Emil Uggerhøj La Cour (00:02.029) God dag og velkommen til &Peopl Talks. I dag der sætter vi fokus på ESG og ikke bare på overordnet basis, men faktisk også hvordan man arbejder med det i dagligdagen. Så jeg er ekstremt glad for at byde velkommen til to gæster, som ved noget om det her. Den ene det er dig, Louise, som kommer fra VITA Ingenører og sidder på hele det her område omkring ESG og forhåbentlig giver os en masse gode inspiration til, hvordan man kommer i gang med ESG, hvis ikke man er i gang og om ikke andet

, hvordan man måske kan blive endnu bedre. Ellers så er dig Simon, som er også min kollega her i &Peopl, men som er ansvarlig for vores ESG satsning og den måde vi gerne vil rådgive vores kunder på. Så jeg glæder mig til i dag. Det er meget interessant, at det er vores første podcast. Så det er noget specielt det også, men jeg håber vi får en god snak i hvert fald. Og til en start, så synes jeg, det kunne være meget

Louise Juelsgaard Sørensen (00:33.816) For håbenligt

Emil Uggerhøj La Cour (01:00.846) , interessant at vide, lidt hvem I er og hvorfor I ved noget om ESG og til den her snak i dag. Så Louise, du ikke ganske kort fortælle lidt omkring dig selv og mere om, hvordan jeres tilgang til ESG er i VITA , Ingeniører

Louise Juelsgaard Sørensen (01:14.808) Jo, gerne. Jeg sidder som afdelingchef for bæredygtighed i VITA Ingeniører. VITA Ingeniører er rådgiver for byggeri og anlæg, som en rådgivende ingeniørvirksomhed. Det er en forholdsvis ung virksomhed, som blev startet for 8 år siden. 4 erfarende herrer, der er kommet fra et af helt store ingeniørvirksomheder.

synes, at de er lidt savnet at komme tæt på kunderne igen, og rådgivningen måtte kunne noget andet. Så de valgte egentlig, at de ville gå selvstændigt og prøve at om de kunne skabe en ny måde at rådgive på. Og det gjorde sådan, at de fik sat sig ned og startede op, og de blev ret hurtigt enige om, at for at det kunne lykkes, så var det vigtigt, at man skulle have det sjov, når man gik på arbejde. Og når man skulle det, så var det vigtigt at have de rigtige mennesker omkring sig.

Så det blev ret hurtigt VITA's måde at skulle være en virksomhed på. det her med at vi er mennesker. Så det blev vores tagline. Derudover valgte man at sige, det skulle være nogle værdier. Et værdisæt vi skulle arbejde ud fra. Og det blev ret hurtigt til at det skulle være værdiskabende, ideerige, troværdige og ansvarlige. Og tillsammen så har vi de forbogstaver der staver VITA

Og så kan man så sige, at da de ligesom havde været i gang nu, nu er det otte år siden, og i dag er 135 kollege både chef og leder og ingeniør og designer osv. Og de er vi fordelt på fem lokationer, og så for tre år siden startede de så i Aarhus. Og der kom jeg med på rejsen, fordi det her A for ansvarlige, det begyndte ligesom også at tynde lidt ind i byggebranchen og ligesom sige bæredygtighed, hvordan gør vi det i en...

Emil Uggerhøj La Cour (02:59.854) Ja.

Louise Juelsgaard Sørensen (03:04.888) der er måske erkendt for meget og det modser det. Og der kom jeg fra et sted, hvor jeg forvejende arbejdede fuldtid med bæredygtighedsudselse inde i byggeriet. Og kom så med på holdet i forhold til ligesom at starte en bæredygtighedsafdeling, som fokuserer på netop ydelserne i byggeriet. Hvordan kan vi gøre byggeriet mere bæredygtigt? Så det var ligesom egentlig de ting, jeg skulle lave. Starte en national bæredygtighedsafdeling op. Og samtidig også prøve at kigge lidt ind ad. Og så sige, når nu vi sælger de her ydelser.

Så vil vi også gerne være med til at walk the talk, som vi plejer at sige. At prøve at sige, vi selv gøre noget bedre? Og det jo ligesom det, bliver helt i kickstarten på vores ESG rejse.

Emil Uggerhøj La Cour (03:45.422) Der er mange spændende aspekter i det der, både måden, at VITA har startet op på. Det lyder lidt bekendt, hvor vi selv sidder i os, og så otte år foran os. Og så er også mega interessant, at I har taget hånd omkring hele bæredygtighed og ESG igen de sidste par år. Så spændende, det lover jo godt.

Louise Juelsgaard Sørensen (04:09.976) Det må vi håbe på.

Emil Uggerhøj La Cour (04:15.278) Hvem du er.

Simon Holst Tøgersen (04:16.371) Jo, tak. Jeg er jo lige så bæret, som andre om med i den første podcast af &Peopl Talks. Det er jo historisk, sidder her og taler i et nyt format. Men jo, jeg sidder med ansvaret for, som du selv nævner Emil, ESG-satsning i &Peopl. Det kommer sig jo lidt af, at vi kan se en tendens til, når man begynder at drive forretning, og man begynder at vokse lidt ligesom VITA. Jamen så kommer der noget...

nogle andre parameter ind end en bogføring økonomi, kommer også noget omkring digitalisering, og så kommer der noget omkring hele det her samfundsansvar og arbejde bedre for miljøet, bedre for sine medarbejdere. Hele det aspekt er superspændende og interessant. Så det er jo selvfølgelig noget, vi ser, om vi kan hjælpe nogen afsted med, fordi vi har også nogle gode supplierne, tiltag og elementer i forhold til de andre ydelser, vi driver af &Peopl. Så det er ligesom det.

Mit kald er, og mit ansvar er simpelthen at virksomheden den retning. noget af det, jeg rigtig gerne vil, det er jo at sætte noget strategisk på det. Og sige, hvordan kan vi flytte de her elementer op under den overordnede strategi. Så det ikke bare er, nu laver vi et klimaregnskab, det er også vigtigt. Men så vil vi også få organisationen til at løbe efter de her bolde, og som Louise siger, walk the talk.

Det sådan, det er sted, mange gange starter, og så begynder vi så at lave talene, lave noget rapportering, men i sidste ende er det jo medarbejderne, skal forankre sig omkring, og det selvfølgelig en super spændende rejse, og det er også noget, jeg glæder mig rigtig meget til at tale om i dag, og høre mere om, jeg også vil vise, jeg synes.

Emil Uggerhøj La Cour (06:02.414) Så er vi i rum med to gode folk, som har nogle ambitioner på det område, også kan inspirere dem, lytter med til, hvordan man kan arbejde med det, og man måske også komme i gang. Det, bliver meget nysgerrig på, det er nyt for rigtig mange og for os selv, med hensyn til ESG en masse nye lovkrav og guidance på, hvordan man bør gøre det her.

Hvis vi skulle prøve at tage det helt ned i lavpraktisk niveau, kunne du så ikke Louise fortælle lidt omkring, hvordan I i gang dengang du kom ombord hos VITA Ingeniører Hvordan kommer man egentlig i gang med at arbejde med det og få sat noget strøm til det?

