet fra, det bliver sådan mere rapporterings-tunt. det egentlig sådan.

 

Og er den meddiskabende del. Og i forhold til min... Om i bostedet lige kom der, der tænkte jeg også, uha, hvad nu er det for noget nu? Men jeg havde også nogle kunder, der bare trak håndbremsen. Og det var naturligt lidt ærgerligt i forhold til samarbejdet, synes jeg. De fortsatte så heldigvis i et eller andet omfang, fordi de ved jo godt, det kommer. Men det er jo måske også fordi, at det kom med sådan hastighed, så det bare skulle implementeres. Så man var sådan helt i chok, når vi det her værde, skal, og...

 

Men den var i gang med de der W-snits-vurderinger, som ingen vidste rigtigt, hvordan skal vi gribe det andet, hvor er på vej hen, og hvor langt skal vi ned, skal vi gå, og detaljekregen af det. Og de kunne ikke rigtig se værdiskabelsen i det. Hvor jeg så synes nu, at det er sådan kommet ned på et niveau, hvor man ser nogle andre værdier i det. Så det er blevet sådan mere et... Og det også det, man snakker meget om, at det er blevet et værktøj, bruger i form af strategi eller strategisk overhold for nogle kunder, eller...

 

Simon Holst Tøgersen (12:22.455)

Mmm.

 

Thomas Hjort (12:37.401)

Er det compliance, hvordan sikrer vi vores vedikigheder, eller kigger ind på noget analyse, efter hvad den overordnede strategi måske er i virksomheden.

 

Så jeg synes i hvert fald, der er sket noget, og jeg synes ikke, omibus er negativ. Til gengæld synes jeg faktisk, at de små er kommet meget mere efter det. Hvor det var mere sat, at det regnskabsklasse C, skulle lave det, under omibusen. De er måske godt nok bremset op, og det er også nogle store virksomheder. Det er ærgerligt, er 2.500 virksomheder i Danmark. bremser måske i et voldsomt omfang. Jeg synes også, de var blevet presset for hårdt.

 

Men til gengæld så er jeg overrasket over, mange af de lidt mindre virksomheder, de faktisk tager det til sig.

 

Simon Holst Tøgersen (13:17.975)

Mmm.

 

Peter Otte von Magius (13:27.941)

Jeg må tilføje lidt her. Da Omnibus kommer ud, der tror vi alle sammen tænkte, der arbejder med at skægte ting. Nu er dødt. Nu ryger den. Og så begyndte man jo så at dykke lidt ned i det. Men grundlæggende har det jo egentlig bare åbnet op for, at det egentlig gør virksomhederne kan arbejde eller konkurrere på det, som egentlig er vigtigt for dem. I stedet for nogle af de her 1200 målpunkter. Mange af de samtaler vi havde med virksomheder, både i...

 

i regnskabsklasse Stor C og lidt ned. Det var jo meget på, at vi skal bare styre på vores rapportering. Altså vi skal ikke fange på noget, så vi har kastet alle ressourcer efter det. Og så har de faktisk ikke tænkt over, hvad det egentlig er, gør det for. Det er faktisk fordi, skal gøre vores virksomhed mere klar til fremtiden. Og derved have kigget ind i værdigheden. Hvordan sparer vi noget her? det skulle meget gerne blive en...

 

Thomas Hjort (14:18.616)

Ja.

 

Peter Otte von Magius (14:25.221)

en omkostningsøvelse eller en investeringssnak, som ESG skal måde ud i. Sådan, så det handler om, hvordan vi vores virksomheder klar til fremtiden, hvordan sikrer vi, at vi har det ordentlige energimix, man er i produktionsvirksomheder og bruger meget energi til det. Det er jo det snak, man skal have, og ikke om man har rapporteret et tal fra, og hvordan skal man måle på det næste gang, og hvilken metodik har man brugt. Det tager for meget tid væk fra hands-on hverdagen.

 

Thomas Hjort (14:37.08)

Det

 

Simon Holst Tøgersen (14:43.671)

Mmm.

 

Thomas Hjort (14:49.975)

Ja.

 

Simon Holst Tøgersen (14:53.399)

Mm.

 

Thomas Hjort (14:54.808)

Ja, jeg er igen fuldstændig enig. Når jeg kommer ud til, så har oplevet de her lokaler, hvor hele C-levelet, ser, der står noget rødgiver og alt muligt. Og den her energi, egentlig skulle være omkring at forlade det her grundlægning, forarbejdet med DVV'en, det ender jo med, at det bliver sådan en lidt en chaos-situation, hvor folk ikke rigtig ved, hvad er, bliver en negativ stemning, i stedet for den her energi, nu skal vi have det her i mål, og nu skal vi bringe organisationen sammen, når man måske får kørt op med nogle...

 

workshops eller et andet. Det synes jeg, man er virkelig... Man er landet den meget bedre nu. Mer at man kommet væk fra det her, så ned hvor det bliver målbart, og det bliver over i den strategi, man egentlig kender. Så det ikke er det her nyt og fremmede, men sådan et eller andet at sige, her er mere en fornuft i det. En forståelse, hvor man kigger... Det kan vi godt se, et ekstra tillæg. Og jeg plejer selv den ind sådan og sige, prøv, I kender jo ISO.

 

Simon Holst Tøgersen (15:31.511)

Mmm.

 

Thomas Hjort (15:52.536)

I-1000-1400, det det, ofte smører det ud. Det her, det er lidt hen af det samme. Der må heller ikke stå noget ISO-reporten, som ikke er omvendt, og vi kan prøve sådan at det med ind i det. Så forstår folk det lidt bedre, okay, vi har nogle ting, egentlig arbejder med, skal prøve sætte op. Og det er et udviklingsprodukt, og det er noget med noget samhandel, som vi kan bruge os af det der. Og så forstår hele organisationen allerede, fordi det er velkendt.

 

Simon Holst Tøgersen (16:15.031)

Det er nogle sindssygt gode pointe, er faktisk rigtigt det med, at det er blevet en mere strategisk øvelse nu, det blevet en compliance øvelse. Så det er gået fra det her med, at det er blevet compliance-drevet til at nu skal vi lige have beregnet nogle tale her, så er vi stadig relevanter på markedet til, at der er også nogen, kan se, at de har at skå mere end bare sol-teller på taget, elbiler og kødefri torsdag. Det er noget mere, de har i eskene, når vi folder det ud.

 

Jeg tror, var sådan lidt frygten til at starte med at der var mange, sagde, at ikke bare er grøn omstilling. Altså bare forstået på den måde, at Greta Thunberg kommer nu, og nu skal vi have botanisk have og biodiversitet. Hvad giver det egentlig også som forretning? Og jeg synes jo det her med, at det er gået væk fra at blive sådan et stort CSRD-compliance-øvelse, sådan en rammeværktal, der bliver lagt ned, hvor halvledende målepunkter måske ikke giver mening, til at flere har også fundet ud af, at lovgivning nødvendigvis ikke skal til, for at vi har et incitament til at drive...