Louise Juelsgaard Sørensen (06:45.176) Jeg tror, vi gik længe og skulle være nysgerrige. Jeg tror, er meget normalt, at man lige har en forsigtig approach til, man hører, foregår et eller andet. Jeg deltog i rigtig mange webinarer, rigtig mange netværksgrupper, hørte for nogle af de allers største, hvordan de havde fået rullet det her ud. Og sad egentlig sådan lidt med en fornemmelse, at jeg blev ret hurtigt som

klar over, at vi var jo ikke rigtig underlagt noget direktiv om tvang eller noget lovgivning endnu, fordi vi jo er en SMV. Man kunne jo godt se et formål, men dog uden egentlig måske at skulle have den helt store pakke. Så jeg brugte virkelig lang tid på at finde ud af, hvad er det, der skal være det værdiskabende for os. Altså det store V , i vores værdier, hvordan får vi det her gjort til vores eget. Fordi det havde vi jo den frihed, at vi kunne.

Emil Uggerhøj La Cour (07:41.678) Ja, ja.

Louise Juelsgaard Sørensen (07:42.04) Og kunne prøve at sige, hvordan skal vi få tilpasset det her, så vi får mest mulighed ud af det. Og vi fik ret hurtigt et billede af, at det kom meget tydeligt på den måde, VITA er bygget op på. Vi siger, er mennesker. Jamen det her skal være noget, kan bruge til at samle alle de mennesker, vi nogle gange er. Vi skal have det implementeret, så vi får aktiveret flere led i vores organisation. Vi er på et sted på vores rejse, hvor vi også trænger til at professionalisere os selv en lille smule.

Og derved måske bruge det som sådan strategisk løftestang til at komme ind. Så det her er også nogle tanker, jeg gik med, og skulle egentlig prøve at komme til min direktion og få dem overbeviset om, det var en god idé. Jeg tror mange af dem, har arbejdet med ESG helt tidligt, har set den her så meget klassiske med to af de her Wobbets, der sidder og siger, hvad skal vi egentlig bruge det til, og kan vi tjene penge på det osv. Og det er noget, jeg sådan ret hurtigt tænker konklusionen om. Det mente jeg godt, kunne.

og kunne egentlig sætte mig ned med min direktion og prøve at forklare dem, hvordan jeg menede, vi skulle gøre det. Og så rimelig hurtigt derfra, så kom vi egentlig i gang og skulle prøve at finde vores egne ben i det. Og vi blev ret hurtigt enige om, at vi nok var nødt til lige at få noget hjælp ud fra, fordi det her var en kæmpe elefant, der skulle spises i bidder. Og hvis vi selv skulle prøve at få et overblik over det, så er vi en virksomhed der er få.

og som en virksomhed, sælger deres timer, så er det jo hurtigt noget tid, der ryger væk fra noget andet. Så det gjorde egentlig, at vi med den her indlede , ide om, hvad vi gerne ville kunne gå i gang med at prøve at lede efter en god samarbejdspartner og sparringspartner til at prøve at hjælpe os lidt på vej med få lidt mere struktur på nogle af de her ting, vi gik og drømte om.

Emil Uggerhøj La Cour (09:31.086) Og var I allerede der lidt klarer på, hvor I havde brug for hjælp, eller var det helt inledningsvis også i at bruge for en rådgiver, der kunne komme ind og stille det spørgsmål til jer, gør I endnu mere klarsynet?

Louise Juelsgaard Sørensen (09:42.36) Jeg tror helt klart, at vi var klar over selve indblikket i alle de her standarder. Det havde vi ikke. Og vi sad selv et sted, hvor vi var jo ved at prøve at finde vores ben i forhold til der, vores egen branche var på vej hen. Fordi det klart, der kom nogle spin-of-ydelser til andres ESG, som vi skulle levere. Og det begyndte vi ind at få ret godt styr på. Hvad er det, når folk skal rapporterer med EU-taxonomi osv.?

Og det var ligesom der, vi valgte, der ville vi gerne gøre en indsats for at forstå de her direktiver. Hvorimod de helt store virksomhedsdirektiver, dem tænkte vi, at der var nok bedre givet ud, at der var nogle andre, havde helt godt styr på dem. Det var jo sådan lidt et nyt sprog at lære. Og selvom det jo egentlig synes, at vi havde ret godt styr på bæredygtigheds sproget i forvejen, så måtte vi jo også bare erkende, at det er lige pludselig, vi sidder i bygge branchen, som møder noget EU-lovgivning, som møder en finansverden.

Emil Uggerhøj La Cour (10:25.454) Ja, ja.

Louise Juelsgaard Sørensen (10:39.064) som møder en revisionsverden. Så på en eller anden måde er det også meget forventet, at man som ene vandingeniør-uddannet skal fagne alle de der ting. Så det , erkendte vi ret hurtigt, at der er i hvert fald noget her, hvor vi nok skal finde nogle gode samarbejdspartner til at få afmystificeret alle de andre verdner, det beskæftige at sige.

Simon Holst Tøgersen (10:59.763) Tak

Emil Uggerhøj La Cour (11:02.894) Spændende og god tilgang lyder det til. Jeg tror det handler om at finde sin egen vej i det, man kan strukturere tingene, så det passer ind til ens egen verden. Og når det er så sagt, Simon, hvordan synes du så det lyder det her med den tilgang, man har haft hos VITA? Det fungerer for dem, men det ikke sikkert, det er den tilgang, du ser hos andre af de virksomheder, du kommer rundt hos.

Simon Holst Tøgersen (11:28.691) Nej, er jo interessant. Nu Louise så siger, hvordan kunne vi skabe værdi? Hvordan kunne vi få noget forretning ud af det? Det er jo det helt store spørgsmål, når man kommer rundt og siger, hvorfor er I ikke i gang med ESG nu, eller skal I i gang med ESG? Så er det jo altid at sige, hvordan kan vi tjene penge på det? Kan vi tjene penge? Hvornår kan vi tjene penge på det? Jeg tror, spørgsmålet i dag er, at du skaber værdi, hvis du bare kommer i gang. Og hvordan man kommer i gang nemligst, det er jo...

Også derfor, sidder her og drøfter det og diskuterer det. Vi kunne bare have sendt en planche ud med 10 punkter, og så kunne folk have læst dem. Men desværre kommer vi ikke derhen, fordi det er der bare ikke. Fordi man sidder i forskellige brancher med forskellige udfordringer, med forskellige formål. Og man kan jo være sådan lidt karrikeret at sige to forskellige typer af virksomheder. Den ene, det kunne være sådan compliance-drevet, at vi ville egentlig være med lige op til, at får 02, altså bestået. Altså vi følger med branchen. Vi får måske et krav for...

en kunde, om vi skal leverer nogle CO2-tal inden den 1. marts. Så får vi ligesom beregnet dem, og så får vi sendt dem afsted, og så kan vi trække vejret igen. Yes, vi er stadig relevante på markedspladsen. Så ved man nok også, man bliver ramt af nogle krav igen og igen. Så kan man være sådan lidt den anden kasse, måske lidt mere formålsdrevet som virksomhed. Det er nok den vej , VITA især at gå ud, fordi man tænker sådan lidt mere organisation ind som helhed. Hvordan kan vores medarbejdere løbe med takstokken her? Hvordan kan vi vinde nogle?

Dels kunder, men også medarbejdere. Hvad kan vi komme hele vejen rundt? Så vi egentlig også symboliserer ud til samfundet. Vi gør noget for vores medarbejdere. Og vi gør noget for CO2, vi gør noget for klimaet. Altså alt i alt er vi bare en formålsdrevet virksomhed Og det gør mange virksomheder det, at de nogle gange springer direkte til, vi skal lave en CO2-rapportering. Men det jeg nogle gange snakker med dem om, det er at sige, skulle vi ikke finde ud af, hvad for nogle tal vi skulle begynde at rapportere på, så I også kan prioritere bedst muligt. Der er jo også det her klare eksempel med...

Jeg tror 80 % af dem vi taler med i SMV-segmentet, hvert fald når vi går et år tilbage. det er jo... Jamen hvad gør I på ESG? Jamen vi har solceller og elbiler og kødefri torsdag og de her sådan klassiske gængse ting, fordi det er noget naboerne gør, eller det gør man i branchen. Men det her væslighed, altså man har ikke kigget på os i hver eneste, væslig for os. Så når man begynder at lave strategien og det lyder sgu så... så højt flyvende.

Simon Holst Tøgersen (13:50.739) strategi, men det er egentlig at udvælge de målepunkter, der giver mening, lige nøjagtigt fra virksomhederne nu her. Og hvorfor er det, skal det? Jamen det skal man jo for at sige, den indsats vi leverer nu, det ved vi også, det har et output. Og ved også de her 10-15 målepunkter, vælger bare for at tage et tal. Det der, vi skal prioritere vores kroner øre, vores tid, vores medarbejdere skal involveres i det næste års tid. Så det er næsten bedst at starte der. Men tilbage til spørgsmålet, hvad kommer virksomhederne i gang?

Der er desværre ikke et klassisk eksempel. Jeg ville også ønske, vi kunne komme godt i gang pakke hos os selv og bare kunne kanalise af ud. Men det er desværre stadigvæk et område, bliver mere og kasse. Man kan plukke nogle enkelte ting ned, men der er stadigvæk nogle elementer, nogle områder, hvor man skal have gjort sådan nogle store tanker. Fordi det er jo et område, der er hele den her ESG.

Bog nu kalder det tiden for at kalde hele CSRD, men folk er det så lavpraktisk som overhovedet muligt. Jamen der er jo over 1200 målepunkter, og allerede der er der jo mange, har lukket den bog igen for at så komme videre og Men vi skal nok blive.

Louise Juelsgaard Sørensen (14:53.784) Jeg tror også, er vigtigt at sige, at når vi snakker værdiskabelse så er det ikke nødvendigvis kun økonomisk. Vi tænker også rigtig meget på, hvad kan det gøre for vores medarbejdere? Kan det gøre noget for vores kunder? Kan vi mødegå et eller andet der? Hvordan for os? Jamen, vi snakker igen tilbage til det her med mennesker, hvor vi prøvede at tage det ind i. Kan vi på en eller måde bruge det som samlende greb, at vi får samlede nogle folk og motiveret dem i en retning?

Emil Uggerhøj La Cour (15:03.918) Mm.

Emil Uggerhøj La Cour (15:07.502) Hvad kunne det fx være, Undskyld, jeg afbryder Louise det.

Louise Juelsgaard Sørensen (15:23.48) Jeg ved også, når jeg har snakket i nogle af de workshops, så siger Simon det også selv, at man ryger hurtigt ned i kantinen. Det har vi mange gange snakket om. Men det også fordi, der er nogle følelser på spil, og nogle er meget for, og nogle er meget imod. Så på den måde er der jo også nogle ting der, som betyder noget, hvor der er noget på spil. Og det er egentlig ting, som vi også har gjort meget af, det prøve at få nogle af de der holdninger med rundt, da vi skulle lave.

den her væsentlighedsanalyse i forhold til at finde ud af, hvor er der nogle holdninger internt blandt nogle kolleger, som man måske ikke altid lige spørger.

Emil Uggerhøj La Cour (16:04.846) Ja, hvordan var den proces, Louise har gået i gang med, inddraget medarbejdere, blev det talt godt i imod som om, det selvfølgelig skal ved det her, eller sad medarbejdere også, tænkte, hvad er det her for noget. Hvordan fik I folk med og drevet det gode projekt?

Louise Juelsgaard Sørensen (16:21.112) Jeg tror, vi var hjulpet rigtig meget af, at vi sidder som en national bæredygtighedsafdeling der i forvejen har været ved at folde nogle ting ud i forhold til de processer, vi kører. Så på den måde var vi ret godt forankrede mange steder. Og så havde jeg egentlig min direktion til at vælge nogle personer ved navns nævnelse rundt omkring i virksomheden, som var spredt på lokationer, på alder, på stilling, der ligesom skulle sætte sammen i et rum og så være med i den her workshop.

Det var faktisk rigtig sjovt, fordi tror, at nogen var rigtig meget på allerede, og andre havde netop den her, hvad skal jeg det her for? Men der var ikke rigtig nogen tvivl, da man forlod rummet den dag, hvor vi havde siddet der i en masse timer og snakket om de her emner. Så gik jeg lidt af frem med en fornemmelse af, nu kan faktisk godt se, hvad det her kan gøre for os. Og hvor var det egentlig bare fedt at have det her rum, hvor man lige kunne få lov til at sige sin mening omkring det og det det det. Og egentlig bare få udtryk som, hvad man synes, der kunne give værdi.

og så få det taget med videre. Så efterfølgende var der mange, blev omvendt, hvor nogle nok var lidt skeptiske på vej ind.

Emil Uggerhøj La Cour (17:28.11) Det var da en dejlig, positive oplevelse at få os. Men jeg synes også, at det ikke er så meget af det, hører, Simon, at når først man begynder at dykke ned i det, så kan man virkelig blive drevet af det at få nogle øjenåbner på, hvordan man kan arbejde med ESG, så man virkelig kan se et formål med det. Og det kan motiverer både ejere af virksomheden, men også medarbejdere og egentlig hele organisationen, hvis ellers kommer spadetstikket dybere.

Louise Juelsgaard Sørensen (17:31.544) Nu er sømt.

Simon Holst Tøgersen (17:54.579) Præcis. Der er jo... Nu sagde jeg, var to forskellige typer af virksomheder, men der kan også være lidt andre af archetyper. Der er i hvert fald nogle, møder, som jeg kalder de korslagte arme. Og det jo, når vi starter ud, så sidder der altid nogle sådan nede i baglokale. Enten ejerlederne eller nogle i virksomheder, som tænker, her, det synes jeg bare ikke er interessant, og det kan jeg ikke forstå, vi skal igennem . Men når man så egentlig begynder lavpraktisk at dykke ned og sige, at nogen af tingene, har, egentlig allerede på hylderne. Altså, jo mål på jeres kunde tilfredshed.

Hvis I sender et spørgeskema ud , relativt enkelt. I kan finde jeres anxinitet, kan finde jeres kønstdiversitet. kan også regne på nogle CO2-tal i hvert fald i et vis format. Relativt nemt, for det ligger i databaserne. Så jeg tror, det handler om at få dykket ned, og så få sat de rigtige mærkater på. Og se, nu hedder det også de her ting. Og så får det vendt om, så man kan bruge det. Men vi kan også rapporteret på rigtig mange ting. Så det handler også om at få prioritert, navigeret og fokuseret på det, giver mening. Så siger man, så starter vi med de her fem ting.