 

Det er jo under grund en pamflet, vi folder ud for sige, det er for nogle områder, vi kan strukturere vores forretning i, så vi bliver mere troværdige, mere attraktive, mere inspirerende. Og heldigvis i Danmark gør mange af de ting, ligger i alle de her underkategorier. Vi skal måske bare lige have sat lidt struktur og lidt markater på, så det rammer noget af det rigtige.

 

Jeg kan godt lige tænke mig, du nævnte bare et ord, der er ligesom en trick med at sige, kommer, altså det er jo nogle kunder, har, siger, der kommer nogle krav. Der er nogle krav, der kommer til at ske nogle krav på tidspunkt. Der er også nogle, der altid spørger mig og siger, det er fint, kan gå i gang med det her, men hvornår skaber det forretning for os? Og skaber det noget forretning for os? Altså, har du oplevet nogle kunder, hvor du kan se, der er direkte noget hands-on forretning?

 

Thomas Hjort (17:43.707)

Ja.

 

Thomas Hjort (17:53.558)

Ja.

 

Ja.

 

Simon Holst Tøgersen (18:00.727)

Det har givet dem ikke kroner og øre kunder, men noget, er faktisk grunnet på, for det har givet noget på bunden.

 

Thomas Hjort (18:06.295)

Hæ? Ja, begge dele. Om i bussen har gængen en vindig sejletal de der nejsigerne, man må bruge det ord, så man møder jo også de her virksomheds, både ejere eller medarbejdere, som virkelig har en holdning til, hvorfor de ikke skal have ESG i hvert fald. Og den har de i hvert fald øvet den elevator-tal, føler man. Så møder man jo alle de andre derovre, som egentlig gerne ville lade i gang eller...

 

Lidt forsigtig. Nogle er mere ud af farlen. Nogle prøver sig lidt fremover. Hvor meget skal vi gå? Jeg er overrasket over, at nogle dem, tager det til sig, får noget ud af det. Når man kommer ud som rådgiver, siger man, hvad man bruge det til. Man nævner alle de forskellige ting. Folk har det første af de ting. Det er noget med CO2. Det hører om i nyhederne. Vi skal lave det der, hver dag. scope 1.

 

Så er jo noget at at tre er noget med deroppe og ned og alt muligt. Det sådan, jeg prøver at skåbe. Et, to, tre, jeg lærer at være det her selv med klivemandskabet. Det er jo kun E1 under. Så er der altså E2, 3, 4, 5 og E, hvad nu skal lige S, 1, 2, 3, og 5 i den anden, så G1. Så alt det andet, det glemmer de sådan lidt i farten. Når man ligesom får det arbejde ind i det, og man får lavet den her færdige SG-apport, så har jeg set et eksempler på.

 

At nogle bringer dem videre til EcoValys for eksempel. Og dem der er kommet derover, er sådan kommet ind i det pæn store virksomhed, hvor det er en krav, skal have den EcoValys for ind i, for at lov til at på opgaver. Og så er der også sådan nogle salgsevents, hvor må bruge det, og det kunne være GEA for eksempel, hvor de har et eller i Tyskland, og der kan man simpelthen se min virksomhedsnavn op på en liste. Du er blevet satisfiseret ind for det her, grund af din SG-rapport, så nu kan du få lov til at byde på den her mængde af opgaver. Det simpelthen forretning.

 

Hvis de ikke havde det, så var de røgne ud af deres leverandørkæde, men mindre de havde haft noget meget specielt. Men de havde i hvert fald ikke fået lov til at byde på den volume. Jeg har byggefirmaer, som har fået lov til at vinde opgaver, hvor de har den her pris-kvalitet-leveringslevering. Den trekant, den kender vi jo. Men hvis der er sådan, man lægger lidt mærke til den firekantede elite, fordi man kunne levere nogle tal, fordi der var en overordnet entreprenør, som egentlig forlangte, man ikke bare i forhold til byggekravnen BR25, men egentlig også kunne levere nogle tal i forhold til...

 

Thomas Hjort (20:26.517)

sjåsalansvarlighed, alle de her ting, uden at det var et baddybdygeri nævntvis. Så der er nogen der driver, der vinder opgaver på det. Og de ser det. Og så er der nogen, siger, at de mærker, at der er en interesse i melodikædet. Men jeg møder naturligvis også dem, har lavet noget, eller skal i gang med noget. Hvor man siger, at vi ikke bliver mødt af det, men alle snakker om det. Men det ikke sådan, at vi fortsætter bare med at være leverandør til den der virksomhed.

 

Simon Holst Tøgersen (20:43.799)

Mm.

 

Thomas Hjort (20:56.342)

De er kæmpestroge. De har stadig eksplodert sammen det. Når vil det på året? Hvordan kan det ske? Så står man lidt i et vakum, hvor man skal redegøre for en anden virksomhed. Man siger, hvorfor spørger I ikke ned ad, at I kan gøre sådan noget der. Men der er flere elementer. Der nogen, virkelig vinder på det her. Man kan sige, de ikke bare opgaver. Det er også nogle med medarbejder. Vi glemmer helt s-et i det her. Generations-set, som er på vej ind.

 

Simon Holst Tøgersen (21:01.687)

Hmm.

 

Simon Holst Tøgersen (21:10.231)

Mmm.

 

Thomas Hjort (21:25.589)

Så vidt jeg er render, så omkring 20-30 år, så 5 år, så generationsæt, og så den generation nedenunder, som er i 9. klasse nu, de kommer til at stå for 30-40 % af dansk arbejdsmarked. Og de lærer altså om DSG, og de kommer til at forholde sig til, om det er god arbejdsforhold, eller du kan læse det DSG-apporten på S-niveauerne, høj syg fravær, stress, alt det her. Det er sådan noget, man kigger ind i. Så det lærer tømmeren altså også.

 

Simon Holst Tøgersen (21:50.231)

Mmm.

 

Thomas Hjort (21:55.092)

Murelærlinger laver også nogle ting, som jeg er bekendt med. Så man skal ikke tro, at det er forbeholdt nogen akademik eller andet. Det simpelthen en ny viden, ligger dernede, som egentlig vurderer. Det jeg skulle i lære eller min første arbejdsplads, det var sådan mere, jeg få et arbejde, hvad får jeg løn? Så det næsten lige meget, jeg lavede, lidt overdreven. I dag er det ikke bare lige meget, er, man laver eller hvad man får at løn. Der er det altså også den, der er den sidste.

 

Simon Holst Tøgersen (22:24.023)

Hmm.

 

Thomas Hjort (22:24.116)

Hvem er det egentlig sådan etisk, jeg arbejder sammen med? Er det noget, vil det her?