Og det det, vi så løber efter. Og så kan vi virkelig se, at det er en øjenåbner. Det er sådan en aha-oplevelse, selvom det egentlig er ting, vi i virksomheden har på hylderne. Og det jo ikke noget, vi som sådan har beregnet på. Det noget, vi bare har fundet og få dem struktureret. Mange gange handler det om at strukturere noget ESG-data. Og så kan vi jo bruge det til noget, fordi så sidder der lige pludselig nogle medarbejdere og siger, hvorfor gør vi ikke sådan der? Hvorfor udleder vi så meget? Vi kunne da egentlig godt sige til vores medarbejdere, at de kunne...

Tag DSB eller vi kunne egentlig lige sgu godt sige XYZ. Og så begynder der lige pludselig at komme nogle handlingsplaner fra medarbejderene. Så jeg synes også det er interessant det der med at når man kommer fra det ene sted til det andet sted. Man har nogle medarbejdere man tager i hånden. Altså hvad det giver. jeg ikke om Louise du kan komme med nogle konkrete eksempler på. Er der nogle medarbejdere som nu har kommet og sigt vi bruger faktisk noget ESG i vores dagligdag.

Louise Juelsgaard Sørensen (19:45.016) Jeg tror, er rigtig mange, har peget på nogle af de her ting og netop sagt AY Vi kunne da lige prøve at blive bedre til at bekæmpe madspil i kantinen. Hvorfor er det, gør sådan? Hvorfor bestiller vi bare altid et eller andet standard til dem, vi tror, er der, uden at vide, hvem der rent faktisk er der? På den måde er der jo kommet mange sådan nogle på forskellige niveauer ind. Og der er der også mange, der er tilkendegivet efterfølgende, de på en eller måde tænker over det.

Vi er en virksomhed, det joker vi meget med, er skabt på baggrund af, at man kunne sidde og drikke nogle Pepsi Max i starten. Og der blev drukket rigtig meget Pepsi Max dengang det startede. sådan en ting, man har givet med videre og sagt, sådan personalegode, at det har vi nu i virksomheden. Hvor der er nogen, begyndte at stille spørgsmålstegn ved, at det er måske det rigtige. Gør det egentlig bare dovenskab fordi det er lige ved hånden. Skal vi gøre det sværere tilgængeligt, i stedet for, det bliver det, tager, i stedet for at tage et glas vand.

Så på den måde har der været mange sjove diskussioner, både højt flyvende og meget lavpraktiske. Og det jo det, synes, er fedt, fordi så kan man mærke, at man har fået nogen med, som måske slet ikke var vant til at tænke i de baner.

Emil Uggerhøj La Cour (20:57.678) Ja, det kan godt være, vi griner lidt af Pepsi MAX'en, men I tror selv ender at arbejde med noget helt centralt i kulturen, i hvert fald, I begynder at Pepsi MAX'en til overvejelser.

Louise Juelsgaard Sørensen (21:07.8) Jeg tror aldrig, jeg ville turde og sige, at den skulle væk, men vi har det der med at gøre det svære tilgængeligt. Eller i hvert fald ikke være det, der lige lå først for.

Emil Uggerhøj La Cour (21:10.542) All right.

Emil Uggerhøj La Cour (21:16.526) Okay. Jeg ved ikke, om du kan opsummere Louise, sådan lidt hvad jeres øjne åbner har været på at begynde at arbejde med ESG i de år, har været i gang, der er noget, der står meget klart for dig eller for jeres organisation.

Louise Juelsgaard Sørensen (21:32.248) tror i hvert fald det der med, at vi har virkelig vildt det som noget fællesskabskabende. Fordi det ligger så meget i vores DNA. Det er en af de ting, som jeg tror, kommer til at gøre meget mere ud af. Men jeg også kan se, hvor vigtigt det har været indtil videre. Så er det også klart, at vores virksomhed igen er jo en, er kommet ud af, at man måske...

Man bryder sig ikke om det her med at have for mange systemer, for meget KPI, for meget styring og for meget data drevet. Det er der helt klart noget, hvor vi prøver at læne os lidt mere ind i på en måde, hvor vi selvfølgelig vil gøre det med fornuft og hele tiden vil det være værdiskabende for øje. Men vi kan egentlig se, hvordan vi nu kan bruge det aktivt til at prøve at navigere efter. En af de helt konkrete eksempler, havde, hvor vi skulle lave en CO2-beregning.

Simon Holst Tøgersen (22:11.731) Mmm.

Louise Juelsgaard Sørensen (22:29.24) Vi sidder jo med alle vores fine data på, hvor meget vi transporterer os rundt med henholdsvis DSB og biler og alt muligt. Men i virkeligheden så vidste vi jo ikke helt, hvordan vores medarbejdere nu engang rejste de kilometer, havde invateret i vores system. Og hvor vi jo egentlig sådan sagde, okay vi tager sgu et longshot, og så prøver vi at se, om vi kan lave spørgerskema, og så ser om vi kan få svar på det. Jeg tror, havde en uge til at gøre det på. Hvor vi siger, okay nu prøver vi.

og vi sendte det ud til 135 medarbejdere, og på en uge var der 125, der svarede. Og det var nemlig sådan øjen åbner på, hvor stor en opbakning der var rundt i hele vores virksomhed til det her. Både til at vi ville fortælle og åbne og dele, og bagefter nysgerrigheden om, hvad blev det egentlig til, og hvad fik I ud af det, og hvad gør vi så nu. Så på den måde, så har det virkelig været en øjen åbner både på, hvor stor har efterspørgselen egentlig været, hvor

Emil Uggerhøj La Cour (23:02.574) lavet det derfor også.

Simon Holst Tøgersen (23:09.939) Mmm.

Louise Juelsgaard Sørensen (23:26.872) Hvor godt har vi fat? Hvor stor opbakning er der til det, gør? Og så ved jeg godt, når vi begynder at stille krav den anden vej, og... Jeg kan ikke så godt lide ordet restriktioner, men i hvert fald det her med begynde at formulere, det, vi gerne vil have folk skal gøre fremadrettet. Så kan godt være noget andet, møder, men der det virkelig vigtigt, vi har fået dem med på rejsen undervejs. Til at forstå, hvorfor var det vigtigt, vi lige fik det her input fra jer.

Simon Holst Tøgersen (23:51.603) Mm.

Emil Uggerhøj La Cour (23:52.622) Det lyder det sig i hvert fald, at de har fået beskrevet det store formål og at alle har købt ind på det. det er jo en virkelig god sted at starte, at man har lykkes med det. Hvis vi snakker lidt omkring både de læringer, men også succes og udfordringer, kan være ved det. Simon, kunne du ikke prøve at give nogle eksempler på eller tal ind i, hvor de største barriere kan være for at starte op på arbejde med ESG?

Simon Holst Tøgersen (24:19.731) Punkt et er jo nok tiden. Hvis man ikke kan se formålet i det, så er det klart, du ikke kan allokere noget tid. Det er klart, at man som lytter, tænker man også, at man har været god til at investere noget tid i det hos VITA. Forankre medarbejderen. Hvis man ikke har tiden i virksomheden til det det tidspunkt, hvor man går i gang, så kan det godt blive rigtig svært at få det forankret bedst muligt.