 

Simon Holst Tøgersen (22:28.055)

Mmm.

 

Thomas Hjort (22:30.036)

Det var måske lidt præt svar, men...

 

Simon Holst Tøgersen (22:30.359)

Det er godt at komme hele vejen rundt. Du havde en labi værd, Peter.

 

Peter Otte von Magius (22:35.649)

Ja, det har jeg, for det taler faktisk rigtig godt i den tyndt rapport, vi har fået lavet sammen med to af vores partnerer med et gratis værktøj, hvor man kan arbejde med ESG. Og tror, har omkring 1100 respondenter, hvor 85 % af de ledere, der nu har svaret, siger, at ESG skaber fordel i virksomheden. Som bl.a. er 22 % mener, at det hjælper til at fastholde medarbejdere. I tidligere spørgsmål, Thomas. 44 % mener, at det frem til sikker forretningen.

 

Simon Holst Tøgersen (23:00.183)

Okay.

 

Peter Otte von Magius (23:05.568)

51 % siger, der fremstår mere attraktive. Og det er jo klart, fordi det her er jo ligesom meget en interessante øvelse. Hvordan er det, man fremstår? Hvor transparent tør man være, Du har helt ret, den generation, kommer ind... Jeg tror, Jøhnsen Young har lavet en rapport på det, eller var det det, Lørje? Jeg kan ikke huske, af dem det var. Som virkelig vagtig gevær med de nye generationer, kommer ind. Deres kodex er ikke ligesom dit. Og egentlig også mit dær fik et... Der var jeg lykkelig, for at få et job.

 

Thomas Hjort (23:19.187)

Ja.

 

Peter Otte von Magius (23:32.481)

Det er mere, kan jeg ikke identificere mig med den virksomhed, er i, så skal jeg nok finde et andet sted. For der er masser af gode jobs derude. Så det er en helt anden konkurrence. Jeg hørte også, jeg ude at møde virksomhederne, når vi kommer forbi EG og taler med ES og Games. De siger, prøv høre, det er jo ikke løn, driver akkquisitionen af medarbejdere, når vi kommer lidt uden for de større byer. Det er nogle helt andre faktorer. Det er, hvordan du har fri til på skæve tidspunkter. Det er pensionsordninger, det er sundhedsforsigringer.

 

Det er alle de ting, som gør, du bliver pakket ind som medarbejder. Det betyder bare mere for de generationer. Og så er de også sådan, at de finder bare noget andet. De er meget mere flyvske. Det kommer ikke til at en medarbejdereomsætning på samme niveau, som du havde for 10 år siden. Den er meget højere. En helt naturlig årsager.

 

Simon Holst Tøgersen (24:19.639)

Mmm.

 

Simon Holst Tøgersen (24:24.599)

Thomas, du havde en lop i vejret.

 

Thomas Hjort (24:25.459)

Jamen, jeg kan ikke lige huske, hvad det var for en filosof. Det var Kevin engang, der sagde noget med, if you don't have numbers, you have nothing. Og nu har I lavet den der fine analyser af Peter. Hvad sagde du? 1100 respondenter. Det taler for sig selv. Hvis man undervurderer den energi og de heste-kræfter, ligger i det her, så ender man som en virksomhed, ligesom de marmuler, man har fundet med græs i munden.

 

De døde bare hen over natten, og man tænker, hvad skete der? Lidt illustrativt, hårdt sagt. Men der er jo virkelig gang i virksomhed fem år efter. Det kan være den bedste og fineste virksomhed, men tiden ender så bare. Og hvis du ikke er medarbejder, hvis du ikke har kunder, og så bliver sige banken, hvis den ikke vil låne dig penge, så begynder det at stærkt.

 

Simon Holst Tøgersen (25:09.719)

Hmm.

 

Peter Otte von Magius (25:18.368)

Det handler om bund og grund, at man skal sikre opad og nedad, at skal sikre sig, at ens kunder er tilfredse med det, leverer. Og skal man justere, så skal man justere. Vi kender alle sammen udfordringen, hvis man har mistet sin top to kunder, eller bare sin top kunder, og man har 10-15 % af sin omsætning. Så er det svære for os at hjælpe financielt, for der er ikke de samme pengestrøm til at servicere. Det bliver en trickledown-effekt, så begynder det at blive en udfordring.

 

Thomas Hjort (25:41.81)

Lige præcis.

 

Peter Otte von Magius (25:48.287)

på den kapital man har behov for, og så kan man ikke rigtig arbejde med det. Så skal man finde penge et andet sted. Det er bare en udfordring, vi ser. Så det er også derfor, at mit første bud eller anbefaling til næsten alle de kunder i starten, var, nu dialog med jeres største kunder, så I ved lige præcis, hvad det er, forventer jer. For I aner ikke, hvad der står i deres W-sens analys, hvilke målpunkter de synes, det er vigtige. Og den samme øvelse skal de lave her efter Omnibus igen. De skal simpelthen tætte på og sikre sig, at deres

 

Kærne kunder dem der driver deres omsætning, at de stadig er der. Så det er i hvert fald ikke ESG, er afgørende for, om de bliver valgt fra. Det kan være andre parameter.

 

Simon Holst Tøgersen (26:21.559)

Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (26:27.063)

Det er sindsygt gode point. Jeg synes, er interessant med den survey med så mange respondenter. Der er så høj en tendens til, at det kan man sige på en eller anden måde, hvad kan man kalde det, værdibaseret tiltrækning til ESG. Altså ikke bare nogle lovrammer, der bliver trukket ned overhovedet. Det er faktisk nogen, har set lyset i det. Og så er det også en del af det her, som jeg er egentlig også foretættet over for flere, taler med.

 

Jamen, vi ikke blevet ramt da nogen kunde får spørgsmål. Vores kunder har ikke ragt ud. Vi ved ikke hvad kunderne efterspørger. Så er det også det både sådan lidt med gulderod og pisken. Altså på spørgsmål for ellers kommer de med pisken på hele tidspunkt. Og kan man sige, gulderoden går jo efter den. Er man lidt tidlig ude, så er det også dig som leverandør, husker. Og så er du klar, når de andre de ikke er klar. Og er du klar der, så har du også en konkurrencemæssig fordel i det. Man har jo set nogle af store detailvirksomheder for år siden.

 

Thomas Hjort (27:09.266)

Nu

 

Simon Holst Tøgersen (27:22.615)

eller på år siden var ude og sig til alle deres nevandører, at nu skal I levere inden for en eller anden given dato. Og det er klart, at kan de mindste virksomheder ikke, så bliver de udtømt, og det er nogle virksomheder, hvor de måske står for 80%, som I netop siger, er omsætningen. Så det er jo mere og mere noget, både kan ommøbleret til kroner øre. Det giver noget på den kortbane. Altså, der er noget sygefravær. er her medarbejdstilfredshed, anksinitet. Hvis du kan holde på den medarbejderstav, så er det sådan sygefravær, du kan direkte kigge på.