Så kan der selvfølgelig også ligge nogle økonomiske barriere i det. Der er nogle ting, kan koste noget. Nogle eksternere konsulenter. Nogle eventuelle nye systemer. Men det er nok det mindste af det, for det nogle af ting, kan være en one-time-fee. Omvendt set er der jo selvfølgelig også, når vi skal finde noget tid, der også nogle penge, skal tilsidesætte. Så jeg tror, handler om... Jamen udfordringen jo, når vi ikke kan pakke det ind i en kasse. Hvordan kan vi få det så prioriteteret? Best muligt tid, økonomisk osv. Og så handler det selvfølgelig også om...

Barrieren er også, når vi køber ind på noget, der er lidt uhåndgribeligt. Så er også, er komplekst. Og alle de her forkortelser, engelske termer og reguleringer, gør det bare super komplekst. Og så er der nok mange, tænker, at er mange andre ting, at vi drifter i øjeblikker, og så lukker vi bålet ned. Så det er nok de ting, der er virkelig mest udfordrende. Så kan der også være andre udfordringer, som Louise lidt refererer til med, at der kan sidde nogen i virksomheden, som er lidt... Så at sige, nej hat.

på området, at man møder modstand nok til, at man kan komme i gang. Omvendt set, er der jo så de muligheder i det, hvis man skal korte det helt ned og sige, jamen ESG er egentlig så simpelt, at du har datan i forvejen. Så start nu bare med en enkelt del. Start med at kigge på diversiteten på medarbejdere eksempelvis eller tilfredsheden. Altså nogle af de her simple, nemme ting, du kan finde. For jeg tror også, at man er nødt til at oplyse de her, de der måtte lytte til vores

podcast om, at ESG er jo ikke bare grøn omstilling. ESG er jo meget mere end det. Og det også det, handler om at få belyst, at det er rent faktisk ret vigtigt for din virksomhed, hvordan du behandler de personale. Altså, hvordan andre virksomheder kigger på din virksomhed, er en ting. Hvordan er din egen medarbejdere egentlig oplyst omkring det at være i en virksomhed? Hvor kan de finde forskellige ting henne? Også det her med G, som vi nogle gange glemmer lidt. Governance omkring etisk ledelse og

Simon Holst Tøgersen (26:41.299) Nogle af de her er også vigtige ting, når man som medarbejder sidder og kigger på en virksomhed, vil jeg gerne være ansat der, hvordan driver de en forretning? Og jeg tror, hvis vi lige sådan skal løfte op på værdiene af ESG, som vi jo egentlig sidder og snakker om, jamen, hvis man overvejer og tænker, skal gå i gang, og man tænker, hvad værdien er at få ud af det, så tror jeg jo hurtigt, vi kan lave eksempel med at sige, at vi kan få medarbejderne til at løbe med nogle af de her ting, hvis de selv kommer med handlingsplaner og forslag.

Så har vi commitment. punkt Et. Og når vi er commitment, så har vi også en halv hånd på kogpladen. Det vil sige, når de laver nogle ting, så har de rent faktisk direkte indflydelse på vores regnskab og på vores andre elementer i forretningen. Og det vil sige, at at sætte retningslinjer ind, at der er nogen, kommer på, nu må vi kun køre ud til kunden her, vi skal holde online møder her, bare for at et eksempel. Jamen så er det et grundinitiativ, der gør, vi også kan lave en bespartelse. Så det er rent faktisk værdi, går direkte på bundlinjen. Omvendt set.

kan vi måle på vores tilfredshed Og vi kan identificere, der er nogen, er utilfredse så kan vi gøre noget. Og hvis vi gør noget, så bliver de glade, så er de her længere tid, højere aktivitet og derfor skal vi ikke ud og rekrutere erstatninger hele tiden, for det er også dyrt. Så hvis der sidder ejerledere lytter og tænker, det er ikke bare bøvlet at komme i gang med, for der nogen fra EU, siger det, jo det er det en ting, men de her andre små ting, vi kan gøre, de skaber rigtig, rigtig stor værdi, kroner- øremæssigt, men også værdimæssigt i en anden sammenhæng.

Så det er lidt udfordringer og succeser. Jeg tror helt sikkert, at hvis man tager bare et enkelt skridt, begynder at beregne lidt af sine tal, så kommer man lidt længere ind i maven på det. Og når vi også snakker, at det er sådan en to-del, om det er en succes eller en udfordring, men jeg kunne hurtigt sige, at ESG slutter heller aldrig. Så ikke sådan, når vi laver et års regnskab, så er den ligesom afleveret. Bang så er vi færdig med den.

eller hvis vi har lavet en anden implementering af et system, så har også fat med det. Her har vi ligesom en proces omkring et rapport eventuelt. Når vi har lavet den, så skal vi blive bedre, så skal vi da indarbejde i virksomheden. Så ikke sådan, at der et endgoal, men der er nogle små elementer og nogle delelementer, som vi kan tage hen i vejen. Så hvis man sidder og tænker, at man skal spise sig igennem der store bjerg, så kan man altså være nøjest med en lille bakke til en start, og så puste ud, og så tage mere og mere ind hen i vejen.

Louise Juelsgaard Sørensen (29:04.024) Med de forbedringer, du nævner der, det er jo også nogen, som lynhurtigt kan give ret store. Det kan virkelig give noget økonomi til at lave investeringen. Så hvis man lige pludselig kan mærke, at du har mindre medarbejdereomsætning, du har mindre , sygefravær . så er det jo nogle penge, får hjem igen. Og de penge vil da være rigtig fine at investere i og få mere, eller mindre. Og hænge af, om det er en god eller en skidt ting. Så det er i hvert fald en af de ting, og det kan være rigtig svært at definere lige præcis, hvad man har drejet på.

Emil Uggerhøj La Cour (29:28.014) Ja.

Louise Juelsgaard Sørensen (29:33.368) Det derfor, man bliver nødt til at monitorere det over længere tid, for at finde ud af, der virker. Men potentielt kan der jo ikke rigtig mange penge, du bare kan geninvestere i netop og få en bedre virksomhed.

Simon Holst Tøgersen (29:44.019) enig enigt. Det er lige det på sømmet Der er også mange, spørger, hvor mange procent kan vi vækse det? Og hvornår er vores return on investment i de her implementeringer? Der må jeg også være ærlig at sige, at ESG ikke har så stor track record igen. måske nogle år for de store virksomheder, men sådan for SME nok et stort år.

Men jeg tror helt sikkert, at når vi kommer nogle år frem kan man begynde at kigge tilbage. I kan også begynde at tracke og sige, den investering, vi foretog, hvad det givet os af vækst på toppen. Men så dels også, hvad det givet af medarbejdere og fastholdelse. Og så kan man lynhurtigt nu begynde at regne og sige, så var det egentlig en god investering dengang. Det klart, at man sidder nu og tænker på, hvis vi skal levere eller investere, lad os bare sige 100.000 over et år i forhold til grønne initiativer for at tage et nemt tal.

Så er det jo bare penge, forsvinder direkte ned i en investering, som man har svært ved at en investeringsprofil på. Hvor mange procent der får man osv. Det er godt input det der.

Emil Uggerhøj La Cour (30:44.206) Men ja, der er sikkert, der er rigtig mange virksomhedsledere eller ejere, synes, det er ekstremt interessant. Det vi taler om lige nu, nemlig om, er noget økonomisk forbundet med det. Nu antager jeg lidt, Louise, men det lyder faktisk lidt til, at I har oplevet, at der faktisk godt kan være noget økonomisk gevinst ved at begynde at gøre nogle ting anderledes eller fokusere på nogle ting. Eller antager jeg noget nu?

Louise Juelsgaard Sørensen (31:09.688) Jeg tror ikke, har oplevet den endnu, at vi kunne sætte decideret fingeren på den. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at da jeg kom med den her anbefaling til min direktion og sagde, at synes, at jeg er nødt til at anbefales og gøre de ting her. Det var jo ikke de første spørgsmål, kom. Hvad koster det, og hvor lang tid skal det tage? Der rammer Simon den helt perfekt.

Emil Uggerhøj La Cour (31:11.47) Okay.

Louise Juelsgaard Sørensen (31:35.224) ikke underlagt nogen lovgivning, så vi kan egentlig bruge den tid, vi synes, har, når vi har den, fordi der ikke rigtig er nogen bagkant på, men på anden side skal vi også nå i mål med noget for, at det har skabt en værdi for os, så lad os gøre det. Og der er ingen tvivl om, at i den dialog, der handlede det rigtig meget om at komme med de her eksempler på, hvor ser vi, at vi konkret kan skrue og så få noget afkast. Og det var da en af de ting, hvor jeg sagde, at jeg ved, det her bliver en god forretning.

og med ikke andet så bliver det en god forretning, fordi du på et tidspunkt har spillet dig af banen, ved ikke at gøre det. Så... lige præcis. Men for os handlede det rigtig meget om tiden, fordi vidste godt, det koster mange penge at være first mover. Der er nogen, kommer nok til at lave nogle af de lidt dyrere overvejelser og ikke nå at tænke det godt nok igennem. Så vi sad lang tid ligesom at skulle finde ud af, okay, hvornår det er rigtig timing i forhold til ikke at spille for meget tid i hvert fald.

Emil Uggerhøj La Cour (32:06.766) Også et vigtigt punkt.

Louise Juelsgaard Sørensen (32:29.368) fordi der måske kom ændret lovgivning eller et eller andet i denne stil.

Emil Uggerhøj La Cour (32:34.67) Okay. Meget inspirerende, ville jeg sige, at lytte til, hvordan I har grebet det an. Når I nu sidder hos VITA og ingeniør og kigger i fremtiden, Louise, hvordan ser fremtiden så ud, når du tager ESG-brillerne på?

Louise Juelsgaard Sørensen (32:50.52) Altså man har jo lov til at drømme. Vi står jo med en bæredygtighedsplan nu, som ligesom er vores første bæredygtighedsplan. Et første mål omkring noget. Noget af det rapporteringsmæssigt, fordi det handler ligesom om at få skabt et ordentligt data-grundlag. Noget af det har nogle ambitioner med sig. Men i fremtiden, lige nu er det meget drevet af mig, som er ved at prøve at aktivere.

Emil Uggerhøj La Cour (32:52.622) Jo jo, det synes jeg bare, skal gøre.

Louise Juelsgaard Sørensen (33:17.496) de forskellige interessenter til at skulle gøre nogle ting lidt anderledes og selv følge op på det. Så i fremtiden der ser jeg jo, at ikke er noget, det er mig, bringer på banen, men det noget, er en helt naturlig snak om. Så på everyday basis ved vores HR, ved vores indkøb, ved vores IT-afdeling, at så har de bare nogle målpunkter, der ligger klar i hovedet, at man altid agerer indenfor. Jeg ser også...

Jeg ser ikke en fremtid, hvor vi har en fuldtidsbeskæftighed, laver det her. Fordi jeg vil hellere bryde det op i små bider. Og så kunne jeg håbe på, at man igen har det fortsatte gode samarbejde med nogen, der hjælper en med et årligt review i forhold til, hvad der er på lovgivningen. Siden sidst, fordi der er ingen tvivl om, at tror på, der er kommet noget lovgivning, der også rammer SMB-segmentet på et tidspunkt.

Og på det tidspunkt skal vi nok helt revidere vores måde at gøre det på. Har vi været forudseende nok til at ramme det, eller er der lige nogle ting vi skal gøre? Og det kunne jeg da godt forestille mig, at vi kommer til at have sådan en årlig, ekstern review for at have nogen, der altid er opdateret på den lovgivning, vi kan snakke med. Og ikke selv skal være dem, der skal være opdateret på det nødvendigvis.

Emil Uggerhøj La Cour (34:31.982) Interessant. Simon, når du sidder og kigger i krystalkuglen og også sammen med de kunder, du taler sammen med, hvordan ser verden ser ud med dine ESG briller?

Simon Holst Tøgersen (34:45.587) Men jeg tror også, at det kan være svært at spå om, fordi punkt et, så er det for de her virksomheder, der ikke omfattet, direktivet det er en frivillig opgave. Og når man er frivillig opgaver, kan det jo nogle gange være dejligt, fordi så kan gøre, vi har lyst til. Nogle gange kan det også være så komplekst eller abstrakt, ligesom når man fik mulighed for at skrive det til examen, og man kunne trække en, hvor det var en fri opgave. Jamen, så vidste man sgu ikke, hvad man skulle skrive om. Så nogle, de siger så, den skåber vi så langsom muligt. Og det ser vi flere gøre nu.

Men dem der kommer i gang, jeg tror på den ene måde dem der ikke kommer i gang, hvis vi tager dem fra start af, de skubber den her måde mod at gøre det på. Nogen siger, lad os se hvad Konkurrenterne gør , som jo er lidt et farligt signal kan man sige, fordi så er lige pludselig et overhal inden om. Jeg tror jo lidt på, at hvis man gør noget, så man foran de andre, og hvis man ikke gør noget, så er man langt bagefter Der er ikke sådan en mellemvej. Men jeg tror også, at der kommer til at ske noget regulativt. Altså hvis vi tager vores humaniorabriller på, så er det hele...

Formålet med ESG og CSRD, det var ligesom at få vores grader i verden ned, det lykkedes jo ikke rigtigt på nuværende tidspunkt, fordi der er for få virksomheder, der gør noget. Lige nu ser det ikke ud til at der er lovgivende, kommer og rammer flere. Der er nogle Børs orienterede SMW'er, der kommer næste år, men ellers så det jo ikke rigtigt nogen, der bliver ramt ellers. Så jeg kunne godt forestille mig, hvis der ikke sker mere med graderne og med...

med rapporteringen, så kommer der nok et strammer greb om det fra EU, at så bliver der flere virksomheder ramt i Danmark. Løftet man jo også, kan man sige, her regnskabsklasse store C, altså hvad skulle der indeholde dem for, at havde færre virksomheder, der bliver ramt af det. Så jeg tror helt sikkert, at hvis der ikke kommer til at ske noget, hvis der ikke er nogen, der er mere frivilligvældig i gang, så kommer der nogle krav for flere virksomheder.