 

mindre tjøn og medarbejdere. Og kan du bevise det ud af at tilsætte dine kunder og dine kommende kunder? Jamen så er det også en leverandør. De tænker, okay, det er en leverandør, er her i lang tid. Vi kan kunne tænke os at arbejde sammen med. Intressant, men det er jo sådan den drivekraft, og mega interessant at høre på, at det ikke bare er lovgivning. Og det er jo sådan også mit håb, at vi ikke kun styre sig af lovgivningen, skal også styre sig af, det her giver mening. Så kan det være, der kommer nogle tendenser. Det klart, den sorte svag ende var også noget, drev bygnings...

 

Thomas Hjort (27:52.657)

Mm.

 

Simon Holst Tøgersen (28:17.079)

eller byggeriet, at der skal vi have styr på g-et i hvert fald noget governance for ikke at ende i den. Nu kan man sige sådan helt aktuel, der den her omkring bestæller og hele tekstilbranchen. Noget kommer bag på nogen. er nok også noget, ikke helt kommer bag på nogen, men folk ikke havde håbet, at det var sådan, så ud alligevel. Og der er selvfølgelig også nogen, skal have styr på den governance-del og den politik. Så der er nogle ting, der driver sig, kan man sige, og nogle tendenser, som kommer derfra. Men der også de her ting, lidt nævnt i starten. Og hvis vi prøver at dykke lidt ned i det, og der tror jeg måske er den...

 

Thomas Hjort (28:17.49)

Nu. Det.

 

Thomas Hjort (28:39.429)

Ja. Ja.

 

Simon Holst Tøgersen (28:45.655)

Flere lytter interesseret i det her spørgsmål, jeg prøver målret til dig Peter, og mig selv inklusiv. Kan man sige, de bankkrav, som kom her første syvende, 1193, hvor det var op at køre med, at det er nogle nye krav, nu kommer vi til at stille nogle krav, og nu bliver det penge for kraven. Så er der jo flere af dem jeg har talt med, hvad er det for nogle krave, kommer med? Når kommer de med kravene? Og så har jeg også haft nogle snak med nogle forskellige banker, nogle banker ville ikke rigtig de komme med.

 

Thomas Hjort (29:04.625)

Det bare at det er en del af vi om i denne Det er ikke bare at at det en stor del Det er Det er ikke bare at del talt

 

Simon Holst Tøgersen (29:14.743)

Men du sagde også, må have for start af. Inden vi sad sammen, og også dine kollegaer, at det er nogle krav, altid er været her. Nu sætter vi bare lidt mere lys på. Så kan du ikke prøve at berige os lidt, hvad er det for nogle krav, kommer, og hvornår, og hvordan, hvad er formatet?

 

Thomas Hjort (29:29.137)

Det ikke at at en kraftig, også at en kraftig, det er kraftig, det er en kraftig, kraftig, og det kraftig, det kraftig, og og en kraftig, og det kraftig, og og det en kraftig, er kraftig, er og en kraftig, og er kraftig, og

 

Peter Otte von Magius (29:30.494)

Jamen altså det... Lovnen handler jo om at vi skal til at integrere ESG i vores risikovurdering af vores kunder. Det sige risikostyring, kreditprocessor og egentlig også vores rådgivning. Og det har vi gjort de sidste fleste... Altså 3-4 år tror jeg vi har brugt et værktøj hvor vi netop screener på for det følgende måde. vi hvad ligger der af risiko i den her sektor. For der er jo klart der er nogle sektorer som er mere udsatte end andre. Så det er jo en sektortilgang og så er det selvfølgelig også en...

 

en volumetillegange i forhold til, hvor meget skylder man i banken. er jo klart, flere penge man skylder i banken, jo større sandsynligheder er der også for, at vi kan tage dem med penge, hvis der er nogle risikoer, ikke har set. Og det egentlig det, født af, grundlæggende, tænker jeg, at ESG er bare blevet en fælles nævner for risikoer, vi hele tiden har kendt, når vi bare samlede måneder og en hat, hed ESG. Og den måde, vi gør det på, er, at vi forsøger egentlig at

 

Undgå at gå til kunderne med det direkte. Der er meget data, kan finde lige forvejen og har adgang til. De fleste virksomheder er dygtige til at skrive noget i deres årsrapporter. Så har vi også forskellige ESG-rapporter, CSR-rapporter, tidligere, hjemmesider og andet at sige. Meget data kan vi egentlig finde inde. Så jeg tror, at omkring 80-90 % mere kan vi faktisk svare på, uden at have direkte dialog med kunden.

 

Men det også fordi, kender vores kunder. har jo før koncentreret os om deres værdikæder, hvem er deres leverandører, hvor ligger de henne. Mange gange skal der være stilles garanti og andet, når man køber varer og så videre. Så det er jo ikke ukendt for os det her. Nu er det bare samlet under en samlet hat, der hedder ESG. Og det det, vi gør. Og så er det klart, nogen gange, så er der noget, ikke har svar på, som vi skal have svar på.

 

Thomas Hjort (31:08.847)

ikke ikke bare at det er en kvart fyr, det er en det er kvart det er en det er kvart kvart det en kvart fyr, det kvart fyr, kvart fyr, det er kvart kvart fyr, kvart fyr, fyr, en kvart fyr, en kvart kvart kvart fyr, kvart fyr, kvart

 

Peter Otte von Magius (31:24.956)

Og så rækker vi ud til vores kunder og tager en dialog som er i forbindelse med det her. Så har brug for at forstå den her del. Og de fleste kunder de kvitterer rigtig positivt på det. Og det gør de jo egentlig fordi det er jo ligeså meget en risikosikring af dem. man kan sige det sådan. Så hvis banken stiller nogle spørgsmål man ikke kan svare på, så er det måske meget godt lige at få testet dem og få styr på dem i organisationen. Så jeg ser det egentlig ligeså meget som...

 

Thomas Hjort (31:43.984)

Det

 

Peter Otte von Magius (31:50.109)

parathed man hjælper virksomhederne til, når man snakker ESG. For det er jo mange af de samme spørgsmål, hvis man nu skulle bruge en anden bank en dag. De burde spørge til. For det sags skyld også investorer eller større kunder, for det er jo klart, at de skal også kende, hvad kan man sige, værdikæden. Så hvis man ikke har styr på det, er det jo sådan en black box, hvor man risikerer, at der sker tingersager. Nu nævner du selv bestsellers som et eksempel. tror, der er mange historier, hvor

 

Hvor man ikke lige har koncentreret sig nok om næste led derude. Men udfordringen er også, at hvis du køber certificater i forhold til, hvor folk hjælper dig med at certificere, det her det er, inden for de rammer, nu er. At det så ikke altid er også rigtige. Så det er også en udfordring. Hvem er ens samarbejdspartner, når man går ud og skal have sikret, at ens produktionslinje ser rigtig ud?

 

Simon Holst Tøgersen (32:35.063)

Mmm.

 

Peter Otte von Magius (32:46.332)

Så ren ud som muligt med at jaskere øjnene.

 

Simon Holst Tøgersen (32:49.047)

I forhold til de her spørgsmål, I kan trække noget selv. Det er måske to spørgsmål, stiller nu. I trækker noget fra selvfølgelig den viden, har på forhånd om kunden. Det klart, de har noget know-how på det, inden I entræer med dem. Men er trækker I ellers sådan fra hjemmesiden, og om de har noget ESG, ligger? Det er punkt et. Og punkt to det er, har I, har du nogle lavpraktiske eksempler på, hvad er det for noget, I kunne spørge dem om som spørgsmål?

 

Thomas Hjort (33:12.622)

så, Så så,

 

Peter Otte von Magius (33:13.211)

Ja, men jeg sad faktisk lige og... har tystret lidt og kigget ind i, som er mere temerende i det, Altså fordi det jo klart, at det er jo noget som... Altså ulykker. Etik og moral. Det at sige, hvad er det, der kan ramme dig som virksomhed, som kan påvirke, om din medarbejdere vil komme, eller du vil være med til at drive din virksomhed, eller om det kan påvirke din omsætning. Det sådan den tilgang, der er i det generelle...

 

Så er det selvfølgelig en række supplytjen, vi dykker dybt ned i. Hvor lang række er værdikæden, og hvilket kontroller har man? Code of Conduct, medarbejdererettigheder, hvor ligger virksomhedsaktiviteter? Jo længere væk man kommer fra kirketornet, jo mindre indsigt har man som virksomhed på, hvordan ens aktiviteter drives. Så er det klar, hvis man begynder at bryde sig ud over landets grænser, så indbærer det også nogle risici.

 

Det gør det sådan set også, når du snakker i Danmark. Der er også historier om byggebranchen, asbestsager og andet. ved jeg, har en del af oppe ved Aalborg. Hvor der har været en del underleverandører, som lige pludselig går ind på byggepladser, hvor der egentlig er asbest, men de har fået besked på det. Forfærdelige historier, og det gør jo, man som pensionskasse eller andet, som skal stå til regnskab for en masse, de må kigge ned igennem og sige...

 

Thomas Hjort (34:15.439)

Når. Ja.

 

Peter Otte von Magius (34:38.97)

Har vi styr på, hvem vi arbejder med i andet led og tredje led, fordi vi ikke har råd til de her sager. Det går på image. Så kigger vi spørgsel til arbejdsforhold, medarbejderetheder, ret til fagforening, de ting i Danmark. Og selvfølgelig også til vores egen kritikpolitik, hvor vi ligesom har sat vores egen guideline for at sige, hvem er det, vi låner penge til og inden for hvilke regler er det. Og det er tilbage til de mere højrisiksektorer, hvor vi har nogen.

 

Simon Holst Tøgersen (34:44.919)

Mmm.

 

Thomas Hjort (34:45.422)

Så er en god idé. Så er god idé.

 

Simon Holst Tøgersen (34:47.351)

Okay.

 

Peter Otte von Magius (35:09.242)

holdninger til og nogle begrænsninger for os, som hertil er ikke længere.

 

Simon Holst Tøgersen (35:14.423)

Okay. Interessant. Og jeg synes også, er interessant at få belyst, for tror helt sikkert, der sidder nogen derude og tænker, ESG krav for banken, skal vi nu tage opgaver, hvor meget udledning vi har på ekstra antal maskiner og produktioner. Og det er igen også for at vise, ESG det er mere end bare grundomstillingen. siger bare, men det er flere end de ting. Bare lige sådan to hurtige ting også, er, når I så rækker ud til dem, hvordan indreboaterer de så? Er det sådan et...

 

Thomas Hjort (35:26.702)

Og så er Det

 

Simon Holst Tøgersen (35:41.207)

Det kan være det forskellige fra bank til bank, men du kan selvfølgelig sætte svar på hvad I gør. Er det sådan en portal, kommer ind på? Og kan du så lidt ord på... Der er jo ikke sanktioner, men det er jo mere hvad er konsekvensen, hvis de ikke kan levere de her ting. Det er jo mere det, der også er interessant.

 

Thomas Hjort (35:52.685)

Det

 

Peter Otte von Magius (35:58.65)

Det er jo klart, at som banker er vi meget styret af at forstå de risici, ligger i virksomheden. Og hvis der er risici, ikke forstår eller et kunden ikke kan beskrive, så det jo noget, som i sidste ende kommer til og kan have en effekt på vores kreditbeslutning. Eller den sikkerhedspakke, stilles overfor banken. Så man kan ikke sætte to streger under, at hvis du ikke har en rapport, så kan vi ikke hjælpe dig som virksomhed. Det er der vi er i kenden.

 

Men det er jo klart, at hvis der er en masse elementer, man ikke kan beskrive i sin virksomhed, blandt andet ens verdikæde, hvad er det for nogle forhold, ligger, så er det jo et risikolemend. Hvad nu, hvis en NGO vælger at sætte spotlight på jer som virksomhed og finder nogle ting i jeres verdikæde, gør, at medierne fanger det, og i det her ved, at de pludselig ikke har nogen kunder eller får halveret jeres omsætning. Hvad det nu kan være. Det er den måde, man skal tænke det ind. Så det ikke fordi, vi går ind og

 

Thomas Hjort (36:38.509)

Vi og en god forhold til den teknologi, den er virkelig meget bedre end det, har på den her måde. Vi har et stort sammenhæng, der bedre, vi prøver at gøre det sammenhængigt. Så er der en større side til det, vi kan enig en bedre forhold det, er der en større side det, Så der en større side til blive der bedre til måde.

 

Peter Otte von Magius (36:57.082)

Du kan ikke sætte to streger under den del, men du kan selvfølgelig sige, at jo bedre du afdækker din ridssige i din virksomhed, og jo nemmere det er for os som bank at forstå, jo nemmere har vi jo også ved at længe os ind som bank og låne penge. Og det gælder sådan set også, man... Altså, ene ting er at låne penge, noget andet også. Det sker jo, at virksomheden skifter hænder en gang imellem. Og en investor eller ny ejer vil jo kigge ind i, hvad er det for en ridssige, køber mig ind i? Og hvis der noget, man ikke kan forstå...

 

som køber dem, så vil man jo formidig begge om en rabat. Så vil man sige, hård er der noget, ikke er afdækket her i virksomheden. Hvis vi skal påtage os den risiko, så skal vi selvfølgelig også have reduceret lidt i prisen. Eller i hvert fald ikke betale mere end det her, som I ønsker. Så det ligger der også i det her game, og det ser vi også mere af.