Vi håber selvfølgelig ikke, skal derhen, for det skal jo være formålstrædet. skal være lyst betonet, for ellers så bliver det bare en Afrapporterings øvelse Hvis vi får lavet nogle tal, så vi pulse igen et hel år i vores skorsten. Den anden måde, dem der er i gang, der tror jeg helt sikkert, når vi kigger ud i krystalkuglen at der er sådan to del, hvordan man gør det på. Den ene er, at der er virkelig mange, der spørger, skal vi så have ansat en?

Simon Holst Tøgersen (37:05.875) sustainability manager eller bæredygtigheds-controller, eller hvad de forskellige hedder. Og det er jo fordi, det har man været vant til, at man har fået bygget en økonomi-funktion op, sammen med ansat en bogholder og en controller. De har varetaget det. Jeg tror helt sikkert på, at når vi kigger fremad, så bliver det noget system mæssigt, der kommer til at aftage meget af det. Så kommer man til at sidde en gang i måneden, en gang i kvartalet. Hvor ofte, man kigger i ledelsen på talene, så er der nogle økonomiske tal på den ene side, og så er der de grønne tal på den anden side.

forhåbentlig alle tal grønne, men så er der nogle ESG-tal på den ene side af falden. Fordi det er også svært at ændre på nogle ting, hvis vi kun kigger på et år af ESG-rapporter. Men så vi løbende og kigger ind i dem, og der skal være noget system, kan afhjælpe det. Så kan det være, man skal have det som en del ind af økonomifunktionsopgaven, hvis der sidder en controller eller en bogholder, der kan controle nogle af de her tal, kommer ind, når apparatet først er sat op.

Men i det klare, ja, så bliver man større og større virksomheder og omfatter af det, så bliver der nok ansatte en, der driver det. Og kan vi lytte også branche specifikt? Det klart, at i ingeniørbranchen ville der være noget bæredygtighed, uanset hvad. Omvendt set, så tror jeg helt sikkert på måden, du også tænker, Louise, det her med at få forankret ud. er selvfølgelig en, har noget overordnet ansvar, men hvis man både har overordnet ansvar og delansvar, så ved vi godt, så kommer der til at ske. Det, altid sker, man skal love at følge op på tingene, og dem, ikke har noget ansvar, de får heller ikke gjort noget.

så ved at man få del til nærmest E'et og S'et og G'et ud, eller de målepunkter, man måtte have aftalt. Jamen så giver det også god mening at få bygget det ind i den her ledelsesrapportering, der er på månedsbasis, kvartalsbasis, og så tager den, og så fører det af 70 gange om året. Det tror jeg, det det, kommer til at ske. Lige nu, når vi tager den korte fremtid, det her år i hvert fald, fordi de børsværds- sysseviksmeddele skal aflægge deres første årsregnskaber med det her I, så kommer der også et øget pres regulativt ned igennem kæden,

og flere skal til af i gang. Så jeg tror, her år, det der, hvor vi bygger fundamentet og modellen, og så de kommende år , begynder med se, hvordan kan vi så drive den her proces, så det ikke er Louise der skal sidde og finde tallene hver gang, eller hvem der sidder derude.

Emil Uggerhøj La Cour (39:13.646) Okay, så vi står foran et ret interessant år, vi tager ESG-brillerne på, som vi har i dag. Hvis vi nu skulle hjælpe nogen godt i gang eller godt videre i det her, altså med din erfaring, Louise, hvad kunne de tre bedste råd så være at give videre? Nu har I været igennem to-tre år, også har en masse erfaring med jer, men hvis I skulle, lad bare sige, hvis I skulle starte igen og give nogle gode råd til jer selv eller nogle andre, hvad skulle det så være?

Louise Juelsgaard Sørensen (39:41.976) Til at starte med er det klart det der med finde ud af hvad er værdien for os. Hvor i ligger værdiskabelsen? Og hvis man er nogen af dem der er underlagt at skulle rapportere på nogen flere ting end vi skal, så bare gå de her punkter igennem. Når man har fundet ud af hvad vi skal forholde os til, er rammen, så finder ud hvordan vi kan vende det til noget der skaber værdi. Fordi det der med få folk til at løbe med sig på rejsen i stedet for at løbe imod sig, det er så vigtigt. Og der er værdien, er bare en væsentlig motivator.

til at man får folk til at gøre det. tror alle, har arbejdet med transformationsledes, de ved det her med, hvordan får man folk til at løbe i samme retning. Det kræver virkelig noget motivation andet end et tal, der skal til. Og man har jo hver sin motivation, efter hvor man sidder henne, og hvad ens opgave er i virksomheden, om man er økonomi-direktør eller om man er almindelig medarbejder. Der er det forskellige ting, der skal til for at motivere. Så det er det med at en samledende strategi, der rammer i en .

på alle niveauer, sådan så man har noget med, der taler til alle, tror jeg er sindssygt vigtigt. Man kan få her ting igennem, men også hvis man skal ud og have budgetter til, og har fixet et eller andet, hvis man skal have ekstern hjælp eller købe et eller andet, så er det virkelig vigtigt, at man kan få den der del med. I hvert fald at have en eller forventning om, hvad der kan gøre noget for en. Så vil jeg også sige, man skal erkende sine begrænsninger.

i høj grad. Altså det her med, hvad er det, vi er gode til, og hvordan fungerer vores organisation, og hvor er det så, vi har behov for hjælp. Sådan, så man egentlig nemt kan sætte ord på, hvis man skal ud at finde en sparringspartner. Hvad er det, vi har brug for i en sparringspartner? En væsentlig ting, vi sagde til vores dengang, det var jo, der er nogen, skal holde os i ørene. Fordi vi taber, vi mister hovedet i hver dag, og...

alt muligt spændende, løber efter i hverdagen, så der er nogen, lige skal ringe gang imellem og sætte et møde i kalenderen og lige sige, hvordan går det med det her, så vi husker det.

Emil Uggerhøj La Cour (41:41.07) Det er sikkert også rigtig mange, kan kende til den tilgang eller den måde at arbejde på. Så det er nok rigtigt, at er meget vigtigt at have nogen, der man kan spille bold med. Også med det her. Simon jeg helt sikker på, du også har tre gode råd til folk, måske allerede er i gang eller gerne vil i gang. Hvordan man skal...

Kom i gang med hele ESG-agendanden.

Simon Holst Tøgersen (42:07.155) Jeg tror, det er jo opsumeret i tre ord. Afklaring, implementering og forankring. Og det lyder super nemt, når vi deler det op på den måde. Jeg tror, der man skal starte, hvis man tænker, okay, nu har vi lyttet til den her podcast, og det lyder da egentlig... Det lyder som en god idé. Det lyder ret interessant. Det kunne vi godt tænke os, men vi er stadigvæk lidt... hvordan gør vi? Jeg tror, det handler om at i hvert fald tage en dialog. Om det er workshop, eller i hvert fald, hvor man får rullet nogle af de her ting...

igennem virksomheden. Ikke bare sådan et indledende møde, men med en ekspert på området. Og det kunne være, hvor man siger, hvad giver det inspiration for virksomheden? Hvad for nogle ting kunne man gå i gang med? Hvad er de lavet her inde før? Og så får man i hvert fald lige åbne øjnene op og se, okay, vi kunne faktisk starte her. Det giver faktisk mening. Fordi ellers så er det jo at sige afklaring, implementering og forankring, og så start bagfra. Altså forstået på den måde, vi er nødt til at have medarbejdere med i det. Og sige, hvad er det for noget, de skal løbe med?