 

Og det svarer nok på spørgsmål,

 

Thomas Hjort (37:46.444)

God weekend.

 

Simon Holst Tøgersen (37:46.936)

Det var meget interessant, synes jeg. Det vi også taler om her, er en ESG-rapport. I tager selv jo ikke bare ESG. Hvor mange af taler om ESG-rapportering? Nu skal vi lave en rapport. Det det, der døder pine af outputtet. Men i bund og grund, og det er jo, når I kommer og spørger og kigger, hvordan ser indpakningen af forretningen ud? Og når I åbner den indpakning, hvad er det så nede i den? Er det en ejep, der kommer op og klapper med to tromstikker, eller er det rent faktisk noget, der giver mening, det der ligger derinde?

 

Thomas Hjort (38:14.572)

Det er mener, at man lige husker altid, men jeg er ret sikker på, en nykredit, de her lær sådan en eller lys af salg af virksomheder, når du lige ender omkring, Peter.

 

Simon Holst Tøgersen (38:15.383)

Så det er jo både i forhold til at tiltrække kapital hos jer, men også tiltrække fremmed kapital af investorer og når de i gang skal sælges, hvad er butikken værd og hvad ligger dernede i den datapakke af begreber osv. Så det synes jeg giver mening. Thomas, du havde lige en finger i vejret.

 

Thomas Hjort (38:44.587)

at det er faktisk en hel del mere end virksomheden er værd, hvis den har en ESG-rapport kontra, hvis den ikke har. Og så vil jeg også, som du selv siger det der med, når man lige åbner, og appen kommer op af kassen, når man må bruge det over. Altså vi ved jo godt, at vi har års rapporten, og så er ESG-rapporten, men det er jo samme tidsperiode, ligger op af hinanden. Og alt det, står over i, hvad kan man sige, den finansielle rapport, er jo betul, som vi kender det, økonomi-talende. Men så er krop, så er alt det, ikke kan læse over, det skal jo gerne stå herovre.

 

Og det, er hele hummen i den der ESG-report, får det ikke bare af CO2, du inde på. Det er jo egentlig, hvem det der læser den der. De skal jo gerne få et billede af, hvad det her er for en virksomhed. Hvis man vil købe den, hvis man vil sælge den, hvis man vil arbejde der, hvis man vil samarbejde der, hvis man vil... Ja, alle mulige interessenter, der nu kunne være interesseret i det her, Og så er jo bare kun snart at finde ud af, det er, skal have med i rapporten. Udover, der er nogle, så kan man sige, standarder, man skal ligesom rapporterer på. Det kan være via SME.

 

Vi siger løftet

 

Simon Holst Tøgersen (39:47.832)

Godt input, og vi kan jo fortsætte lidt lidt hos dig, Thomas. Nu er det jo lidt omkring bankens krav. Der er jo også andre, har krav. Og jeg tænker, du kvægte i en baggrund, og de virksomheder kommer måske op på det, som lidt af bygningsrelamanget, men også i hele den her dansk producentansvar. Det er udvidet producentansvar. Kan du sætte lidt ord på det? Hvordan det driver virksomheder i forhold til deres ESG?

 

Thomas Hjort (40:15.466)

Altså byggevirksomhederne, de er jo virkelig nogen, har ramt i Danmark hele produktionsvirksomhederne, omkring bygningens element BR25. De er ramt på to måder. Det ene er se det her LCA, og det er jo virkelig taget ved nu, fordi før var den jo på 12,1, og nu er på 7,8, også 7,4 eller 1 tåter. Men det der er hele hummelen i det, er jo at...

 

Før kunne man sige, at byggede hus, sendte tegningerne ind, fik en byggeansøgning, eller til byggeansøgningen fik en godkendelse på det, forhåbentlig. Bygget huset, og så sendte man opgørelsen ind bagefter. Man havde jo nok sådan en fornemmelse af, hvor det var. Men nu er det altså blevet sådan, at man skal sende både tegninger og el-serien på byggeseren ind, før den bliver godkendt. Det vil sige så, du skal simpelthen have godkendt dit projekt op front, og hvis det ikke bliver godkendt,

 

og man kan sige at du alligevel bygger det, så risikerer du ikke at få en i brugtagelse til altså. Og så byggeri er ulovligt, og så er altså noget med nogle penge, man måske har lånet lidt i banken, det har man højst sandsynlig, men hvem er der har lånet det, hvem er det der skal have nogle penge? Så det er rigtig giftigt over i byggebranchen forhold til BR25 med at have styr på sine data. Alt det her nu så er med LCA. Det egentlig selve LCA'en på at bygge huse, men det er jo også i byggeprocessen, skal man også til regne nu.

 

Men det er halvanden kilo per kvadratmeter, bygger. Men det er også meget vigtigt at have foråret, det kun er nybyggelige PT. Kroft sagt det, sætter varme på. Men det kommer jo lige så stille her. 6.27. Der begynder der også at noget med nybygge, eller undskyld med renoveringer. Så byggebranchen er i gang med det her. Og har været nogen, som ikke rigtigt har været ramt af det. Altså sådan mere ned i jorden. Altså korakfolk, VVS og elektrikere. De kommer jo også mere med i det her. Så hvis de vil drive en forretning, så skal de kunne levere nogle tal.

 

på produktniveau. Men så er der selve ESG, det er jo ikke byggesagen, det er jo sådan byggefirmaet. Så det er jo helt andet niveau, skal ind på. Og der kan de jo så mere være det her med, hvis du arbejder op mod nogle store underentreprenører eller et eller så vil de jo have styr på det her. Som du nu var inde på, Peter, med alle de her underkategorier der. Etikken og ulykker. Det her med, hvor tit har I fået et prop ud af arbejdstilsynet. Kører det bare helt skævt på jeres arbejdspladser, der gør det ikke.

 

Thomas Hjort (42:41.738)

Så det er sådan mere over i byggebranchen. Jeg synes, byggebranchen er lidt unik. Og de skal faktisk have noget ros, fordi de gør det virkelig godt derude. Man har meget bevidst om det her, synes jeg. Det er min oplevelse af det. Der er naturligtvis altid nogen, er for og imod nogen, er frontløber. jeg synes virkelig, er noget... Altså, dansk byggeri, det tager jeg hatten af, for det er seriøst, og det bliver meldt godt ud til. Resten af Danmark, hvad er så lidt? Altså, der er jo også kalkorier og sådan noget.

 

Altså, forskellige brænse, metalbrænsen er jo ekstremt god til håndtering af affald, vil jeg sige, fordi det, er penge i, der bygger brænsen ikke så god. Der er ikke penge i det, men det er begyndt at være, det er sådan noget, de arbejder med. Så alle brænse har jo et eller andet, de er lidt rodet rundt med. Nu glemte jeg lige, du har spurgt om noget mere, Simon.

 

Simon Holst Tøgersen (43:32.983)

Det var det her med i forhold til det udvidet producentansvar omkring indberetning af alle det her emballage, at det også skubber til en eller anden form for ESG igen, og hvordan du ser det hos virksomhederne.

 

Thomas Hjort (43:41.033)

Fald ud.

 

Thomas Hjort (43:53.897)

Jeg hørte ikke, Simon.

 

Simon Holst Tøgersen (43:55.96)

Det er jo forhold til det her udvidet producentansvar. Det her med indberetning af emballagen og den del, hvordan det skubber til både ESG og gendtan og kom i gang med at gøre noget.

 

Thomas Hjort (44:05.673)

Ja, det er rigtigt. Og det er jo meget nyt det her. Nu er det for elver rullet ud, og nu er også i nyhederne og sådan noget. Vi møder også en masse spørgsmål omkring det. Og det er også en del af ESG'en, især det her i Servicestore Center, som sagde, når emballage på markedet. Desværre så er der lidt lovgivningsmæssigt. Jeg føler lidt, det her kommer lidt som omnibusen. er også gør. Vi kører en hel vild lov, og så kommer der en tilpassning af det. Det ikke ens betydende, at man ikke skal tage det seriøs.

 

Men danske soloselstændige, hvis man kender den organisation, de har nogle medlemmer, som er blevet ramt af nogle kæmpe beløb. Over 100.000 for en lille virksomhed med én to ansatte. Det er bare helt umuligt. De kan lige så godt lukke butikken rundt af det her. Så er der andre steder, sådan... Det kan man sige, rapporteringsmæssigt også bliver tungt. Hvordan skal vi forholde os til det, og hvem skal lige gribe den? Så kan man naturligvis give en masse penge, for at få nogen til at hjælpe med at registrere det her for sig.

 

Men det er igen en underdel af ESG'en, som jeg føler faktisk, som jeg tror, bliver lavet lidt om. når kommer ud og løber, så er det ikke altid tingene, giver mening. Og der det her, der er noget stramt. I det er rigtig god, der er mange gode elementer i det her med, at man kunne prøve at lave nogle take back ordninger. Altså den her cirkulære agenda, og de her forretningsmodeller, der ligger omkring det. Det jo det, man gerne vil påvirke. Det helt klart.

 

Men igen, der kommer sådan et ordentligt compliance-set ud, det er mange gange drevende af økonomi, og der er der altså nogen, kommer i klemme med det her med produktansvar. Og jeg tror ikke, har set det. Vi er kun ved at flyve ind i det. Og det er også meget komplekst, hvis jeg hilser og siger. Hvor stor er man? Hvad er det for en tyge? Hvor mange ton? Så hvad det for noget materiale og alt det her?

 

Simon Holst Tøgersen (45:43.575)

Mmm.

 

Thomas Hjort (46:01.256)

Det kræver også lige, at man er på duberen som virksomhed på det her område. Det noget, ligger udover sin normale drift. Det kan være, en detaljvirksomhed, der er med at røg salg eller noget. Hvad er det her for noget? Hvis det er en produktionsvirksomhed, så er det jo klart, at man er fokus på produktionen, kunder og leverans i tide. Så skal vi igen til at høre, det her for noget. Jeg troede, tog os affald på en anden måde. Der er kommet nogen, der hjælper os med det.

 

Simon Holst Tøgersen (46:14.455)

Mmm.

 

Thomas Hjort (46:29.96)

Det er ny verden, Det et nyt tiltag, der i hvert fald skal til at gribe støvene. Og hvem skal gribe?

 

Simon Holst Tøgersen (46:36.951)

Ja. Enigt. Og det er jo igen et komplekst forordning, der kommer fra EU. Tanken er jo god, fordi hele ESG er også med til, at skal redde modet i jorden, på at den bliver varm, og vi skal gøre nogle ting. Og man kan sige, man også med til, at man kan konkurrense. Jeg skal imod konkurrencemæssig fordel, hvis man kan finde nogle bedre emballageforhold. Og det skubber jo direkte til en, det ikke bare noget, skal indberette. Som jeg sagde i starten, så skal man også betale et beløb per kilo, om det er glas eller om det

 

Thomas Hjort (47:03.559)

Ja.

 

Simon Holst Tøgersen (47:06.743)

kartongen, om det er pap eller hvad det lige er, man har mest uddeling af. Så det jo noget, skubber til en agenda, og det jeg i hvert fald ser, det er, at de virksomheder, ikke lige har tænkt på ESG-agentene, når de først går i gang med det, så tænker de også, okay, vi kan lige så godt begynde at sætte nogle processer i gang for, at vi bliver bedre, og det skaber over i noget ESG-reportering på et eller tidspunkt. Så det skubber til den del, men jeg er enig i, det kan også godt... Det er en drivkraft, men det også med modifisering. Tiden den iler stiller roligt videre i godt selskab, og vi er jo tre med...

 

Thomas Hjort (47:29.447)

Ja.

 

Simon Holst Tøgersen (47:35.928)

Jeg har lige et enkelt spørgsmål til dig, Peter, og så har jeg lige et enkelt spørgsmål til jer begge to efterfølgende. Det i forhold til, nu når I sidder og spørger de her virksomheder, og I kan trække noget data fra dem, nu kommer der de her krav og nogle krav, har været der tidligere. Det er mere den her parathed, hvor parat er de organisationer, som I entrerer med. Er de parate i forhold til hele den agenda?

 

Thomas Hjort (48:01.096)

Så, jeg sige, det en god man tage en man idé, god idé, idé, god idé, og god idé,

 

Simon Holst Tøgersen (48:05.719)

eller helter de efter.

 

Peter Otte von Magius (48:09.3)

Jeg skal lige bedre om at gentage, Simon, at forbindelsen røg lige.

 

Lars Nielsen (48:13.774)

Du finder lidt ud, Simon. Jeg ligger lige i en klipp ind. Så hvis starter med spørgsmål, fra, tror jeg bedst.

 

Simon Holst Tøgersen (48:19.799)

Yes, det er jo lidt i forhold til de kunder, sidder med, Peter, når I sidder at analysere dem, når I sidder og trækker data frem og forespørger på dem. Altså hvor parate er de på hele den her agenda? Altså har de data klar? Er de klar til hele den her? Eller skal I lige spørge næste gang?

 

Thomas Hjort (48:27.815)

Det Det

 

Peter Otte von Magius (48:40.339)

Det som vi forholder os til som bank, der vil jeg sige, der kan vi få svar på 90 procent af tingene. Og de sidste 10 procent, er når vi begynder at snakke ved de kæden mange gange. Men det kun når vi snakker de ting vi har behov for at forstå i forhold til hvordan vi skal enrapporteres som bank. Vi er underlagt af et regulering, vi skal have styr på. Og så er der hele det, der handler om virksomhedsforretningens konkurrenceevne.