Hvis de skal løbe med det, så skal vi have deres inputs. Derfor er nødt til at starte med at høre dem først, og så lave afklaringen af vores strategi på det område. Vælg de målepunkter, mappe dem op til de emner, så vi får skåret helt ned i lavpraktis. Måske i har en 5-6 emner derunder, nogle målepunkter og nogle handlingsplaner. Så det er helt, helt simpelt. Vi kan vise det overfor kunder og vores kollegaer. Og så få beregnet de her tal. Så kan man altid kigge på, hvordan skal systemet afhjælpe det. Men til at starte med...

Glem alt det, man kan, og fokusere på det, skal. Og det er stille roligt hen ad vejen. Start rigtig, rigtig småt, men selvfølgelig stadigvæk tænk stort. Og det nok sådan, jeg vil gøre det. Og det er simpelthen at finde ud af, hvad for nogle målepunkter skal i gang med. Det er den måde at komme i gang med. I hvert fald at ud af, hvad det giver jer som forretning. Fordi i dag er det ikke, om det giver jer noget. Det giver jeg helt sikkert noget. På den ene eller anden måde, skal bare finde jeres vej i det. Og det i det niveau.

I nu har tid og midler til i første område.

Emil Uggerhøj La Cour (44:09.71) Spændende. Vi er også ved at nærme os i en afslutning snart, jeg synes lige, skal have lov til at en tur mere ved mikrofonen. jeg tænker Louise, hvis du sådan lige reflekterer over de sidste tre år, det virkelig skal give en motivation videre til en konkurrence eller en anden virksomhed, hvad er så simpelthen det mest interessante ved at arbejde med ESG? Og hvad giver det virksomheden og medarbejderene?

Louise Juelsgaard Sørensen (44:40.056) Så jeg synes jo virkelig, er interessant, når man sidder med det selv. Det der med komme rundt i alle lag af virksomheden. Og have lidt muligheden for at spille ind i alle de fora der nu engang er. Fordi det er mange ting. Det er ikke bare grøn omstilling. Så det her med, man egentlig får muligheden for at få lagt en plan og få talt om nogle af de her ting, der er så meget 360 grader i en virksomhed. Det er virkelig, virkelig opløftende.

når man selv sidder med det. Det har jeg virkelig synes, var sindssygt spændende. Men det har også givet meget indsigt til hele vores ledelse. Det har givet nogle sjove diskussioner engang imellem. Altså, Simon er inde og nævner noget omkring digitalisering, professionalisering og noget skalerebarhed. Det er jo sådan nogle gode buzzwords, ledelses buzzwords, vi i forvejen snakker lidt om, helt naturligt kommer op, når man prøver at vende de her ting.

Og på den måde bliver det bare sådan en rigtig god måde lige at komme omkring det hele, man har gang i.

Emil Uggerhøj La Cour (45:48.462) Det lyder jo meget interessant. Og Simon, du skal reflektere over din tid, hvor du arbejdede med ESG, lige prøvede at hive dig op i helikopteren, så give et syn på, et indblik i, hvad er du kan se ved de kunder, hvor du ligesom har været involveret i et projekt? Hvad har det givet dem, og hvordan har det været med til at flytte virksomheden?

Simon Holst Tøgersen (46:10.803) Men tror, for mig har det været, at ESG er så tværfaglig. Altså ESG er jo et specialistområde, men alligevel utrolig generaliserende. Forstået på den måde, at man skal vide rigtig meget om lovgivningen. Man skal vide rigtig mange specielle ting, men du skal alligevel også kunne løfte dig op og sige, hvad giver det i mening for hele virksomheden Det første spørgsmål, altid kan huske i starten, hvor skal det her ejes henne? I hvilken afdeling skal eje det her område?

Der er jo rigtig mange, der har købt ind på det i økonomifunktionen, fordi man kan lave nogle CO2-talletogstreger under. Men det ikke bare der. Det er rigtig mange forskellige afdelinger under. Jeg i i min tid med ESG kan se, at vi startede med at lave nogle CO2-beregninger i økonomifunktionen, kunne levere det ud til nogle kunder, så har man bygget stille og roligt på, for man har også fået nogle krav fra, at skal være af de samarbejdere, der opføre sig ordentligt. Man skal også være en af samarbejdere, der glade og Tilfredse. Og så hele den her tværfaglighed, man er inde og røre ved rigtig mange i sådan en essentielle

områder og også som Louise siger, finde ud af mange ting, som fungerer, måske ikke fungerer, så man lige får folk sådan forrottet op og lige med at blive sådan en compliance øvelse, så man bliver professionel virksomhed. Det det, jeg synes, at ESG er super interessant kontra alle de forordninger, er været før, hvor det også er meget på sådan, kan man sige, de grønne og CO2-udslip, hvor det i dag er sådan hele fagene, 360 grader rundt om virksomheden, hvor der er nogle nålestik til økonomi-funktion, til digitalisering. Altså alle de andre ting, vi også laver hos &Peopl .

Men det gør bare, er super interessant at være inde på vej på, fordi man er helt oppe i strategien. Og det kan vi se, nogle af de virksomheder, er med til at flytte, jamen, man har startet måske med en strøjtanke og sige, kunne vi gøre noget her? Har nogle indledende snakke og sige, vi vil prøve at løfte nogle af tingene, start der, få lavet strategien, og så lige pludselig , er der rent faktisk også nogle medarbejdere, der det er der super interessant, det skal vi da prøve at rulle endnu mere ud og kommer der også nogle medarbejdere og sige, men nu har brugt det over for nogle kunder. Og hele den der, det får man bare sådan en glad fornemmelse af, at det er sådan et...

et direktiv, man har lagt ned i noget lavpraktis, som man så har fået noget værdi ud af. Så det synes jeg er super spændende, at det ikke bare er i gåseøjne sådan en grøn omstilling. Det er meget mere end det. Det er simpelthen virkelig værdiskabene.

Emil Uggerhøj La Cour (48:27.598) Fedt. Jamen, jeg vil sige jer begge to tusinde tak for at dele nogle virkelig interessante indsigter og erfaringer, som I selv har gjort jer. Så fedt I har haft lyst til at stille op her. Og meget inspirerende, Louise, i det I arbejder med ved VITA ingenører. Det lyder til at blive en spændende fremtid også. Hvis man lytter med her og har lyst til at vide mere omkring det, så er jeg ret sikker på, at man kan måske kan gå ind og projektere på LinkedIn.

Stille lidt spørgsmål, hvis man har det, og kunne synes, man kunne komme godt i gang på det område, og ellers så lægger vi også lidt information omkring hele den her episode af podcasten i forlængelse af udgivelsen. Og men ellers så vil jeg sige tak til jer, der har valgt at lytte med. Det var &Peopl's første podcast i en forhåbentlig lang serie. Ja, det har været spændende at lytte på, I...

kunne bidrage med her og ret sikker på, vi har en masse væsentlige klogere. Så tusind tak fordi I lyttede med, og tusind tak fordi I deltog Simon og Louise.

Louise Juelsgaard Sørensen (49:37.656) Selv Tak