 

Thomas Hjort (48:57.671)

Det ikke bare at ud af det, men også at ud af at ud af det, det, det, at at tage ud

 

Peter Otte von Magius (49:10.099)

og hvordan de driver deres forretning på, som spænder meget bredere, og som vi selvfølgelig også spørger ind til som banker er interesseret i, fordi det har jo noget at gøre med, hvordan hjælper det til ens fremtidige evne til at generere cashflow. Så det jo klart, det dykker vi selvfølgelig også ned i på et niveau. Jeg synes, at rigtig mange virksomheder er godt i gang. Jeg tror, at det er rigtig godt, der er blevet lidt...

 

Det bliver lidt nemmere at arbejde med det hver omnibus. Jeg tror, er nøglen. Jeg tror, at simplificering i forhold til de systemer, man arbejder i, hvordan man gør det, så det ikke bliver manual borde, men mere automatiseret, og man har noget at kunne følge op på. Vi som bank kan godt lide talt. Det kan de fleste virksomheder godt for, så kan de måle, de bliver bedre. Og det tror jeg er rigtig væsentligt, at

 

Thomas Hjort (49:43.367)

og og det ikke at med det, men også det er ikke bare at med og ikke og det er ikke er ikke og ikke at med

 

Peter Otte von Magius (50:07.475)

at den modning kommer til at ske. Men umiddelbart vil jeg sige, de fleste danske virksomheder er rigtig godt på vej. Specielt dem som også er andre steder i Europa, når vi laver noget konkurrenteranalys, så kan vi godt se, at de fleste af steder, der er de altså ikke lige så hurtigt som de har været i Danmark.

 

Simon Holst Tøgersen (50:24.055)

Dejligt at høre, at de danske virksomheder er klar og parate til de krav, der ligger der med at komme, også i forhold til den drivkraft, er. Nu bare ganske korte spørgsmål til hverke to. Jeg tænker max et halvt minut til en minut på hver, fordi det er mere på... Hvis nu virksomhederne er så gerne med i gang med den her agenda, hvad er så top tre råd fra jer til at komme i gang?

 

Og vi kan køre videre hos dig, Peter, så kommer vi så sammen med os efterfølgende.

 

Peter Otte von Magius (50:56.754)

Første råd, find en partner, der kan hjælpe dig. Dvs. konsulenter, kan sparke jer i gang eller platformer, som kan gøre tingene nemt og enkelt for jer. Så tænk enkelhed, man snakker ESG, for hvis det først bliver komplekst, så ender det med at dø i virksomhederne. Det er ret ofte. To, få det inkorporeret på ledelsesniveau. Det ledelsen, skal drive forandringen i virksomheden. Også ESG-forandringen. Tre.

 

I bund og grund, hvis man skal have det til at leve, skal der også være penge i det på sigt. Så man skal selvfølgelig også tænke økonomien i det her. Så man skal tænke ind i, at de initiativer, man gør også kan blive rentable på sigt, så det ikke bliver filantropi.

 

Simon Holst Tøgersen (51:43.831)

Fedt. Tillykke.

 

Thomas Hjort (51:46.089)

Jeg har lige før bare skal sige copy paste. Jeg har mig det ind i fæn og det. Jeg vil sige at finde en rådgiver, som forstår hvad det her går ud på.

 

Simon Holst Tøgersen (51:48.663)

Hahaha!

 

Thomas Hjort (51:59.141)

Der er ik noget galt i der er marketingfolk og revisorer og sådan noget, der er sådan noget, der er noget håndværk, der skal i her. Og så ledelsen som du er inde på her, det er så meget vigtigt, det bliver forankret der. Men også den der med, at lydelsen forstår, er ikke bare sådan en, det ikke noget, bare lige gør, og så er videre. Det er ikke sådan noget med, om vi skal have malet eller fejlt eller et andet. Det er noget, skal ind og man skal bruge det og arbejde med det i produktions Danmark eller produktionsvirksomhederne især.

 

Men også alle mulige andre steder i værdikæderne. Og så vil jeg så provokere lidt den økonomien. Der ligger så mange... Jeg kan godt lide så med energioptimering. Der arbejder jeg meget i. Og affald og ressourcer generelt. Det også mennesker, jeg tænker her. Det er jo et værktøj til at kigge ind i det. Det er ikke sådan at sepearere. Det her er noget med at vi siger, okay, hvordan kan vi gøre det i forhold til, så vi også får noget ud af det. Fordi når vi begynder at...

 

finde lakage på vores trykluftsystem. Det vil sige, så sænker vi noget CO2 i scope 2, men vi tjener også penge på, at ikke skal bruge så meget strøm. Vi fik også lavet noget over til, er bedre arbejdsmiljø. Det ikke det, er højfrikvenslyde alt det her. Så lige pludselig begynder tingene at give mening, så har vi over en arbejdsmiljø, som sagt. Så der ligger rigtig meget værdi i ESG. Så folk skal bare lige forstå, hvad der ligger i en ESG-rapport, frem for at tro, at det ligger bare herude, og så er der lige nogen, nu har du lige bolden, næste år ik.

 

Simon Holst Tøgersen (53:13.143)

Mmm.

 

Simon Holst Tøgersen (53:25.111)

Ja. Præcis.

 

Thomas Hjort (53:26.084)

Det skal ind og arbejde. Og de tre ting, jeg vil sige, det skal man forstå.

 

Simon Holst Tøgersen (53:35.543)

Fint at få det opsummeret. Hvis der er nogen der sidder derude tænker, at det er en god idé, hvordan kommer jeg så i gang? Og der har vi de tre råd fra de to herrer. i tiden ilder vi som sagt videre, og også for at vi skal holde os inde for en time, er rigtig godt altid i forhold til podcastformat. Så synes vi ellers, jeg føler nærmest vi er i problemer at snakke om det her emne. Jeg synes næsten kun vi lige har ridset i overfladen. Men jeg synes vi kom godt igennem det.

 

tendenser, for at drøfte derinde i, nogle drivkraft, sådan lidt regulatorisk, men der er også noget strategisk, der driver det. Så i hvert fald, sig tak til dig Thomas, fordi du har lyst til at deltage. Og tak til dig Peter, fordi du også har lyst til at bruge din tid her.

 

Thomas Hjort (54:13.188)

Velbekomme. Tak fordi du var med.

 

Peter Otte von Magius (54:21.136)

Mange tak for at få lov være med.

 

Simon Holst Tøgersen (54:23.159)

Og så vil sige tak til lytterne, fordi I ville bruge næsten en time i samarbejde med os at lytte lidt omkring ESG, den drivkraft, kommer til at være, den der er på nogle anden tidspunkt. Vi har stadig fokus på at få leveret endnu flere podcasts, episoder med endnu mere inspiration end for forskellige områder. Så vi lyttes ved. Tak fordi I lyttede.